Sjælland (inkl. Lolland/Falster)


Falster, Gundslev

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: Sheriff
Sådato: 16.sep
Forfrugt: Spinat til frø
Husdyrgødning i sædskiftet: Ja
Jb nr: 6
Udbytteforventning: 9 - 10 ton

Gødningstildeling omgivende mark:

Gundslev Gødningstildeling 1.JPG

14. april

Mineraliseringen fra jorden er kommet rigtig godt i gang, og der er siden sidste måling optaget yderligere 23 kg N i nulparcellen. På nuværende tidspunkt er kvælstofoptaget fra jorden i nulparcellen på næsten 50 kg N/ha. Forfrugten er spinat og kvælstoffet i afgrøderesterne er blevet fint mineraliseret i efteråret og vinteren og optages nu af vinterhveden.

Gødningen på denne lokalitet er optaget. Marken har optaget mere kvælstof end nulparcellen. Vinterhveden begynder således at mangle kvælstof. Der er nu tilført gylle til marken og kvælstoffet fra dette vil begynde at virke.

Når det bliver varmere, vil jorden/forfrugten formentlig kunne levere mere kvælstof.

Målinger:

Gundslev 1

Absolut kvælstofbehov: Beregnes udfra måling af kvælstofoptag i nulparcel i stadie 32-37

Lolland, Nakskov 2

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: KWS Lilli
Sådato: 5. sep
Forfrugt: Ærter
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej.
Jb nr6 med højt N-min
Udbytteforventning10 ton 

Gødningstildeling omgivende mark:

Nakskov Gødningstildeling 2.JPG

Mineraliseringen fra jorden er godt i gang på denne lokalitet og der er i nulparcellen optaget cirka 20 kg N i løbet af en måned. Der er i løbet af vinteren målt et meget højt N-min indhold (120 kg/ha), hvilket også ses på det allerede høje kvælstofoptag i nulparcellen, som er væsentligt over gennemsnit på cirka 25 (6 års gennemsnit).

Gødningen på denne lokalitet er tilført relativt sent. Vinterhveden har endnu ikke rigtigt begyndt optag af dette. Der er i princippet ingen grund til at skynde sig ud med mere gødning.

Når det bliver varmere, forventes mere plantetilgængeligt kvælstof fra jorden.

Mineraliseringen fra jorden er godt i gang på denne lokalitet og der er i nulparcellen optaget cirka 20 kg N i løbet af en måned. Der er i løbet af vinteren målt et meget højt N-min indhold (120 kg/ha), hvilket også ses på det allerede høje kvælstofoptag i nulparcellen, som er væsentligt over gennemsnit på cirka 25 (6 års gennemsnit).

Gødningen på denne lokalitet er tilført relativt sent. Vinterhveden har endnu ikke rigtigt begyndt optag af dette. Der er i princippet ingen grund til at skynde sig ud med mere gødning.

Når det bliver varmere, forventes mere plantetilgængeligt kvælstof fra jorden.

Målinger

Nakskov 2
Nakskov 2 nulparcel.JPG

Billede. Nulparcel ses ikke. Jorden leverer kvælstof indtil nu. N-min målt til 120 kg N/ha.

Absolut kvælstofbehov: Beregnes udfra måling af kvælstofoptag i nulparcel i stadie 32-37

Lolland, Nakskov 1

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: KWS Lilli (brødhvede)
Sådato: 5. sep
Forfrugt: Ærter
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej
Jb nr6 med højt N-min
Udbytteforventning10-11 ton  

Gødningstildeling omgivende mark:

Nakskov Gødningstildeling 3.JPG

11. Maj (stadie 33)

Mineraliseringen fra jorden og optaget af kvælstof i nulparcellen er virkelig højt på denne lokalitet. (Der blev i februar målt et N-min-niveau på 60 kg N/ha).Med en  dbytteforventning på 10 ton/ha og et kvælstofoptag i nulparcellen på 75 kg N/ha, kan det totale kvælstofbehov beregnes til 140 kg N/ha. Maksparcellen har endnu ikke optaget mere kvælstof end marken, så der sker ikke noget ved at afvente til stadie 41 med at tilføre ekstra kvælstof.

