Artikler
juni 15, 2020

Præcisionsgødskning - brug dit kvælstof optimalt

Af: Martin Seemann, Yara

Atfarm er en satellittjeneste til præcisionsgødskning, baseret på biomassedata indsamlet gennem 20 år og specialiseret viden om gødning. Atfarm gør det nemt for landmanden at overvåge afgrødernes biomasse og graduere gødningstildelingen efter den unikke N-Sensor teknologi.


 

ATFARM KAN PÅ BAGGRUND AF VEGETATIONSINDEKS, beregnet ud fra satellitbilleder af markerne, vise varierende biomasser. Når det er tid til at køre i marken og gødske, udskrives tildelingskort og overføres til gødningssprederen.

Nu er de unikke kvælstofmodeller, fra den velkendte Yara N-Sensor, også tilgængelige for de danske landmænd, der ønsker at graduere kvælstoftildelingen med hjælp fra satellitfotos. Dette vil især være interessant for bedrifter, som vil i gang med præcisionsgødskning, men endnu ikke er klar til at investere i den mere præcise Yara N-Sensor teknologi.

Atfarm kan på baggrund af vegetationsindeks, beregnet ud fra satellitbilleder af markerne, vise varierende biomasser indenfor og mellem markerne. Når det er tid til at køre i marken og gødske, udskrives tildelingskort nemt og enkelt og kan overføres til gødningssprederen. Har man en ældre spreder, uden mulighed for at indlæse tildelingskortene, kan man i stedet udlæse tildelingskortene til Atfarm mobilappen og anvende denne som styreenhed for gødskningen.

– Det unikke ved Atfarm er de kvælstofmodeller,
som systemet baserer sine beregninger på.
Disse kendes fra Yara N-Sensor
og bygger på 20 års
biomassedata og forsøg samt omfattende
erfaringer og viden
om plantenæring og
gødning.

Præcision baseret på 20 års data og erfaring

Atfarm fungerer som en online web-app og tilbydes danske landmænd i et samarbejde mellem Yara og Datalogisk. Yara har udviklet systemet, der bygger på data og algoritmer fra den gennemtestede og unikke Yara N-Sensor, mens Datalogisk blandt andet tager sig af supporten på programmet.

Brugere af Næsgaard MARK fra Datalogisk kan desuden tilkøbe adgang til Atfarm gennem Næsgaard MARK og får derved automatisk læst sine marker ind i Atfarm.

Med biomassekort kan man som landmand hurtigt se, hvordan kvælstofbehovet i sine marker fordeler sig. Systemet baserer sig på Yaras unikke kvælstofmodeller, og man får derigennem anbefalinger til, hvordan man kan optimere sin kvælstoftildeling igennem sæsonen.

– Det unikke ved Atfarm er de kvælstofmodeller, som systemet baserer sine beregninger på. Disse kendes fra Yara N-Sensor og bygger på 20 års biomassedata og forsøg samt omfattende erfaringer og viden om plantenæring og gødning.Det er disse data, som efterspørges, da alternativerne på markedet kun bygger på få års erfaringer med præcisionsgødskning. Vores data er nu nemt tilgængelige for landmændene gennem denne nye unikke tjeneste, fortæller Jesper Ulnitz, Chefagronom hos Yara Danmark og tilføjer:

– Atfarm er ikke en erstatning for vores Yara N-Sensor, da intet værktøj er mere præcist end sensoren. Dog kommer man langt med Atfarm, da det er et redskab, som kan hjælpe landmænd i gang med at præcisionsgødske på en nem måde.

Et godt beslutningsværktøj

Planteavler Allan Klestrup Hansen fra Odsherred har netop tilføjet Atfarm gennem Næsgaard MARK, hvilket gør det muligt for ham at tilgå sine marker direkte via appen.

Allan Klestrup Hansen har gennem længere tid været på udkig efter et satellitbaseret beslutningsværktøj, der kunne hjælpe ham med at gøde sine marker optimalt. Allan har haft fokus på at finde et system, som kan graduere på flere måder. Netop muligheden for at proteingødske adskiller Atfarm fra lignende tjenester.

Allan Klestrup Hansen 2.jpg

Der er mange fordele ved at udføre en gradueret tildeling af kvælstof i marken. Det kan blandt andet betyde en mere homogen vækst, give et boost i afgrødernes kvalitet, reducere lejesæd og i det hele taget give bedre resultater alene gennem omfordeling på marken ud fra Atfarms algoritmer.

Det handler om, at planterne skal have det gødning, som de har brug for, så man kun bruger den mængde gødning, som er nødvendig. Jeg skal helst ikke give gødning i mine lavninger, hvor kornet altid ligger ned. Den gødning kan bruges mere effektivt andre steder på marken, siger Allan Klestrup Hansen

 – Hvis kornet alligevel altid lægger sig ned, så ender jeg med at bruge mere vækstregulering eller svampebekæmpelse. Så tildelingen kan også spare mig for brugen af ekstra kemi, fortæller Allan Klestrup Hansen.

Brugervenligt system i konstant udvikling

Programmet giver løbende brugeren adgang til fotos af sine marker fra ESA Sentinel 2 satellitter. Systemet analyserer billederne, og selv de mindste forskelle vises tydeligt med farver. Disse viser de forskellige niveauer i biomassen og dermed tætheden i landmandens afgrøder. Selv variation i afgrødens sene vækststadier identificeres. Ud fra dette biomassekort beregner Yara N-Sensorens algoritme, hvordan gødningen skal fordeles på marken.

– Det er virkelig nemt at sætte sine
marker op i systemet, og billederne
kommer hurtigt frem og fremstår
knivskarpt i appen, fortæller Allan
Klestrup Hansen.

Atfarm har været tilgængelig for landmænd i blandt andet Tyskland, England og Frankrig i et stykke tid, hvor Yaras udviklere af systemet løbende har været i tæt dialog med brugerne om at optimere systemets funktioner og brugerflade. I 2019 blev Atfarm desuden testet hos enkelte landmænd i Danmark i samarbejde med Datalogisk og er nu endeligt lanceret i Danmark.

 

SATELLIT- ELLER SENSORTEKNOLOGI - HVAD SKAL MAN VÆLGE?

Præcisionsgødskning kan ikke gøres med det blotte øje og erfaring alene, det kræver hjælp fra teknolgien. Hvilken teknologi, man som landmand bør vælge, afhænger derfor blandt andet af krav til præcision og investeringsramme.
Sensorteknologien kræver en investering fra starten, men for større bedrifter, typisk fra 250 hektarer og opefter, kan den mere præcise graduering, som sensoren tilbyder, ganske hurtigt gøre løsningen rentabel. Satellitløsningen er derimod den billigste og hurtigste vej til at komme i gang med præcisionsgødskning, som dog modsat sensoren kræver skyfri dage for at kunne aflæse marken.