Buskenes vækst tydeliggør sortsforskellene i solbær. Moderate kvælstofmængder skal anvendes til buske med stor vækst af grene og blade, for at undgå for meget vegetativ vækst og for hængende grene. For at have bedst mulig styring på kvælstofanvendelsen i vækstsæsonen bør der vælges en gødningstype med lavt N-indhold. Kræves supplement af kvælstof anvendes YaraLiva Tropicote. Solbær kan bedre end ribs og stikkelsbær tåle klorholdige gødninger, men der anbefales oftest at anvende klorfattige gødninger i alle afgrøderne. Forsøg med gødningsvanding i solbær har vist hurtig etablering af planterne og gode udbytter i de første 2-3 sæsoner.
Den store fordel ved gødevanding er, at gødning og vand sikkert placeres ved det aktive rodnet. YaraTera Calcinit og YaraTera Kristalon Indigo anbefales til ribes. Gødningsplaner til ribes kan også sammensættes ud fra de enkelte YaraTera Krista produkter samt YaraTera Rexolin APN chleteret mikro blanding.
Uanset om der vælges en løsning med YaraTera Kristalon eller en løsning med YaraTera Krista produkter, skal der anvendes en løsning med to gødningskar. I det andet gødningskar skal der anvendes YaraTera Calcinit calciumnitrat (kalksalpeter). Kvælstofbalancen og K/N forholdet justeres ved at regulere på forholdet mellem gødninger i de to gødningskar.
Baseret på råvandsanalyse fra det enkelte gartneri udarbejder Yara gerne gødningsplaner.
Gødningsstrategi til ribes kan baseres på et gødningskar og en dosatron. Har man kun et gødningskar/dosatron doseres YaraTera Kristalon hver anden uge og YaraTera Calcinit i de andre uger.
Efter plantning af ribsarterne bør der anvendes stribegødskning. Gødningen placeres i en stribe på langs af planterækker, der hvor det aktive rodnet forvendes at udvikles. Dette for at optimere gødning og reducere gødningsforbruget. Permanent græsdække i køresporene og ikke vegetationsfrie striber i planterækkerne bliver nu også taget i brug i disse kulturer. Gødningsbehovet afhænger da af bredden på den vegetationsfrie stribe.
Overdækning med sort eller brun plast i planterækkerne giver hurtig mineralisering af organisk materiale i jorden og øger tilgange af kvælstof, især de første år efter beplantning. For lidt kalium kan føre til ujævn bærmodning og reducere bærkvaliteten. Del også kvælstofgødskningen i bærårene: 2/3 af sæsonens kvælstofbehov tilføres i foråret og forsommeren, når skududviklingen er størst. Den sidste tredjedel tilføres efter høst. Gødskning i efteråret fører til stærkere knopper, som skal give blomster og bær året efter.
Kg/ha | N | P | K |
Gødningsnorm for solbær og ribs | 80 | 20 | 90 |
Vi anbefaler at se afsnittet om gødskning af hindbær og jordbær