Udover styringen af næringsstoffer, kan kernestørrelsen også blive påvirket af vandforsyningen (vanding for at undgå tørkestress), såvel som sygdomskontrol – brug af svampebekæmpelsesmidler og næringsstoffer for at bibeholde bladene grønne og reducere fremkomsten af sygdomme, samt sikre plantens sundhed.
Anvendelse af kvælstof vil have den største effekt på den endelige havrekernes størrelse og vægt. Tidlig tildeling vil sikre en stor bladmasse indeholdende store mængder kulhydrater i strået, som kan translokeres til de voksende kerner under modning. Dette er især vigtigt i tørke områder hvor 60% af kornudbyttet kan skyldes dette lager. Det er derudover vigtigt at holde øje med plantens kvælstofindhold, da dette sørger for at bladene ikke ældnes for hurtigt og begrænser kernefyldningsperioden.
Fosfor har en hovedrolle i forsyningen af energi til plantens processer. Omfordeling af oplagrede kulhydrater kræver energi, derfor er fosfor vigtig for at opnå god havrekernestørrelse. Både fosfor tilført som fast gødning og som bladgødskning bliver brugt til at forbedre den endelige kernestørrelse.
Kalium hjælper med at flytte næringsstofferne rundt i planten når den regulerer plantens fordampning og når havreplanten transporterer mineraler til akset. Dette er en af grundende til at kalium niveauet skal opretholdes. Kalium hjælper også til at undgå for tidlig aldring, der ofte sker ved tørkeperioder under kernefyldningen. Planter med kaliummangel er dårlige til at regulere fordampning, hvilket kan føre til varmestress og visnen. Tilfredsstillende mængder kalium vil forlænge kernefyldningsperioden og dermed resultere i forøget kernevægt.
Både mangan og zink vil med deres roller i kvælstof omsætningen forbedre kernevægten i havre.
Fuld modning er især vigtigt for afskallet havre. For at beskytte afgrødekvaliteten må kernerne ikke tage skade under tærskning. Havren skal være fri for ukrudt og andre udefrakommende kornsorter og skidt. Tørreprocessen bør startes lige efter tærskning. Overdreven varme bør undgås når afskallet havre skal tørres, ellers kan kernen blive beskadiget. Havre skal tørres til under 14% fugtighedsindhold.
Nødvendigheden af en god jordkvalitet er mindre for havre end for hvede og byg. Kun rug er mindre krævende end havre. De fleste forholdsvist frugtbare og tørre jorde passer til havren, hvis temperaturene og fugtighedsforholdende er favorable.
Næringsbehovet i jorden er mindre krævende for havre end for hvede, byg og majs (N, P, K). Havre er væsentligt mere udsat over for saltkoncentrationer i sammenligning med byg og en lille smule mere udsat end hvede og rug.
Havresorter tåler sur jord bedre end alle andre kornsorter. Havre kan klare helt ned til et reaktionstal på 4,5, men for at opnå maksimum udbytte, skal markens reaktionstal helst ligge på mellem 5,3 – 5,7.
Sen anvendelse af kvælstof vil forbedre kernevægten.