Øvrige muligheder for tildelingskort i Atfarm

Forskelle i afgrødens vækst kan udnyttes til at graduere andet end kvælstof. For eksempel er det oplagt at øge doseringen af svampemidler og vækstregulering, hvor afgrøden er kraftig, og at reducere hvor afgrøden er svag.

Man kan også bruge tidligere års biomassekort til at danne udsædskort ud fra, så man øger udsædsmængden, hvor afgrøden var svag, og reducerer hvor den var kraftig.

Dette er fuldt ud muligt i Atfarm, blot man husker på at Atfarm er et gødningstildelingsprogram, og alle de bagvedliggende algoritmer er udviklet til gødningstildeling. Der ligger altså ikke nogen faglig ”motor” bagved, som kan vurdere hvor hårdt, der skal gradueres. I de nedenstående kan du læse, hvordan du laver kort til hhv. udsæd, vækstregulering og svampesprøjtning.

 

Udsædskort i atfarm

Graduering af udsæd bør ske med inddragelse af så mange informationer som muligt. Et biomassekort fra året før giver kun et øjebliksbillede, så vi anbefaler, at man kigger på flere kort fra forrige sæson og samtidig inddrager egen erfaringer om jordbundsvariation.

Start med at finde tilbage til sidst, der var samme afgrøde på arealet. For kornafgrøder er det ok blot af finde sidst der var hhv. vårsæd eller vintersæd. Brug så værktøjet ”sammenlign biomasse” til at følge udviklingen, sidst marken havde samme afgrøde. Herved sikrer du, at du ikke kommer til at kompensere for forskelle i fremspiring, der senere ville blive udlignet af andre grunde. For eksempel vil man ofte kunne leve med en lidt svagere plantebestand i starten, hvis jorden er meget humusholdig eller lerholdig. Nedenfor er vist en hvedemark hhv. 25 november og 20 juni. Det er tydeligt, at de områder nederst i marken, der er svage i november, stadig er svage i juni. Her vil man altså godt kunne overveje at øge udsæden. Derimod ser den svage plet i markens højre side ud til at rette sig af sig selv, så her skal man være mere varsom med at øge udsæden. Det vil muligvis blot føre til lejesæd, hvis man gør det.

Det selvfølgelig en forudsætning, at der ikke blev gradueret udsæd eller gødning på de fotos man bruger som beslutningsgrundlag.  

sammenlign biomasse

Når man har dannet sig et overblik over markens vækstrytme, kan man gå videre. Vælg et kort fra afgrødens st. 20-22. I vintersæd vil det typisk være det sidste kort før vinter, mens det i vårsæd vil ligge 4-6 uger efter såning. I dette eksempel bruger vi kortet fra 25. november og opretter et kort fra denne dato.

1

Herefter skal vi tilpasse parametrene til udsæd i stedet for gødning. Det gøres ved at sætte kvælstofindholdet til 100 % og vælge ”generisk mineralsk gødning”. Så vil den valgte gennemsnitlige N mængde og de valgte grænser blive angivet i kg/ha, og herefter sker gradueringen i kg/ha. Nedenfor er valgt en gennemsnitlig udsædsmængde på 200 kg/ha og et interval fra 150 til 250 kg/ha.

Her er det vigtigt at huske, at der ikke ligger nogen algoritme bagved og hjælper. Man skal selv vurderer hvilke mængder og grænser, der fagligt giver mening.  

2

Herefter danner Atfarm et kort. Da variationen ikke er ret stor, vil atfarm typisk ikke bruge hele intervallet, så kortet skal ses igennem og tilrettes. Her skal man også tage højde for de ting, man noterede sig, da man så fotos fra hele vækstsæsonen gennem.

3

I det konkrete eksempel ændrer vi prikkernes værdi, så vi bruger hele det ønskede interval fra 150 til 250 kg/ha. Desuden tager vi penslen og reducerer mængden i pletten med dårlig vækst til højre i billedet, da den jo rettede sig sidst samme afgrøde var på marken. Området sættes til 175 kg/ha, og man ser at det nu er lyseblåt i stedt for mørkeblåt.

4

Når man har rettet sit kort til, er det klar til eksport, og de følgende trin er præcis de samme, som hvis der var tale om et gradueret gødningskort.

 

Svampebekæmpelse og vækstregulering i atfarm

Når man vil bekæmpe svampesygdomme eller vækstregulere, skal der gives højest dosis, hvor afgrøden er kraftigst. Derfor skal man bruge den omvendte Robin Hood algoritme.

I Atfarm er den kun tilgængelig i vinterkorn og vårhvede og kun vækststadier senere end st.37. Har man andre afgrøder eller et andet vækststadie, skal man altså ændre afgrøde og stadie, før man går videre, uanset hvad der rent faktisk gror på marken. Man bruger det senest tilgængelige billede i Atfarm, og det må helst ikke være mere end 10 dage gammelt. Nedenfor er valgt et billede fra 21. maj, vækststadiet er sat til 37-51, og der er valgt ”proteingødskning” = omvendt Robin Hood.

5

Da tildelingen foregår med marksprøjten, kan vi graduere den ved at skrue op og ned for vandmængden. Derfor vælges ”generisk vandmængde” som gødning, og indholdet sættes til 100 %. Herefter indtastes den ønskede gennemsnitlige vandmængde og intervallet. I dette tilfælde 200 l/ha og en variation fra 150 til 250 l/ha.

Det skal understreges, at Atfarm er udviklet til gødningsformål, så den faglige vurdering af mængde og intervaller er alene op til brugeren, herunder også overholdelse af eventuelle maksimal doseringer. Doseringen af aktivstoffet afhænger jo af, hvor meget der kommes i tanken. Hvis der i ovenstående eksempel hældes 2 l aktivstof i pr. 200 l vand, vil man jo dosere med 2 l aktivstof pr ha, varierende fra 1,5 til 2,5 l/ha.

6

Herefter oprettes kortet og efter eventuelle tilretninger i prikkernes værdi og brug af penselværktøjet, eksporteres det.

7