Forbedring af proteinindholdet i hvede

Når man kontrollerer proteinets kvalitet er hovedmålet, at få planten til at producere protein, som indeholder høj molekylær vægt, langkædede glutenproteiner. Gluten proteinerne gliadin, glutenin, albumin og globulin giver hvede produktet dets unikke udvidelsesevne og anvendelses muligheder.

Dyrkningsmæssige principper, der hjælper med at opnå dette, fokuserer på optimal anvendelse af kvælstof imens planten kan optage det og at svovlnæringsstoffer er tilstrækkelige så dette ikke begrænser kvælstofseffektiviten.

Afgrødernes næringsstoffer og hvedens proteiner

Kvælstof er en fundemental del af aminosyrer, som er byggeklodserne for kornets proteiner. Derfor er det vigtigt at kontrollere denne del når det gælder dyrkning af hvede med højt indhold af proteiner. Kornets proteinindhold er en nyttig indikator for om kornet modtager den ideelle kvælstof mængde. Da den optimale kvælstof tilførsel ændrer sig (grundet økonomi), eller tilførtkvælstof varierer fra det optimale, ændrer  proteinindholdet sig typisk med omkring 1% for hver 50kg N/ha.

For at opnå et højere proteinindhold er det nødvendigt med mere kvælstof. Det totale kvælstofbehov for afgrøden er selvfølgelig et resultat af det ønskede udbytte samt proteinindholdet. Proteinindholdet med optimal N for udbytte i foder-hvede er konstant på omkring 11% (tilsvarende 1,9%N). I brød-hvede er det optimale omkring 12% protein og ofte er der behov for ekstra kvælstof for at opnå over 13%.

Lave protein tal, altså under 10%, indikerer en mindre optimal kvælstof brug. Timingen i brugen af kvælstof er vigtig. Tidlig kvælstof tildeling vil mest blive brugt af planten til at skabe højt udbytte, mens der for at skabe et højere proteinindhold vil skulle tilføres kvælstof mellem vækststadierne 37 og 59. Hvor niveauet for kvælstof i bladene ikke er opretholdt kan forebyggende tilførsel med kvælstof udføres med bladgødningsprodukter omkring blomstring.

Svovl  er en vigtig bestanddel i proteiner og er derfor vigtigt for proteinmængde og kvalitet. Derudover findes svovl I nogle af de aminosyrer der giver hvededejen dens bagningsevner. Eksempler på aminosyrer der indeholder svovl er: cystein, methionin, threonin og lysin. 

Mangan og zink spiller begge en vigtig rolle i planteprocessen, herunder metabolismen af kvælstof. Forbedret kvælstofs metabolisme forhøjer mængden af kvælstof som indlejres i proteinerne under udviklingsprocessen.