Landmand efter oplæring i Atfarm: "Det er enkelt og overskueligt"

Ensartet vækst, imødegåelse af forskelle i marken og
mulighed for at reducere efterafgrødearealet er blot nogle
af argumenterne for præcisionsgødskning.

Formålet med de mange landmandsbesøg i starten af året var at klæde de danske landmænd på til at drive præcisionslandbrug ved hjælp af Yaras satellitbaserede tjeneste Atfarm. Ved fælles hjælp er landmændenes marker blevet optegnet eller uploadet, og der er produceret og udlæst tildelingskort.

På den måde har landmændene været hele processen igennem og er oplært til hurtigt at kunne producere sine kort, når det bliver tid til gradueret gødskning.

En af de landmænd, vi besøgte, var Carsten Siegumfeldt, og hans umiddelbare reaktion var meget lig størstedelen af de andre landmænds: ”Det virker jo meget enkelt og overskueligt”.

Besøg hos Carsten Siegumfeldt

Carsten Siegumfeldt er planteavler på ejendommen Asmushøj, der ligger i den lille landsby Tørslev ved Ørsted på Djursland. Carsten driver godt 500 ha med raps, frøgræs og korn i fremavl. I vækstsæsonen har han en mand ansat i marken samt to mand i høst.

Da vi ankommer til Carsten Siegumfeldts bedrift Asmushøj og Søndergaard Landbrug, bliver vi modtaget i maskinhuset. Det er tydeligt for enhver, at Carsten Siegumfeldt går op i sin maskinpark og dens vedligeholdelse. Hallen er fyldt op af traktorer, som står snorlige og skinner. Trods år på bagen, ser de alle mere eller mindre fabriksnye ud og er klar til forårsarbejdet.

Styr på gødningsspredningen

På bedriften har de brugt GPS-styring i 10 år, men det er dog kun Carsten Siegumfeldt selv, der kører med gødningssprederen.

Han kender nemlig hver en afkrog af sine marker og har i flere år selv manuelt skruet op og ned for gødningsmængden, hvor han har vurderet, at det var nødvendigt. Det har bl.a. været på de meget lerede pletter og områder med megen skygge fra træer og skov samt i frodige lavninger, han har taget højde for i sine manuelle gradueringer.

Der anvendes Yara gødninger i stor stil på bedriften. Om valget af gødning siger Carsten Siegumfeldt: ”Jeg går meget op i kvalitet og spredbarhed, og der skal være et minimum af støv ved håndtering af gødning. Derfor vælger jeg Yaras gødninger”.

Hvordan opstod interessen for Atfarm?

Når man nu kender sine marker så godt – hvorfor så bruge satellitbaserede tjenester?

Der er mange forskellige motivationsfaktorer for at komme i gang med præcisionsgødskning. For Carsten Siegumfeldt har særligt to argumenter været afgørende.

For det første er der ting i markerne, man ikke kan se med det blotte øje – selv med det bedste kendskab til markerne. Som alle andre landmænd ønsker han ensartet vækst uden lejesæd over hele marken. ”Her er algoritmer opbygget på 20 års erfaring med Yara N-Sensoren en enorm støtte til det gode landmandskab”, siger Carsten Siegumfeldt.

Derudover er det, som mange ved, blevet muligt at reducere efterafgrødearealet ved at drive præcisionslandbrug. For hver 11 ha, der præcisionsgødskes, må man trække 1 ha efterafgrøder fra sit regnskab. Der skal ikke mange ha til, før det er værd at bukke sig ned og samle de kroner op, der er at spare ved at reducere sit efterafgrødeareal.

Sådan gik besøget

En sidemandsoplæring foregår nøjagtigt, som begrebet antyder. Yaras agronom, Jens Bach Andersen, sætter sig ved siden af Carsten Siegumfeldt ved computeren og finder vej til at.farm/da

Her opretter de en landmandsprofil, hvor de angiver navn, mailadresse, land og en adgangskode.
Dernæst angives landbrugets navn, og så er der flueben ved oprettelsen.

