Sådan anlægger du en Nulparcel

Når man måler optaget fra sin nulparcel gennem foråret, kan viden fra disse målinger bruges aktivt ved den videre gødningsplanlægning. Eksempelvis kan en høj mineralisering ved vækststart betyde, at man skruer lidt ned ved første tildeling. Herefter følges optaget i nulparcellen, og hvis det går i stå, kan man skrue tilsvarende op ved anden tildeling. Når man skal til sidste tildeling, anbefaler vi, at man supplerer sin viden fra nulparcellen ved at måle med Yara N-Tester i marken. Hermed fastlægges det gennemsnitlige N-niveau for sidste tildeling. Den sidste tildeling kan yderligere forfines ved at graduere kvælstofmængden indenfor marken med det satellitbaserede værktøj Atfarm eller den traktormonterede N-sensor.

Sådan anlægger du en nulparcel

En nulparcel anlægges ganske simpelt ved at brede en presenning ud, når der gødes første gang og markere stedet med en stok – se billede. Samme felt dækkes til ved alle kommende gødskninger.

Hvordan anlæg nulparcel.png

Hvis man har gylle med i gødningsplanlægningen, skal nulparcellen placeres præcis midt mellem to gyllespor. Ved udbringning af gylle slår man et sving udenom nulparcellen første gang, man passerer den. Anden gang man passerer, bliver man i sporet. Herved får man skabt flere forskellige kombinationer af gylle og handelsgødning – se principskiste, figur 2.

Nul-maksparcel med gylle.PNG
Figur 2: Principskitse for anlæg af nulparcel med gylle

 

Tak til Kring Agro for hjælp til videoen.

Maksparcel

Nulparcellen bør suppleres med en maksparcel ved siden af, hvor man giver et par deciliter gødning ekstra på 3 x 3 meter. Herved får man et mål for markens potentiale for kvælstofoptag og kan eventuelt justere sin tildeling, hvis man har fejlvurdret sin marks maksimale potentiale for kvælstofoptag ved gødningsplanlægningen. I figur 3 kan du se, hvordan en maksparcel etableres.

Maksparcel.PNG
Figur 3: Princip bag maksparcel

Lad os følge din parcel

Fra Yara tilbyder vi at komme ud og følge så mange nulparceller, som vi kan nå i dette forår. Hvis du anlægger nulparcel, vil vi derfor meget gerne høre fra dig og aftale det videre forløb.

Ring eller skriv til vores agronomer - se kontaktinfo nedenfor.

Vi anbefaler alle landmænd at forsøge sig med nulparceller. Selvom vi ikke kommer ud og måler i din parcel, vil kuløren i nulparcellen alene være en øjenåbner for mange. Prøv eventuelt også at anlægge flere nulparceller i samme mark og se hvor forskelligt de kan falde ud indenfor marken. Vi ser frem til en sæson med nulparceller over det ganske land og vil følge så mange, som overhovedet muligt.