13. april:

Mineraliseringen fra jorden er godt i gang på denne lokalitet og der er i nulparcellen optaget cirka 20 kg N i løbet af en måned. Der er i løbet af vinteren målt et meget højt N-min indhold (60 kg/ha), hvilket også ses på det allerede høje kvælstofoptag i nulparcellen, som er væsentligt over gennemsnit på cirka 25 (6 års gennemsnit).

Gødningen på denne lokalitet er tilført relativt sent. Vinterhveden har endnu ikke rigtigt begyndt optag af dette. Der er i princippet ingen grund til at skynde sig ud med mere gødning.

Når det bliver varmere, forventes mere plantetilgængeligt kvælstof fra jorden.

Målinger

Nakskov
Nakskov Nulparcel 3.JPG

Billede. Nulparcel ses tydeligt og er meget kraftig (gummistøvlen er strøelse 43). Jorden er virkelig kommet i gang med at levere kvælstof.

Absolut kvælstofbehov: Beregnes udfra måling af kvælstofoptag i nulparcel i stadie 32-37

Næstved, Karrebæk

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: KWS Zyat
Sådato: 25. sep
Forfrugt: Vårbyg
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej
Jb nr: 6
Udbytteforventning: 9,5 - 10 ton

Gødningstildeling omgivende mark:

Næstved-Karrebæk Gødningstildeling 1.JPG

11. maj (stadie 33)

Mineraliseringen fra jorden er kommet godt i gang og der er optaget 64 kg N i nulparcellen. Det tyder på at der er et højt indhold af plantetilgængeligt kvælstof i jorden. Hveden er i stadie 33 og det totale kvælstofbehov kan udregnes.

Udfra et forventet udbytte på 11 ton og et kvælstofoptag i nulparcellen på 60 kg N/ha, kan det totale kvælstofbehov beregnes til 192kg N/ha. Der tildeles mere kvælstof i stadie 37, som sikrer udbyttet.

Da der dyrkes brødhvede, kan det komme på tale at tilføre yderligere 30 kg N/ha, som en proteingødskning, som udføres når akset er halvt til fuldt gennemskredet.

14. april

Mineraliseringen fra jorden er. På trods af det kolde vejr, kommet i gang og der er i nulparcellen optaget cirka 20 kg N i løbet af en måned. Kvælstofoptaget på 37 kg N/ha i nulparcellen er noget over gennemsnit. Det tyder på en god levering af kvælstof fra jorden.

Gødningen på denne lokalitet er tilført tidligt ved vækststart og har været virksomt i et stykke tid. Marken har optaget mere kvælstof end nulparcellen.

Maksparcellen er tydelig at se i marken og kvælstofoptaget er også større i denne end tilsvarende for marken. De tilførte 60 kg N/ha er således opbrugt, og det er på høje tid at tilføre mere kvælstof.

Målinger:

Næstved-Karrebæk 1
Næstved-Karrebæk 1 Nulparcel 2.JPG

Billede - 14. april: Både nulparcellen og maksparcellen fra første tildeling (i forgrunden) er lette at kende i marken. Maksparcellen fra sidste gødningstildeling, ses bagved nulparcellen (ikke tydelig forskel).

Falster, Skjørringe 

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: LG Skyscraper
Sådato: 21.sep
Forfrugt: Vårbyg
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej.
Jb nr6
Udbytteforventning9 - 10 ton 

Gødningstildeling omgivende mark:

Skørringe Gødningstildeling 1.JPG

13. april

Mineraliseringen fra jorden er kommet lidt i gang, og der er i nulparcellen optaget cirka 7 kg N i løbet af en måned. Det går ikke så stærkt, hvilket skyldes de kolde forhold indtil nu.

Gødningen på denne lokalitet er optaget. Marken har optaget mere kvælstof end nulparcellen. Når det bliver varmere vil jorden formentlig kunne levere lidt mere kvælstof. Marken er ved første tildeling tilført 80 kg N, og der er derfor ikke hastværk med at få tilført yderligere kvælstof. Det understreges endvidere af at maksparcellen ikke er synlig og ikke har et større kvælstofoptag end marken.

