Nulparceller 2020

Vi fulgte igennem vækstsæson 2020 en række nulparceller rundt om i landet. Se målingerne og tolkningen af dem.

Hvorfor lave en nulparcel?

Med et ugødet vindue i marken (en nulparcel) er det muligt at følge kvælstofoptaget og effekten af den tilførte gødning. Mange steder har det først sent været muligt at færdes i marken, hvorfor mange vinterhvedemarker først er tilført gødning ultimo marts.  I forhold til vinterhvedens udvikling en relativ sen første tildeling, som mange steder endnu ikke virker. Hvilket også bekræftes i anlagte nulparceller.

Hadsten

20-05-2020

Afgrøde og sort Vinterhvede, Informer
Forfrugt Vinterhvede
JB nr. 6
Kvælstoftildeling Total: 198 Kg N
Handelsgødning 67,5 Kg N | Tildelt 26-04
Svinegylle 130 Kg N | Tildelt 14-04

I denne mark er mineraliseringen er stor, og den har udviklet sig meget mellem 2. og 3. måling, og 0-parcellen har nu optaget 55 Kg N/ha, hvilket er noget af det højeste vi har målt i nulparceller. Der bliver tildelt store mængder husdyrgødning hvert år her, og det ses tydeligt her, at marken stiller meget kvælstof til rådighed, men også at vi skal lidt hen på sæsonen før det bliver tilgængeligt.

Den omkringliggende mark har optaget 105 Kg N/ha. Gylleudnyttelsen har været god, det ses ved, at det er svært at adskille parcellen som kun har fået gylle med den omkringliggende mark som har fået 198 Kg N/ha. Afgrøden har responderet svagt på maksparcellen, men det forventes at marken indhenter optaget, så der ingen forskel bliver.

Dette viser tydeligt at mineraliseringen ikke er konstant i vækstsæsonen, og afhængigt af forfrugt og generelt organisk materiale fra f.eks. husdyrgødning i jorden, vil den toppe på forskellige tidspunkter.
I denne mark hvor mineraliseringen er stor, og hvor gylleudnyttelsen er god, vil det totale kvælstofbehov være lavere end forventet, da der er god sammenhæng mellem kvælstofoptaget i nulparcellen og det totale kvælstofbehov, hvor et højt kvælstofoptag i nulparcellen giver et lavere totalt kvælstofbehov.

Ud fra optaget i 0N parcellen, og det forventede udbytte kan det totale kvælstofbehov bestemmes ud fra modellen:

Kvælstofbehov = 76+(forventet udbytte/ha*22)-(2,1*SN-værdi i 0N)
Kvælstofbehov = 76+(9*22)-(2,1*55) = 156 Kg N/ha
Det giver et overskud på 198-156 = 42 Kg N/ha i denne mark

Graf - Hadsten

hadsten parcel

Randers

21-05-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede, Informer
Forfrugt: Raps
JB nr: 6
Kvælstoftildeling: 165 kg N/ha
Forventet udbytte: 9 ton
Tildelinger: 300 kg YaraBela AXAN 27-4 (21/3) og 400 kg YaraMila 21-3-10 (22-04) 

Marken er nu i stadie 37-39, og det er på tide at vurdere, om de tilførte 165 kg N har været nok, eller om der skal suppleres.
0 N parcellen har optaget 36 kg N og er nu helt stoppet med at optage kvælstof. Både omgivende mark og Max N parcel har haft et meget stort kvælstofoptag siden sidste måling og ligger nu på hhv. 109 og 124 kg N.

Den optimale kvælstoftildeling kan bestemmes ud fra følgende sammenhæng:

N-Sammenhæng

Kvælstofbehov = 76+(forventet udbytte/ha*22)-(2,1*SN-værdi i 0N)
Kvælstofbehov = 76+(9*22)-(2,1*36) = 198 Kg N/ha ved en udbytteforventning på 9 ton/ha
Det giver et restbehov på 198 - 165 = 33 Kg N/ha i denne mark ved et forventet udbytte på 9 ton/ha.
Måling af rest N-behov med Yara N-tester
Måling med Yara N-tester i st 37-39 den 21. maj 2020 viser et rest N-behov på 30 kg N.

