Split gødskning er især vigtig for gulerødder og benyt også gerne NPK gødninger til delgødskningen. Al gødskning bør anvendes før toppen begynder at gulne.
Gulerødder hører blandt de afgrøder som ved god tilførsel af fosfor oplever en forbedret vækst på de tidligere stadier. Mangel på fosfor giver stærkt oprette bladstilke, grå-grønne til rød-violette farver på de ældre blade og planten visner tidligt.
Kvælstofbehovet for gulerødder er relativt lavt. For meget kvælstof kan øge faren for at gulerødderne sprækker. Hvis der anvendes for lave mængder kvælstof, kan bladene få bleggrønne til rødlige farver, tynde bladstilke og tidligt miste bladene.
Symptomerne på bormangel er korte, knudrede rødder og sprækker ind til centralcylinderen. Ekstra bor tilført gennem YaraLiva™ Nitrabor eller YaraVita™ Bortrac kan hjælpe til at undgå bormangel. Normalt planlægges gødskningsniveauet ikke direkte efter udbytteniveauet i grønsager, men ved gulerødder kan dette være aktuelt. Dette er især aktuelt ved meget tætte plantebestande i marken eller ved dyrkning af fabriksgulerødder, som ofte giver et større høstudbytte end konsumgulerødder.
80-100 kg N er passende ved et udbytte på omkring 60 tons pr. ha. Hvis der dyrkes fabriksgulerødder kan der forventes et udbytte på op til 70 tons pr. hektar og her bør N-gødskningen øges med 30-40 kg pr. ha.
Tidlige gulerødder som dyrkes under plast bør også gødskes med højere mængder N, ca. 20 kg pr. ha, i forhold til konsumgulerødder, der skal udnytte hele vækstsæsonen og høstes om sommeren.
*Kobbermangel er mest typisk på mosejord. YaraMila™ 14-3-15 indeholder kobber og man kan bladgødske med YaraVita Coptrac.