Agronomiske principper i hvede

Det er også kendt, at der i nuværende hvedesorter er et høstindex på 50 – 55 %, hvilket vil sige, at 50 – 55% af det totale tørstof vil blive konverteret til kerne-udbytte.

Disse simple forhold er grundlaget hvorfra vi udvikler vores agronomiske principper indenfor hvede dyrkningen. For at kunne indsamle strålingen skal vi udvikle en tilpas stor bladmasse af sunde grønne blade til at indfange 90% af det indkommende stråling. Bladmassen skal holdes grøn og sund til kernefyldningsfasen. Derfor er der to særlige mål:

• At opnå den rette bladmasse så hurtigt som muligt
• At vedligeholde bladmassens sundhed helt til høsten.

Opbygning af bladmasse

Opbygningen af bladmassen begynder med såning af den korrekte udsædsmængde således at det i foråret ønskede plantetal opnås.Udsædsmængden bestemmes ud fra markens forventede spiringsprocent, ønskede antal planter pr./kvm, samt tusindkornvægten på såsæd. Når dette er vurderet skal jordens reaktionstal og frugbarthed tages i betragtning og hvis nødvendigt skal disse udbedres. Når jorden ikke har det optimale reaktionstal bliver tilgængeligheden af visse næringsstoffer naturligt mindre.

Ved mangel på forskellige næringsstoffer skal disse erstattes gennem gødning og bladgødskning med mikronæringsstoffer. Når planten udvikler sig, og efter 2-3 bladstadiet, vil den være afhængig af næringsstoffer i jorden især fosfor og kvælstof. Af mikronæringsstofferne er mangan og zink vigtige og ofte i underskud i jorden. Det potentielle afkast skabes gennem de første 50-60 dages aktiv vækst. Her udvikles alle de vigtige dele som skal sikre udbyttet: antallet af blade, antallet af aks og antallet af kerner.

Tidlig udvikling er påvirket af temperaturer og fugtighed. Ved sen såning af vinterhvede, vil produktionen af blade udsættes og dermed udskyde buskningen. Næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, kan i denne fase bruges til at sætte vækstfarten op og forbedre størrelsen på bladene.

Efterfulgt af etableringsfasen, går planten ind i buskningsfasen  og bladproduktionen. Disse bidrager alle til opbygning bladarealet, som er hvor det opfangede lys bliver absorberet. Det er under denne fase at kornet undergår vernaliseringen som er nødvendig for at få plantens udvikling ind i strækningsfasen, som også er kendt som ”Grand Growth phase”. Den individuelle plantestængel begynder at udvikle sig og giver til sidst en buskning der har seks – syv gange så meget bladareal som jord område. Under denne vigtige periode er næringsoptaget på det højeste og plantens behov skal derfor mødes gennem brugen af gødning og mikronæringsstoffer.

For at sikre tilgængelighed af næringsstoffer , skal gødningsplanen indeholde forskellige anvendelser af gødning og bladgødskning med mikronæringsstoffer. Når det sidste blad, eller faneblad, er fuldt udfoldet er bladmassen fuldt opbygget og alle agronomiske overvejelser vil herefter fokusere på hvordan bladmassen bedst muligt holdes sund og dermed give mulighed for det højest mulige afkast og kvalitet. På dette stadie skal antallet af fyldte kerner gerne være mellem 400 – 600 / m2.

Bladmassens varighed

Det endelige afkast er påvirket af mange faktorer som bestemmer antallet af kerner / m2 heriblandt vejr, sygdomme og essentielle næringsstoffer for planten. Af essentielle næringsstoffer har kobber og bor en særlige rolle i forbindelse med aksdannelse med omkring 50 kerner / m2. Disse kerner vil dog kun blive fyldt hvis planten under buskning har fået oplagret en forsyning af kulhydrater i stængelen og i grønne blade, som kan være photosyntetisk effektive under kernefyldningen.

Klorofyl-indholdet er en meget vigtig proces i forbindelse med produktion af grønne blade og har både kvælstof og magnesium som essentielle næringsstoffer. Under optimal fotosyntese i de første to til tre uger af kernefyldning, vil reducere antallet af celler og den potentielle vægt for hver kerne. Manglende kvælstof i fanebladet vil føre til døde områder. Kernefyldningen afhænger af kapaciteten af både ”sink”(modtager)  og ”source” (kilden). Hvor ”kilden” ikke tilfredsstiller ”modtageren” f.eks. grundet sen tørke eller sygdom, vil kernerne være utilstrækkeligt fyldte og, efter modning, kan de fremstå små og rynkede. En del af kernefyldningen involverer mobilisering af reserver fra stænglen til kernerne, hvilket kræver energi som kommer fra ATP, et fosfor rigt molekyle.

Checkliste for agronomiske principper

• Optimal jordstruktur giver mulighed for den bedste næringgsstofforsyning.
• Korrekt reaktionstal (pH-værdi) som har indflydelse på tilgængeligheden af nærringsstofferne i jorden.
• Brug af makro- og mikronæringsstoffer (især kvælstof, kalium, fosfat, mangan, zink og kobber) for at skabe tidlig og hurtig plantevækst, samt udvikling.
• Uarbejdelse af en gødningsplan der dækker afgrødernes behov for næringsstoffer, som ikke naturligt stilles til rådighed fra jorden. Især skal der lægges vægt på gødningsstrategien (mængde og timing) under strækningsperioden.
• Tilsyn med afgrøderne gennem hele vækstsæsonen for at kunne håndtere eventuelle mangler som kan reducere udvilkingen af bladmasse og antallet af kerner. Tilpasse gødningsstrategi efter dyrkningsmålet med hveden.
• Benyt Yaras værktøjer og servicer til at kontrollere gødningsforslaget og maksimere udbyttet.