Havretyper og klassificering

Havretyper

Vinterhavre

Ligesom vinterhvede har vinterhavre behov for vernalisering. Dette er behovet for at opleve en kold perioder, som gør det muligt for planten at blomstre. Behovet for vernalisering er typisk halvdelen af den som for hvede, altså omkring 20-25 mod 50 dage for hvede. Dette er kendt som de effektive dage at sikre havrens behov for vernalisering. Hvis såning udsættes og vernaliseringsperioden dermed begrænses, må der forventes en forsinkelse i blomstringen.

Vinterhavre såes typisk fra midt i september til oktober og høstes den følgende august. Havre bliver typisk sået i den første halvdel af oktober efter at såningen af raps, vinterbyg og hvede er gennemført. Afgrøder der såes i midten af september opnår det højeste udbytte. Som med andre kornsorter er der både ulemper og fordele ved tidlig såning.

Ved tidlig såning øges risikoen for at sygdomme som meldrøje kan udvikles i efteråret, især hvis planten er meget kraftig. Det betyder også at afgrøden vil spire i oktober og tidlig november hvor bladlus stadig er aktive, hvilket øger risikoen for virusinfektioner. Kraftige, tidligt såede afgrøder, er i større risiko for lejesæd, som et resultat af bedre etablering og tidlig vækst, men dette kan styres ved mindre såningsmængder.

En fordel ved tidligt såede afgrøder er, at de veletablerede afgrøder har skabt et bedre og stærkere rodsystem, hvilket giver større modstandskraft mod frostskader. En veletableret afgrøde vil desuden være mere modstanddygtig over for kortvarige mangler, såsom manganmangel, som er mere almindelig i kolde vintre.

Kortfattet om vinterhavre:

• Bred såningsperiode i efteråret: fra midten af september til november.
• Optimal såningsperiode: Midten af september til midten af oktober.

Tidlig såning:

• Højere udbyttepotentiale og mere modstandsdygtig over for frost skader
• Mere modtagelige for efterårs sygdomme og virusser, samt risiko for lejesæd

Vårhavre

I modsætning til vinterhavre behøver vårhavre ikke kolde temperature (vernalisering) for at blomstre og kan derfor såes når jordforholdende er hensigtsmæssige. Vækstsæsonen varierer mellem 150 til 180 dage afhængigt af klimaet. Vårhavre kan såes forholdsvis tidligt i foråret, så snart jorden er tør nok til kultivering. Tidlig såning hjælper sæden med at udnytte fugten i jorden. Spiring vil ske ved omkring 3-5 grader celcius, hvilket viser at havre er modstandsdygtig over for kulden i den tidligere dyrkningssæson.

Havre klassificering

Almindelig havre (Avena sativa L)
Almindelig havre er den mest vigtige af de dyrkede havresorter. Alle sorter er karakteriseret ved aks, der er pyramideformet med ligesidede grene, der spreder sig udaf. Mange sorter er avnløse og ved sorter med avner er det typisk kun den første blomst, der har avner. Dækblad og inderskal (paleas) omkranser kernen og kan være hvid, grå, gul eller sort.

Rød havre (Avena byzantina.)
Et vist antal vigtige dyrkede sorter af både vinterhavre og vårhavre findes i rød havre. De to blomster i skuddet klæber sig til hinanden og adskilles af et brud nederst på stængelen. Dækbladene omkranser kernen og har en svag, ikke-drejet avne. Stængelen er normalt slank og forholdsvis stive samt røde i farven. Skudene er små, smalle og opad-siddende med relativt få sideskud. Rød havre sorterne er de mest udbredte i den sydlige del af USA. Denne type dyrkes også i Mellemøsten.

Stor nøgen havre (Avena nuda L.)
I denne sort sidder kernen løs i skallen, ligesom det ses ved hvede. Sorten stammer fra Central- og Østasien. Forskellige sorter er blevet introduceret på markedet, men dyrkes kun i meget lille omfang.