Går gerne nye veje med planteavlen

Det står ikke stille på landbrugsvirksomheden Krogenskær syd for Brønderslev. I de sidste årtier har den udviklet sig fra et lille familielandbrug til et veldrevet storlandbrug, og med i arbejdet er 26-årige Christoffer Ulrich, som er næste generation på stedet.

Han er leder af planteavlen, som omfatter dyrkning af 1.550 ha, og som del af strategien har han taget de digitale muligheder og nyeste gødningsmetoder til sig. Et af projekterne på ejendommen omfatter et lovende forsøg med biostimulanter i kartoffelmarken.

Et andet er styringen af gødningstildelingen via Yaras satellitbaserede værktøj Atfarm, som sikrer præcis og gradueret gødskning i marken.

Christoffer Ulrich betegner ikke sig selv som it-nørd eller it-specialist og er mindst lige så tilfreds med at sidde på traktoren eller mejetærskeren og dyrke de 1.550 ha ude i virkeligheden, som at sidde foran computerskærmen. Men han anbefaler med sindsro Atfarm til landmandskollegerne.

”Det er et enkelt og nemt program både at lære at bruge og arbejde med i dagligdagen, og det sikrer præcisionsgødskning ude i markerne og er dermed med til at højne fagligheden”, forklarer Christoffer Ulrich. Efter et kursus på bare to timer inklusiv kaffepause var han klar til at bruge Atfarm.

Han deltog i oplæringen sammen med sin planteavlsrådgiver Jørgen Evald Jensen, Agriconsult, som også anbefaler programmet. Kurset, som var en række af flere kurser, blev afholdt af Yara.

300 landmænd til sidemandsoplæring

Agronom Jens Bach Andersen og chefagronom Jesper Ulnitz fra Yara, har i foråret 2022 afholdt kurser i Atfarm rundt om i landet for over 300 landmænd. Efter kurserne var landmændene klar til at oprette markerne, så de kunne lave tildelingskort og komme i gang med gradueret gødskning. Der planlægges en ny rækker kurser i Atfarm på et senere tidspunkt.

Christoffer Ulrichs erfaringer

Det er første vækstsæson med Atfarm for Christoffer Ulrich på nordjyske Krogenskær. Vi fangede ham på mejetærskeren, og den første umiddelbare vurdering lød: ”Vi oplever en mere jævn og ensartet afgrøde, og der er klart mindre lejesæd og høstbesvær, når kvælstoftildelingen er gradueret”.

”Der er ingen tvivl om, at forudsætningerne for graduering i høj grad er til stede på vores marker. Krogenskær ligger i udkanten af Store Vildmose, og dermed er der meget stor variation i jordtypen på stedet. En mark kan rumme alt fra JB 11 til JB 1”, fortæller Christoffer Ulrich.

Spredning i jordtyper

Et kyndigt blik ud over nogle af markerne her midt i vækstsæsonen siger ham da også, at Atfarm er et stort plus for planteavlsarbejdet på stedet: ”Vi har udfordringer med jordtyperne her på stedet, og jeg oplever, at afgrøderne står bedre med brug af Atfarm. Det er fint, at systemet er så enkelt og nemt at bruge. Der skal gøres en indsats med at indtegne eller uploade markerne, men nu er det gjort, og så tager det kun en halv time, så har vi til en hel dagskørsel med vores Amazone-spreder. Det er nemt og
overskueligt at arbejde med”, siger Christoffer Ulrich.

”Jeg kan godt lide at arbejde med systemet, som giver en faglig glæde, men arbejdet skal også vise sig på bundlinjen. Det er vilkårene”, tilføjer han.

Keep it simple

Planteavlskonsulent Jørgen Evald Jensen, Agriconsult har været meget optaget af gradueret tildeling gennem flere år: ”Jeg må sige, at det alt for ofte strandede på, at uanset hvilket system vi gik i gang med, så var det alt for kompliceret. Det er altså ikke konsulenten men driftslederen, som skal bruge det”. ”Keep it simple” er helt afgørende”, mener Jørgen Evald Jensen.

Christoffer Ulrich fortæller om de helt specifikke vilkår, der gælder på Krogenskær, og han har mange gode forslag til den videre udvikling af Atfarm.

Jens Bach Andersen, Yara, gør opmærksom på, at der hele tiden skal være en balance, så systemet kan bevare sin enkelthed. ”Vi får mange ønsker fra aktive landmænd og konsulenter, og det er positivt. 

Vigtigst er, at det skal være enkelt at bruge. Jo flere lag, der kobles på, desto sværere bliver systemet at håndtere, og det trækker i den modsatte retning”, siger Jens Bach Andersen. Han lægger også vægt på, at landmændene skal have en faglig viden med i rygsækken, og at denne viden skal i brug i omgangen med Atfarm.

”Der vil altid være behov for, at landmanden tolker satellitbilledet og den foreslåede graduering af gødskningen. Satellitbaserede gradueringssystemer kommer aldrig til at erstatte den erfaring, man får ved at dyrke marken gennem mange år. De supplerer og forbedrer den kun”, siger Jens Bach Andersen.

