Antal skud vil afhænge af mængden af såsæd, sådybde, buskning tidligt på vækstsæsonen og mængden af planter der overlever til buskningen. Sådybden har en stor effekt på vægten. Såsæd der er sået meget dybt, vil opnå en svagere buskning. Kernevægten ved høst afhænger af antallet af planter, der har produceret frugtbare skud.
Havre er især modtagelig over for mangelfuld kerneudvikling forårsaget af tørke, hvilket ses som tomme hvide aks på planten. En afbalanceret næringsplan indeholdende alle makro- og mikronæringsstoffer er essentiel for at dyrke sunde planter, som er stærke nok til at undgå tomme kerner og dermed kan opnå deres fulde potentiale og opfylde markedskravene.
Havre trives i forskellige jordtyper, men de højeste udbytter og kvalitet opnås på mineralske jorde, hvor der opnås en tyndere avne sammenlignet med de planter, som er dyrket på organiske jorde. Kvælstof frigivet fra frugtbare og organiske jorde under vækstsæsonen, kan ofte skabe problemer med lejesæd. Havres rodsystem er stort og udnytter jorden godt, hvilket resulterer i høj udnyttelse af jordens ressourcer. Ligesom andre kornsorter opnås de højeste udbytter for havre på jorde der er frugtbare og vel-kalkede. Havre gror dog bedre end mange andre kornsorter i jorde med lave reaktionstal.
I begyndelsen af vækstsæsonen og under etableringsfasen, har næringsstoffer en hovedrolle i udviklingen af blade og antallet af skud. Når planten så bevæger sig ind i strækningsfasen, vil store mængder næring blive optaget da produktionen af tørstof vil accelerere. Til slut, når den sidste fase, indlejringsfasen begynder, vil næringsstoffer også være afgørende, da det er i denne fase at kernefyldningen sker. Samtidig med næringsstoffer skal planterne også have tilpas mængder vand for optimal vækst og udvikling.
I alle tre faser af væksten skal både mikro- og makronæringsstoffer kontrolleres nøje for at opnå det bedste udbytte. Gødningsprogrammer for havre bør udvikles med tanke på jordens frugtbarhed.
Kvælstof og kalium er de to næringsstoffer der kræves størst mængder af for at kunne fastholde høje havreudbytter. Modsat, er fosfat behovet identisk med behovet for svovl. Behovet for de forskellige makronæringsstoffer forekommer under den hurtige forårsvækst.
En velbalanceret gødningsstrategi er essentiel og bør også indeholde sekunddære næringsstoffer, såvel som mikronæringsstoffer der er vigtige elementer i at opnå høje afkast.