Anbefaling

Det tyder på at mineraliseringen fra marken og med raps som forfrugt er på et normalt niveau. Dette til trods for et tørt forår ind til nu. Gødningsplanen med en udbytteforventning på 9 ton/ha og proteinniveau til brødhvede, ser ud til at passe i år. Begge metoder – kvælstofoptag i 0-N parcellen og Yara N-tester måling – til bestemmelse af kvælstofbehovet bekræfter dette.

Det anbefales at tildele 30 kg N i YaraBela SULFAN, således at der også tilføres svovl under skridning.

Randers

Randers

Kattrupgods, Jyderup, Vestsjælland

15-05-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede, KWS Zyatt
Forfrugt: Vinterraps
JB nr. 5-6
Kvælstoftildeling: 146 Kg N

Ved måling i nulparcel den 15-05- 2020 i hvedens stadie 37-39 er der optaget ca. 34 Kg N/ha. På nuværende tidspunkt forventes der ikke nævneværdigt mere mineralisering fra jorden. Der er ikke etableret en synlig maks-parcel.

Det optimale kvælstofbehov kan bestemmes udfra følgende sammenhæng:

kvælstofbestemmelse
Kvælstofbehov = 76+(forventet udbytte/ha*22)-(2,1*SN-værdi i 0N)
Kvælstofbehov = 76+(8,5*22)-(2,1*34) = 192 Kg N/ha ved en udbytteforventning på 8,5 ton/ha

Det giver et restbehov på 192 - 146 = 46 Kg N/ha i denne mark ved et forventet udbytte på 8,5 ton/ha.

Måling af rest N-behov med Yara N-tester

Måling med Yara N-tester i st 37-39 den 15. maj 2020 viser et rest N-behov på 45-55 kg N.

Anbefaling

Det tyder på at mineraliseringen fra marken og med raps som forfrugt er på et normalt niveau. Dette til trods for et tørt forår ind til nu. Gødningsplanen med en udbytteforventning på 8-8,5 ton/ha og proteinniveau til brødhvede, ser ud til at passe i år.  Begge metoder – kvælstofoptag i 0-N parcellen og Yara N-tester måling – til bestemmelse af kvælstofbehovet bekræfter dette.

Det anbefales at tildele 50 kg N i YaraBela SULFAN, således at der også tilføres svovl under skridning.

 

Sjælland vest

Nulparcel på sjælland

Nordfyn

13-05-2020

1. tildeling af kvælstof er udført 16. marts: 250 kg YaraBela Axan (72 kg N)
2. tildeling af kvælstof er udført 28. april: 260 kg YaraBela Axan (70 kg N)
3. tildeling 13. maj 150 kg YaraBela Axan (41 N)

Kvælstofoptag i nulparcel – målt til 33 kg N (stadie 35)
Udbytteforventningen er på nuværende tidspunkt og i relation til vækstsæsonen indtil nu på 8 ton/ha
Udfra sammenhæng mellem kvælstofoptaget i nulparcellen, udbytte og optimalt N-optimum i hvede med afregning for protein, forventes det optimale kvælstofniveau at cirka være 185 kg N/ha.

Nordfyn

Rohden Gods - Juelsminde - Mark 1

12-05-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede, KWS Schimitar
Forfrugt: Vinterhvede
JB nr: 6
Kvælstoftildeling: 170 kg N

Marken er for alvor begyndt at optage kvælstof, mellem anden og tredje måling er der optaget ca. 35 Kg N/ha. Mineraliseringen har ikke udviklet sig siden sidst, og ligger på at fast niveau omkring 29 Kg N/ha, og mineraliseringspotentialet har derfor været lavt. I denne mark vil kvælstofbehovet være større, da jorden ikke stiller samme mængde kvælstof til rådighed sammenlignet med mark 2 ved Rohden, og da udviklingen i mineraliseringen har ligget stille i lang tid, og pga. dyrkningshistorikken, forventer vi ikke at jorden pludseligt frigiver en masse kvælstof.

Det kan godt se ud til at marken er ved at have spist op, da max-parcellen har et øget optag i forhold til omkringliggende mark. Den sidste gødningstildeling skal ske nu, og ud fra optaget i 0N parcellen kan det totale kvælstofbehov bestemmes ud fra modellen:
Kvælstofbehov = 76+(forventet udbytte/ha*22)-(2,1*SN-værdi i 0N)
Kvælstofbehov = 76+(9*22)-(2,1*29) = 213 Kg N/ha
Det giver et restbehov på 213-170 = 43 Kg N/ha i denne mark.