Carsten Siegumfeldt har alle sine marker optegnet i Mark Online.
Med et enkelt klik på musen downloades de og ligger i en mappe på computerens skrivebord. De vælger derfor at uploade markerne til Carstens Atfarm profil frem for at tegne dem ind på ny. Alle markerne overføres på en gang, og på under et minut er de godt 500 ha indlæst i Atfarm.

De indlæste filer ses igennem, og Carsten Siegumfeldt genkender med det samme hver mark. Han vælger at dykke ned i en mark med varieret jordbund for at træne oprettelse af tildelingskort. Da der var hvede i marken i 2021, sættes afgrøden til foderhvede.

For at få et realistisk billede af, hvordan biomassen ville se ud i gødningssæsonen, kigger de tilbage på satellitbilleder fra april og maj 2021. ”Der hvor biomassen er mest grøn først på sæsonen, er jorden mildest. Det giver tryghed og tillid til programmet, når man kan se, at udviklingen i biomasse set fra satellit og tolket i Atfarm stemmer med den oplevelse og erfaring, man selv har opbygget gennem dyrkning af jorden i årtier”, påpeger Carsten Siegumfeldt.

Landmandskendskab kombineret med algoritmer

Efter at have kigget på biomassens udvikling gennem foråret vælges et billede fra maj til gødskning i stadie 37. Først skal der tages stilling til, hvor meget kvælstof, der skal tildeles i gennemsnit over marken.

I træningssituationen angives 50 kg N/ha, og der oprettes et tildelingskort, hvor der omfordeles efter Robin Hood metoden. Det vil sige, at gødning flyttes fra områder med kraftig vækst til områder med svagere vækst. 25 års forsøg med gradueret gødskning har vist, at det er den korrekte måde at omfordele på, undtaget sene proteingødskninger i hvedens blomstring.

Tildelingskortet i Atfarm illustrerer på baggrund af satellitbillederne med forskelligt farvede punkter, hvor i marken det er nødvendigt at give mere eller mindre kvælstof.

Dog kan det i nogle tilfælde være relevant at tilpasse kortet manuelt. Særligt for en som Carsten Siegumfeldt, der kender sine marker rigtig godt og ved, hvor der normalt kræves mere eller mindre kvælstof. Godt landmandskab er derfor det bedste supplement til agronomiske algoritmer.

Eksport af kort

Ud fra Carsten Siegumfeldts viden om marken blev kortet tilrettet, og dermed var det klar til eksport. Fra Atfarm kan man eksportere i mange forskellige formater, så det passer til den terminal, der skal indlæse kortet. Carsten Siegumfeldt kører John Deere og blev derfor glad for at se John Deere logoet i Atfarms eksportmodul. Et klik med musen og tildelingskortet var klar til ”My John Deere”.

Der blev udlæst to John Deere kort på et USB-stik, som Carsten Siegumfeldt kunne tage med på kursus i ”My John Deere” ugen efter. Flere maskinproducenter, herunder også John Deere, udvikler løsninger, der ligger i skyen (cloud baserede løsninger) til tildelingskort, der på sigt overflødiggør håndteringen af USB-stiks.

Ligeledes findes der løsninger i skyen til de ”Som udført” kort, der skal gemmes som dokumentation for gradueret gødskning, hvis man indgår i ordningen med efterafgrøder.

Tredje N-tildeling gradueres

Carsten Siegumfeldt har altid brugt en tredelt gødningsplan, og det agter han er fortsætte med. Tidligere har gødningsplanen lydt som følgende: 60-80 kg N i første tildeling, 100 kg N i anden tildeling og 40 kg N med YaraBela AXAN 27-4 i tredje tildeling.

Snakken om Yara N-Tester BT fangede Carsten Siegumfeldts interesse, og tanken om en mere dynamisk gødningsplan, hvor de afsluttende 40 kg N vurderes og ændres fra mark til mark, er ikke så fjern.

Beslutningen om, at tredje tildeling skal gradueres er truffet, og så ligger det lige for at bruge Atfarm til opgaven. Både for Carsten Siegumfeldt og for alle andre landmænd i Danmark.