Der er utallige eksempler på dokumentation af næringsstoffernes forskellige roller for planternes sundhed. Her er kvælstof, kalium, mangan, zink, kobber og molybdæn de mest almindelige.
Som eksempel vil lav tilgængelighed af kalium resulterer i svagere og væksthæmmede planter, hvilket især opleves i tørre perioder. Kalium mangel vil medføre at fysiologisk stress vil være mere skadeligt, frost skader vil være alvorligere, vandmættede områder vil tage længere om at komme sig og planterne vil visne tidligere og forblive i den tilstand i længere tid.
Derudover kan planter med kaliummangel også opleve tyndere cellevægge med mindre modstandkraft mod forskellige angreb. En undersøgelse af over 1000 forsøg med forskellige kornsorter fandt, at hvor kalium niveauerne var lave og ude af balance med tilgængeligheden af kvælstof, reducerede anvendelsen af kalium sygdoms- og bakterieinfektioner i over 70% af tilfældende (PDA). Kaliummangel er også blevet forbundet med flere rustsvamp-infektioner.
Afgrøder vil være mere modtagelige overfor sygdomme de steder hvor kvælstof og kaliumniveauerne ikke er i balance. Dette vil resultere i planter med svagere vækst og med et højere indhold af kvælstof og simple kulhydrater, hvilket gør planterne til en nem fødekilde for sygdomme som f.eks. skimmel og svampe.
Karl H. Schütte rapporterede (Plant & Soil Volume 27) i hans undersøgelse med meldug hvordan svampene spreder sig hurtigere ved planter med bormangel, mindre hurtigt ved planter med kobber, molybdæn og manganmangel og langsomt ved planter, som har modtaget en afbalanceret mineralsk næring.
Zink har vist sig at reducere antallet af planter som bliver angrebet med skarp øjeplet, imens kobbermangel kan føre til mandlig sterilitet, som kan give tomme kerner, der inficeres med meldrøje. Meldrøje er dog forholdsvist sjældent i havre.
Mangan er blevet sammenkædet med sygdomskontrol i mange undersøgelser. Det har en direkte hæmmende effekt på svampevækst, især meldug, og er samtidigt et vigtigt næringsstof i lignin- og suberinproduktionen, som giver planterne en større modstandskraft mod sygdomme.