Det er vigtigt at tilpasse kvælstofbehovet til den mængde kvælstof jorden stiller til rådighed, dette er et eksempel på hvordan forfrugten påvirker det totale behov, og to marker der ellers ville blive behandlet ens bør differentieres så optimum findes på markniveau.

Rohden

Rohden Gods - Juelsminde - Mark 2

12-05-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede, KWS Schimitar
Forfrugt: Rajgræs
JB nr: 6
Kvælstoftildeling: 170 kg N

I denne mark er forfrugten rajgræs, derfor vil mineraliseringen ske senere, og det ses her ved at kvælstofoptaget i 0-parcellen er relativt lavt ved første måling sammenlignet med Mark 1 ved Rohden med hvede som forfrugt, ved anden måling er mineraliseringen stadig lavere end for nabomarken, og den er ikke steget betydeligt. Ved tredje måling er det tydeligt, at nu starter mineraliseringen fra rajgræsset for alvor, og der er blevet frigivet over 20 Kg N/ha mellem de to målinger, så 0N parcellen har optaget 42 Kg N. Denne udvikling kan ikke findes i nabomarken hvor mineraliseringen står helt stille omkring et optag på 29 Kg N, som ikke har ændret sig meget. Dette viser tydeligt at mineraliseringen ikke er konstant i vækstsæsonen, og afhængigt af forfrugt og generelt organisk materiale fra f.eks. husdyrgødning i jorden, vil den toppe på forskellige tidspunkter.
Det kan godt se ud til at marken er ved at have spist op, da max-parcellen har et øget optag i forhold til omkringliggende mark. Den sidste gødningstildeling skal ske nu, og ud fra optaget i 0N parcellen kan det totale kvælstofbehov bestemmes ud fra modellen:
Kvælstofbehov = 76+(forventet udbytte/ha*22)-(2,1*SN-værdi i 0N)
Kvælstofbehov = 76+(9*22)-(2,1*42) = 186 Kg N/ha
Det giver et restbehov på 186-170 = 16 Kg N/ha i denne mark.

Det er vigtigt at tilpasse kvælstofbehovet til den mængde kvælstof jorden stiller til rådighed, og to marker der ellers ville blive behandlet ens bør differentieres som her, så optimum findes på markniveau.



Rohden billede og graf

Styding (Vojens)

11-05-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede, Informer
Forfrugt: Vinterhvede
JB nr: 6-7
Kvælstoftildeling: 197 kg N

Mellem 2. og 3. måling er der sket meget i denne mark som er gået fra stadie 32 til 37. Der kommet vand, og temperaturen er steget. Det har medført et stort kvælstofoptag, og mineraliseringen fra jorden er kommet i gang igen den har bidraget med yderligere 25 Kg N. – Dette viser at mineraliseringen ikke er konstant, og ændre sig i løbet af sæsonen afhængigt af vejret og mineraliseringspotentialet.

Ved siden af 0-parcellen ses max-parcellen, som har fået 50 Kg N ekstra udover det marken har fået. I denne mark kan man stadig visuelt se, at max-parcellen har et øget kvælstofoptag sammenlignet med den omkringliggende mark, og samme tendens kan måles med N-sensoren. Afgrøden har altså responderet på yderligere 50 Kg N udover det marken har fået, hvilket ses ved, at optagelseskurven er stigende for 11. maj. Denne effekt kan godt skyldes, at afgrøden har spist op i den omkringliggende mark, eller at max-parcellen har haft mere kvælstof tilgængeligt på et tidligt tidspunkt. Marken kan derfor godt nå at indhente maxparcellen, derfor følges kvælstofoptaget, for at vurdere om optagelseskurverne flader ud senere, eller om marken bør tildeles mere kvælstof. En måling med N-testeren, viste at marken mangler 20 kg N/ha. Der ventes yderligere 10 dage med at drage den endelige konklusion, hvor marken som sagt han have indhentet maxparcellen, derudover inddrages N-testeren igen til at supplere målingerne.

Graf vojens

Fårvang2 – Elkær, Fårvang

29-04-2020

Afgrøde og sort: Vinterhvede
Forfrugt: Vinterraps
JB nr. 4
Kvælstoftildeling: 212 Kg N (12 Kg ved såning)
Husdyrgødning: 99 Kg N tildelt 20-04
Handelsgødning: 61 Kg 27 marts, 40 Kg N 27 april.

