Overlevelse for de dannede skud kan blive påvirket af samspillet mellem mængden af kvælstof og timingen i tildelingen.
De steder hvor skud antallet er under det optimale kan brugen af størrere mængder kvælstof tidligt på sæsonen forhøje antallet af skud og dermed det endelig antal aks.
Denne form for manipulation af afgrøden bør ikke benyttes hvor plantebestanden er tilfredsstillende, da det kan føre til overdreven blad- og skudvækst samt lejesæd. Lavere tilførsler tidligt på sæsonen bør benyttes hvor antallet af skud er tilfredsstillende.
Hvor der dyrkes vårhvede, er tiden for dannelse af blade og skud produktion begrænset og der skal derfor benyttes høje mængder kvælstof for at opnå den nødvendige vækst og skud antal.
Kvælstofs indflydelse på det endelige udbytte illustreres tydeligt ved den nedenstående kvælstof-reponstabel, hvor det kan ses at anvendelse af kvælstof nærmest fordobler udbyttet. Effekten af kvælstof vil i længden aftage og vil til sidst ikke være gavnlig grundet overdrevent bladvækst og lejesæd. Den optimale kvælstofmængde (N opt) er ved det maksimale økonomiske udbytte.
Fosfor er anset som det andet vigtigste næringsstof efter kvælstof når der fokuseres på indflydelse på plantevækst og udvikling. Når planten har udviklet to til tre blade vil den begynde at blive afhængig af fosfor i jorden for at kunne fortsætte sin vækst. Fosfor tilgængeligheden afhænger af mange faktorer, heriblandt Reaktionstallet og andre næringsstoffer som: aluminium, jern, kalcium, samt jordens fugtighed og temperatur.
Det er derfor vigtigt at sørge for at tilgængelig fosfor er tilført jorden så man at undgår at begrænse de tidlige skuds vækst. I vinterhvede er især to tildelingstidspunkter vigtige at overveje. Den første tildeling under tidlig korn vækst og imens kornet gror hurtigt og skaber skud og rødder. Den anden tildeling når forårstilvæksten begynder. 70% af fosfor optagelsen vil ske i perioden fra marts til maj og tildelingen af fosfor skal derfor målrettes til at møde disse krav.
Anvendelsen af fosfor i foråret har vist sig at forbedre udbyttet.
Fosfor tilført som bladgødskning kan indgå i gødningsplanen for at forbedre kornets fosforstatus når tilgængeligheden I jorden er begrænset. Dette gøres for at forbedre væksten og udviklingen i både efteråret og det tidlige forår.
Svovl er et andet kritisk næringsstof, som er nødvendigt for at sikre plantens vækst og udviklingen af nye skud. Byggeklodserne for plantevækst er de svovl baserede aminosyrer hvorfra mange af plantens proteiner udvikler sig. Svovl er langsomt til at translokere sig i planten og dette går først og fremmest ud over plantens vækst. For at komme uden om dette problem er det nødvendigt med en vedvarende tilførsel af svovl i perioden med højest behov. Bladgødskning med svovl kan også bruges for at afhjælpe forbigående svovlmangel.
Mangan og zink er to af de vigtigste mikronæringsstoffer i hvede og begge har en indflydelse på hvedeplantens udvikling og udbytte. Herunder kan du se forskellige forsøg med Mn og Zn i vinterhvede.
Antallet af udviklede skud vil blive påvirket af de følgende faktorer:
•Valg af hvedesort – Forskellige sorter udvikler sig forskelligtmht. Buskningsevne og vækst hastighed. •Såningsdato – tidlig såning forøger antallet af planter/skud. •Antallet af såede frø – Høje udsædsmængder giver flere planter, men mindre buskning. •Jorden / såbedets beskaffenhed – dårligt såbed og komprimeret jord sænker den tidlige skududvikling. •Brugen af pesticider og mængden af skadedyr •Jordens næringsindhold – frugtbar jord (højt indhold af kvælstof) forøger buskningen.
Når udsædsmængden reduceres og jo tidligere der sås, desto større buskning vil der opnås.
Antallet af overlevende skud kan blive påvirket af:
•Efterårets og vinterens vejrforhold (for vinterhvede) – koldt vejr mindsker skuddannelsen. •Anvendelse af vækstregulatorer – kan bruges til at regulere væksten ved at reducere hovedskudet og øge buskningen og dermed forbedre chancerne for overlevelse. •Kvælstofanvendelse giver større blade, øger antallet af skud og øger skudenes overlevelses chance.