Landbrug med knopskydninger

Det er Christoffers far, Jan Ulrich, som lagde grunden til den store landbrugsvirksomhed. Han købte i 1989 ejendommen på Vildmosevej, som var et konkursbo med et jordtilliggende på 50 ha og mælkeproduktion. Køerne blev sat ud, stalden ombygget til svin, og derefter kom der en række knopskydninger.

Ejendomme og jord blev købt til, stalde blev forpagtet, og i dag omfatter virksomheden et alsidigt markbrug på 1.550 ha inklusiv forpagtninger, en produktion af 120.000 slagtesvin, økologisk svineproduktion, sohold og et biogasanlæg, som nu skal udvides til en produktion på 13 mio. kubikmeter gas på basis af 100.000 ton biomasse om året. Der er 26 ansatte i stald, mark, biogas, kontor og vedligehold, og stort set alle opgaver på ejendommen klares af medarbejderne.

Samme linje og strategi går igen, når det gælder om i så høj grad
som muligt at være selvforsynende med foder, biomasse og øvrige afgrøder. Det stiller krav til planteavlen, som har udviklet sig i en alsidig retning og også omfatter 200 ha med frøgræs og 130 ha med melkartofler til kartoffelmelsfabrikken Langholt ved Vodskov.

Biostimulanter sikrer merudbytte

Christoffer Ulrich er ikke bange for at gå nye veje i arbejdet med at styrke afgrøderne. For nogle år siden tog han fat på kartoffelproduktion til stivelsesfabrikken AKV Langholt, og i den forbindelse har han fået fokus på biostimuanter, som er biologiske stoffer udvundet af jord, planter eller
produceret af mikroorganismer og bruges blandt andet til at fremme
afgrøders spiring, vækst og kvalitet samt øge robustheden over for
situationer med stress som tørke.

”Hvis vi i fremtiden fortsat skal avle høje udbytter, skal vi bruge de virkemidler, der er tilgængelige. De rette biostimulanter kan hjælpe til, at du ikke mister unødigt udbytte til uforudsete hændelser i sæsonen, og det er særligt relevant for mange kartoffelavlere”, forklarer Christoffer Ulrich.

Han har erkendt, at vi i fremtiden nok får mere ekstreme vækstbetingelser f.eks. med tørkeperioder, som kan stresse planterne. Hvis der fortsat skal avles høje udbytter, skal de tilgængelige virkemidler i brug, og de rette biostimulanter kan hjælpe med til, at der ikke mistes udbytte.

Som planteavlskonsulent Jørgen Evald Jensen siger det: ”Det handler om at gå fra en forsikring mod at tabe udbytte til at sikre et merudbytte. Jeg tror, biostimulanter er blevet overset i mange år, og jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af det”

I det konkrete forsøg i Christoffer Ulrichs kartoffelmark er der brugt YaraAmplix SEEDLIFT i en del af marken. Det er et bejdsemiddel bestående af tangekstrakter, kvælstof, fosfor og zink. Desuden er det brugt i en kombination med YaraAmplix OPTITRAC, som udsprøjtes i vækstsæsonen og består af kulhydrater, aminosyrer, vitaminer og antioxidanter fra ekstrakt af tang samt næringsstofferne bor, zink, kalium og kvælstof.

”Det bliver spændende at se, hvilken betydning det har for udbyttet i marken på Krogenskær”, siger Jens Bach Andersen om midlerne, som er velafprøvede i udlandet gennem mange år.

En tur i marken med en første opgravning af kartoffelplanter viser, at knoldene synes lidt mere udviklede, hvor der er blevet brugt biostimulanter. Den endelige optagning af kartoflerne skal vise, hvor stor effekten har været.

Fokus på knolddannelsen

Der findes forskellige biostimulanter på markedet, og alle har forskellige anvendelser og effekter. Fælles er dog, at de stimulerer de naturlige processer i afgrøden.

”Biostimulanterne styrker kartoffelplanten ved at øge dens egen produktion af antioxidanter og dermed opretholder saftspændingen. Det betyder, at planten i kritiske situationer, med f.eks. varmestress eller andre ugunstige vejrforhold, fortsat har fokus på knolddannelsen”, forklarer Jens Bach Andersen.

Christoffer Ulrich fortæller, at de har stivelseskartofler på i alt 130 ha i år. ”Så det er en afgrøde, vi satser på”. "Marken har to gange været udsat for kraftig sandfygning, og det bærer den præg af”, siger han og peger ud over kartoffelmarken:

”Her er 36 m, hvor der ikke er givet biostimulanter, og de næste 36 m har fået YaraAmplix SEEDLIFT og YaraAmplix OPTITRAC. Jeg synes, de behandlede kartoffelplanter står bedre og er længere fremme”, siger Christoffer Ulrich, mens Jens Bach Andersen begynder at grave planter op på begge sider af de hvide pinde, som skiller de to parceller.

De er enige om, at der synes at være flere større kartofler på planten fra den del af marken, som har fået biostimulanter, og at der er en bedre roddannelse: ”Meget tyder på, at disse planter er kommet bedre fra start, og nu bliver det spændende at se, hvad resultatet viser. Jeg vil gerne bidrage til at udvikle planteavlen, og biostimulanterne kan være en af vejene frem”, siger Christoffer Ulrich.