Havre - En introduktion
Havre menes at stamme fra Middelhavsområdet. Det bruges til mange forskellige formål, heriblandt morgenmad, foder, eller som en grøn vinterafgrøde i sædskifter uden pløjning. Havre er fra familien genus Avena, som indeholder omkring 70 forskellige arter. Nogle af disse er blevet forædlet til Avena sativa L (Hvid havre) og Avena byzantina K. (Rød havre), som er de mest brugte indenfor kvægfoder og korn.
Avena sativa L.
Er den mest dyrkede havresort i Europa. Den står for 90% af den samlede procentdel af dyrket havre, mens A. byzantina står for det meste af de resterende 10%. De er begge hexaploider og nogle de moderne arter indeholder genetisk materiale fra begge arter.
Avena strigosa
Eller sort havre, er en diploid og er blevet meget vigtig i subtropiske områder og tempererede forhold som vinterafgrøde til foder. Tidligere blev havre set som en mindre vigtig afgrøde, som trivedes på dårlige jorde og hårde klimaforhold. Den dyrkes hovedsageligt i Østeuropa, Wales og Skotland.
Havre er velgnet til brug som reserve eller som en sædskifte afgrøde i vinterafgrøder, da den, modsat hvede og byg, ikke er så udsat over for store rodsygdomme.
Forskellige sorter af havre findes også i nøgne udgaver, altså uden avner. Kommercielt dyrkede nøgne havresorter tilhører Avena sativa sorterne. Den diploide Avene. strigosa er afskallet, men har også en udgave uden avner. Der findes også en diploid nøgen havre, Avena nuda, men den er ikke særligt udbredt. Nøgen havre er en mindre afgrøde, som fortrinsvist dyrkes i højderne i Kina. Disse afgrøder har oplevet en forhøjet efterspørgsel, eftersom de indeholder større energikoncentrationer end normal havre.
