Anvendelsen af kvælstof vil have den største effekt på den endelige hvedekernes størrelse og vægt. Tidlig tildeling vil sikre en stor bladmasse indeholdende store mængder kulhydrater i strået, som kan translokeres til de voksende kerner under modningen. Dette er især vigtigt i tørke områder hvor 60% af kornudbyttet kan skyldes dette lager. Det er derudover vigtigt at holde øje med plantens kvælstofindhold, da dette sørger for at bladene ikke ældnes for hurtigt og begrænser kernefyldningsperioden.
Fosfor har en hovedrolle i forsyningen af energi til plantens processer. Omfordeling af oplagrede kulhydrater kræver energi, som bevirker at fosfor dermed er vigtig for at opnå god hvedekerne størrelse.
Både fosfor tilført som fast gødning og i bladgødning kan blive brugt til at forbedre den endelige kernestørrelse.
Kalium hjælper med at flytte næringsstofferne rundt I planten når den regulerer plantens fordampning og når hvedeplanten transporterer mineraler til akset. Dette er en af grundende til at kalium niveauet skal opretholdes. Kalium hjælper også til at undgå for tidlig aldring der ofte sker ved tørkeperioder under kernefyldningen. Planter med kaliummangel er dårlige til at regulere fordampning, hvilket kan føre til varme- stress og visnen. Tilfredsstillende mængder kalium vil forlænge kernefyldningsperioden og dermed resultere i forøget kernevægt.
Både mangan og zink vil med deres roller i kvælstofforbrændingen forbedre kernevægten i hvede.