God kvalitet, smag og ikke mindst lang holdbarhed er vigtige mål ved produktionen. Sunde planter og få frostskader er også vigtige forudsætninger for en god økonomi i produktionen. Den rette gødskningsstrategi er samtidig også essentiel for et godt resultat.
Hindbær er relativt næringskrævende, da der skal produceres meget plantemasse til skuddene, som skal bære frugten næste år, samtidig med at årets bær skal produceres.
Valget af gødskningsteknik vurderes ud fra dyrkningsmåde (friland, jorddækning, tunnel osv.), men jordtypen er også relevant. Lette jorde giver mulighed for at kontrollere næringstilførslen mere end på tungere jorde, men her er det så endnu vigtigere at tilføre i mindre mængder og oftere, f.eks. ved gødskningsvanding og bladgødskning. Kvælstofbehovet er klart størst på jorde med lavt indhold af muld, og hvor jorden mellem rækkerne er græsdækket. Hvor græsset bekæmpes, reduceres N-behovet.
Kvælstofbehovet reduceres yderligere, hvis jorden er dækket med sort plast/Mypexdug. Sorten Glen Ample regnes som en hurtigt voksende sort, som kan styres ved at give moderate mængder kvælstof.
0,1 hektar med hindbær indeholder 300 meter planterrækker, hvis rækkeafstanden er 3,5 meter og 250 meter planterækker, hvis rækkeafstanden er 4 meter. Den gødskede bredde imellem rækkerne er ca. 1,5 meter de første 3 år. Når planterne er 3 år eller ældre, bør den gødskede bredde være 2 meter. Dette betyder at arealet, som skal gødskes, er mellem 450 – 600 m2. I teksten nedenfor er der taget udgangspunkt i 300 meter planterækker pr. 0,1 hektar.
Jord med et reaktionstal (Rt) på 6,0 – 6,5 er optimal for hindbær. Jorden bør være godt drænet.
Hindbær skal vandes relativt sparsomt. Brug gerne et tensiometer (f.eks. Watermark) for at vurdere vandingsbehovet. I foråret frem til blomstringen skal værdien på tensiometeret være 25 - 40 centibar. Under plukningen skal tensiometerværdien ligge på 15 - 20 centibar. Ved at dyrke relativt tørt reduceres skuddenes længde og tykkelse. Afstanden mellem knopperne på årsskuddet bliver mindre, og man får kortere årsskud med lige mange knopper, som giver samme udbytte som et længere skud. Korte, tynde årsskud modner bedre i efteråret og har mindre risiko for vinterskader.
Som et værktøj for at se om gødningsstrategien er rigtig, og eventuelt for at identificere mulige næringsmangler, bør der udtages planteanalyser sidste uge i august. Tag bladene fra øverste del af skuddene. To hele, fuldt udvoksede blade med 10 cm stilk fra hvert af 10 årsskud (i alt 20 blade).
Forslag til konventionel gødning spredt på jorden med middel næringsindhold.
Specielt på lette jorde er det en fordel med 2 drypslanger pr. række. Normalt bruges 50 cm rækkeafstand mellem drypstederne på slangen. Vand ca. 30 minutter ved hver vanding. Vandforbruget pr. meter række er ca. 6 - 7 liter pr. dag.
Fyld først vandingsanlægget med rent vand, for derefter at tilføre næringsopløsningen. Efterskyl vandingsanlægget med rent vand efter afsluttet gødevanding, hvis der går lang tid inden du skal vande næste gang.
YaraTera Calcinit og Kristalon Indigo anbefales til hindbær. Gødningsplaner til hindbær kan også sammensættes ud fra de enkelte YaraTera Krista produkter samt YaraTera Rexolin APN cheleteret mikroblanding.
Uanset om der vælges en løsning med YaraTera Kristalon eller med YaraTera Krista produkter, skal der anvendes en løsning med to gødningskar. I det andet gødningskar skal der anvendes YaraTera Calcinit calciumnitrat (kalksalpeter). Nitrogenbalancen og K/N forholdet justeres ved at regulere på forholdet mellem gødninger i de to gødningskar.
Baseret på råvandsanalyse fra det enkelte gartneri udarbejder Yara gerne gødningsplaner.
Gødningsstrategi til hindbær kan baseres på et gødningskar og en dosatron. Har man kun et gødningskar/dosatron doseres YaraTera Kristalon hver anden uge og YaraTera Calcinit i ugerne mellem.
Forslag til gødevanding med Kristalon Indigo og YaraTera Calcinit, for eksempel på jord med gode fosfortal og humusindhold (N-lager):
Som forsikring mod jernmangel anbefales det at tilsætte 0,5 mg EDDHA eller HBED 6 % jernchelat pr. liter gødningsvand. Yara anbefaler YaraTera Rexolin Q48 eller YaraTera Rexolin X60.
Videnskabelige forsøg i Holland har vist, at polyfosfat (link til Nyhedsbrev om polyfosfat) har positiv effekt på jordbærplanter med følgende fordele:
Yara sælger et polyfosfat med en helt unik kædelængde, der sikrer, at alle fordele med polyfosfat opnås. Produktet sælges som Super FK og markedsføres som:
YaraTera Super FK 30 indeholder 8,2 % fosfor og 5,2 % kalium. Produktet er pH-neutralt og enkelt at anvende sammen med YaraTera Kristalon. YaraTera Super FK 30 tilsættes stamopløsningskar med fosfor, kalium, magnesium og mikrogødninger.
Super FK produkter holder samtidig vandings- og drypsystemer helt rene. Læse mere om polyfosfat i artiklen her
For råd og vejledning til gødningsplaner eller andet så kontakt gerne vores Fertigation Specialist i Yara, Niels Holmenlund.