Gødningsforslag kartofler

Kartofler er en højværdiafgrøde som betaler for en ordentlig og vel tilrettelagt gødskning. Hvordan kartofler skal gødes, afhænger naturligvis af hvad kartoflerne skal bruges til. Der er stor forskel på, om de dyrkes til spisebrug, stivelse eller til læggekartofler. Samtidigt bruges der også flere forskellige organiske gødninger på mange ejendomme, der skal tages hensyn til.

Kvælstof

Kvælstofbehovet i kartofler varierer meget, alt efter sort og anvendelse. Nogle sorter kan klare sig med under 100 kg N/ha, når de dyrkes til læggekartofler, mens andre kræver over 200 kg N/ha, når de dyrkes til stivelseskartofler. Timingen af gødskningen og typen af gødning skal også afpasses efter sort og anvendelse. I læggekartofler, der har kort vækstsæson, kan alt gødning udbringes og gerne placeres ved lægning. Dog er der aktuelt meget begrænsede muligheder for vækststandsning, så man skal absolut ikke overforsyne sine læggekartofler med kvælstof fra starten. Planlæg til den lave side og eftergødsk ved behov. I spisekartofler og især i stivelseskartofler kan man med fordel gemme 20-25 % af den planlagte kvælstofmængde til senere gødskning. I stivelseskartofler kan man desuden passe en vis mængde gylle ind, da den lange vækstsæson passer godt med den langsomme kvælstoffrigivelse fra husdyrgødningen. Derimod bør gylle ikke indgå i dyrkning af lægge- og spisekartofler.

Fosfor

Kartofler har et relativt lille rodnet i forhold til behovet for næringsstoffer. Derfor er en strategi, hvor der kun tilføres det, der fraføres med kartoflerne, ofte ikke god nok, særligt ikke når det gælder fosfor, der har dårlig mobilitet i jorden. I mange tilfælde kan det være en fordel at tildele mere fosfor end fraførslen og så holde lidt igen i de år, der ikke dyrkes kartofler. Den dårlige mobilitet og det relativt svage rodnet gør også, at kartofler betaler godt for placering af fosfor ved lægning. Det gælder ikke mindst, når jorden er kold ved lægning. Desuden er det oplagt at tænkte bladgødskning med fosfor ind som supplement. Det er bevist, at kartofler kan optage store mængder fosfor via bladene, og en tildeling af 5-10 liter YaraVita Kombiphos pr. ha kan ofte være det, der bringer kartoflerne videre i en periode, hvor optagelsen fra jorden er hæmmet af vækstforhold og rodnet. Læs mere om YaraVita Kombiphos.

Kalium og magnesium

Kartofler kan optage store mængder kalium og responderer udbyttemæssigt på en optimal kaliumgødskning. Dog giver høje kaliumoptag en reduceret stivelsesprocent så i stivelseskartofler tildeles kalium mere restriktivt. Ved meget høje tildelinger af kalium kan man hæmme optagelsen af magnesium, især hvis der samtidigt gødes med ammoniumholdige gødninger. Derfor bør kalium altid tildeles i balance med øvrige næringsstoffer, og man bør kende sit udgangspunkt i form af jordens kalital. Det gælder ikke mindst efter en våd vinter med stor udvaskning af kalium. Med YaraMila 14-3-15 gives et afbalanceret forhold mellem de nødvendige næringsstoffer. Kalium og magnesiumforholdet er optimalt afstemt. YaraMila 14-3-15 indeholder også bor og kobber og så er den naturligvis klorfri. Hvis der indgår gylle i gødningsplanen, er det helt afgørende, at man har en analyse for gyllen, så man ved, hvad man tildeler. I langt de fleste tilfælde vil gyllen ikke kunne dække behovet for kalium, og der skal derfor stadig indkøbes en vis mængde kalium i handelsgødning.

Svovl

Kartofler kræver mindst 30 kg svovl pr. ha, og man bør ikke regne med nogen tilførsel fra jordpulje; især ikke efter våde vintre. Svovl skal derfor indkøbes i form af handelsgødning.
I de nedenstående gødningsforslag er vist vores forslag til gødskning af de forskellige typer af kartofler. Disse forslag er naturligvis kun vejledende og skal tilpasses jordbundstal, sort, vejret, ejendommens kvælstofkvote m.m.