Kvælstofoptaget er for alvor startet her, da nulparcellen er nem at adskille fra den omkringliggende mark. Her ses den tydelige forfrugtsværdi af raps, da nulparcellen har optaget ca. 25 Kg N, det ser dog ud til at mineraliseringen er gået i stå, da der ikke er sket noget mellem første og anden måling. Der ses ikke en maks-parcel, så kvælstofoptaget følges blot i 0N og den omkringliggende mark.

Fårvang billede og graf 2

Fårvang billede

 

 

N-optag

 

Behandling

17-apr.

29-apr.

1

0N (Nulparcel)

25,56

26,89

2

99 Kg N fra gylle
101 Kg N fra handelsgødning

38,02

55,02

Fårvang1 – Lanstigvej, Fårvang

29-04-2020

Afgrøde og sort: Rug, Vinetto
Forfrugt: Rug
Jb nr. 3
Kvælstoftildeling: 209 Kg N (11 Kg N ved såning)
Husdyrgødning: 117 Kg N: Todelt 1 april + 18 april eller fuldgødsket 1 april.
Handelsgødning: 26 Kg N i NS + 55 Kg N i N32 26 marts.

På denne lokalitet er mineraliseringen relativ lav, jorden har på nuværende tidspunkt kun frigivet 14 kg N, og mineraliseringen står stort set stille. En todelt gyllestrategi har givet et betydeligt lavere N-optag, på nuværende tidspunkt mangler der 40,5-31,32 kg N = 9,18 Kg N de steder i marken hvor gylleudbringningen er delt i to. Generelt er N-effektiviteten noget bedre for handelsgødningen 24%, hvorimod gyllen ligger på 8% på nuværende tidspunkt.

Fårvang billede og graf 1

nulparcel

 

 

N-optag

 

Behandling

17-apr.

29-apr.

1

0N (Nulparcel)

14,16

14,52

2

117 Kg N tildelt d. 1-apr. i form af gylle

21,28

24,21

3

117 Kg N fra gylle tildelt 1-apr.
81 Kg N fra handelsgødning tildelt 26-mar.

30,17

40,5

4

117 Kg N fra gylle todelt 1-apr. og 18-apr.
81 Kg N fra handelsgødning tildelt 26-mar.

23,29

31,32

Haderslev

29-04-2020

Afgrøde og sort Vinterhvede, Informer
Forfrugt Vinterraps
JB nr. 6
Kvælstoftildeling 186 N Total
1 x Handelsgødning 129 Kg N
1 x Gylle 57 Kg N (75%)

I denne mark er der anlagt en nulparcel på en bedrift med gylle i gødningsplanen. Formålet her er, at få et bedre billede af hvor godt gyllen egentligt virker, da det er utroligt vejrafhængigt, og derudover at anlægge max-parceller for at kunne vurdere optimalt kvælstofniveau.

I denne mark er nulparcellen tydelig at adskille fra den omkringliggende mark, og kvælstofoptaget er altså godt i gang. Nulparcellen adskiller sig dog her ved, at have optaget ret meget kvælstof (40 Kg N/ha), der er altså en stor mineralisering fra jorden, hvilket både skyldes at forfrugten er raps, og at der tildeles husdyrgødning hvert år. Handelsgødningseffekten er knap så stor som gylleeffekten på nuværende tidspunkt, og det er tydeligt at se, at Torben har haft fin udnyttelse af gyllen, hvilket ses som forskellen mellem led 3 og 2. Gyllen blev kørt ved lav temperatur og forud for lidt regn, hvilket har øget udnyttelsen. I marken ses det også ved at den er ensartet og uden afslørende gyllestriber. Effekten fra den sidste handelsgødning tildeling vil øges fra nu af. Afgrøden er altså fint forsynet med kvælstof, da maxparcellerne ikke har et øget kvælstofoptag, og det haster altså ikke med at give yderligere kvælstof endnu.

Ifølge gødningsplanen mangler der at blive tildelt 41 Kg N/ha, som skal udføres i st. 37. Før sidste tildeling, vil vi ud fra mineraliseringen i nulparcellen, og kvælstofoptaget i max-parcellen vurdere om de 41 kg N/ha er det rette niveau, eller om marken bør have mere eller mindre afhængigt af hvordan kvælstofoptaget ser ud.

 

 

 

Haderslev nulparcel