Graduerede tildelingskort

Atfarms graduerede tildelingskort er baseret på N-Sensorteknologien, som man i Yara har arbejdet på og med i 25 år.

Atfarm omdanner satellitfotos til et index, der viser, hvor meget eller hvor lidt kvælstof der er optaget i hvert område af marken. Dette index bruges til at omfordele kvælstof indenfor marken ud fra afgrødespecifikke algoritmer.

Da variationen i marken ofte øges i løbet af foråret, er det den sidste og eventuelt den næstsidste kvælstoftildeling, der omfordeles. Herved kan man korrigere for mest mulig af den naturlige variation, og der kan tages højde for forskel i reaktion på de første tildelinger hen over marken.

Omfordelingen af kvælstof sker efter to forskellige principper, afhængig af afgrødens udvikling og formålet med dyrkningen. I daglige tale kaldes disse principper for Robin Hood og Prins John.

Robin Hood

Som eventyret foreskriver, tager man fra de rige og giver til de fattige. Det vil sige, at man flytter kvælstof fra områder med kraftig vækst til områder med svagere vækst. Denne metode bruges i alle afgrøder og ved alle gødskninger, der sigter mod øget udbytte. Kun hvor gødskningen udføres med henblik på at øge proteinindhold i sene vækststadier i brødkorn, skal der vælges en anden metode. Metoden er afprøvet i utallige forsøg over de sidste 25 år, og viser i gennemsnit merudbytter på 3-4 % afhængig af afgrøde og jordbundsvariation.

Prins John

Ved denne metode gør man det modsatte af Robin Hood. Kvælstoftildelingen øges, hvor væksten er kraftig, og reduceres hvor den er svag. Herved sikrer man, at der ikke sker en fortynding af proteinindholdet i områder af marken med meget højt udbytte potentiale. Metoden bruges kun, når afgrøden afregnes med et krav til proteinindhold, og kun i de sene vækststadier, når planten har fået det kvælstof, den skal bruge, for at nå sit udbyttepotentiale målt i kg/ha.

Forbehold

For begge metoder gælder, at det fulde udbytte af omfordelingen kun opnået, hvis man ser kortene igennem og tilretter dem før de eksporteres til sprederen. Herved kan man lægge sin erfaring ned i omfordelingen og eksempelvis forhindre, at områder, der er naturligt udbyttebegrænsede (fx en gammel mergelgrav), ikke får for meget.