Målinger:

Skjørringe 1
Skjørring 1 nulparcel.JPG

Billede: Nulparcellen ses tydeligt, men ingen effekt af ekstra kvælstof – maksimumparcellen i forgrunden er ikke forskellig fra marken.

Absolut kvælstofbehov: Beregnes udfra måling af kvælstofoptag i nulparcel i stadie 32-37

 

Falster, Stubbekøbing

Afgrøde: Vinterhvede
ort: KWS Extase
Sådato: 28. sep
Forfrugt: Spinat
Husdyrgødning i sædskiftet: Ja
Jb nr: 6
Udbytteforventning: 10 - 11 ton

Gødningstildeling omgivende mark:

Stubbekøbing 1 Gødningstildeling 2.JPG

11. Maj

Mineraliseringen fra hvidkløver forfrugten er nu kommet rigtig godt i gang og der er optaget 74 kg N i nulparcellen.Udfra en udbytteforventning på 10,5 ton pr ha og kvælstofoptaget på 74 kg N/ha i nulparcellen, kan det totale kvælstofbehov beregnes til 152 kg N/ha. Dette behov passer godt med gødningsplanen og der tilføres det sidste gødning i stadie 37.

14. april

Mineraliseringen fra jorden er kommet rigtig godt i gang og der er siden sidste måling optaget yderligere 24 kg N i nulparcellen. På nuværende tidspunkt er kvælstofoptaget fra jorden i nulparcellen på næsten 40 kg N/ha. Forfrugten er hvidkløver og kvælstoffet i afgrøderesterne er blevet fint mineraliseret i efteråret og vinteren og optages nu af vinterhveden.

Gødningen på denne lokalitet er optaget og der vil inden længe være behov for yderligere tilførsel af kvælstof. Der er nu tilført gylle til marken og kvælstoffet fra dette vil begynde at virke. Når det bliver varmere, vil jorden/forfrugten formentlig kunne levere mere kvælstof.

Målinger:

Stubbekøbing 1
Stubbekøbing 1 Nulparcel 2.JPG

Billede. Nulparcel i forgrunden og maksparcel længere bagved.

Lolland, Torreby 2

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: Informer
Sådato: 20 sep
Forfrugt: Vårbyg
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej
Jb nr6
Udbytteforventning10 ton 

Gødningstildeling omgivende mark:Torreby Gødningstildeling 2.JPG

Mineraliseringen fra jorden er kommet lidt i gang, og der er i nulparcellen optaget cirka 10 kg N i løbet af en måned. Det går ikke så stærkt, hvilket skyldes de kolde forhold indtil nu.

Gødningen på denne lokalitet er optaget.

Marken har optaget mere kvælstof end nulparcellen. Når det bliver varmere, vil jorden formentlig kunne levere lidt mere kvælstof. Marken er ved første tildeling tilført i alt 100 kg N ad to omgange, og der er derfor ikke hastværk med at få tilført yderligere kvælstof. Men det ses, at kvælstofoptaget i maksparcellen er større end for marken, og hvis ikke der allerede var tilført mere end de 50 kg kvælstof til marken, er det nu på høje tid at tilføre mere.

Målinger

Torreby
Torreby 2 nulparcel.JPG

Billede: Nulparcellen ses tydeligt, og måske også en synlig effekt af ekstra kvælstof – maksparcellen til højre kan anes fra marken.

Absolut kvælstofbehov: Beregnes udfra måling af kvælstofoptag i nulparcel i stadie 32-37.

Lolland, Torreby 1

Afgrøde: Vinterhvede
Sort: KWS Lilli
Sådato: 20. sep
Forfrugt: Raps
Husdyrgødning i sædskiftet: Nej
Jb nr: 6
Udbytteforventning: 11 ton

Gødningstildeling omgivende mark:

Torreby 1 Gødningstildeling 2.JPG

11. Maj (stadie 33)

Mineraliseringen fra jorden er kommet godt i gang og der er optaget 57 kg N i nulparcellen. Det tyder på at der er et højt indhold af plantetilgængeligt kvælstof i jorden. Hveden er i stadie 33 og det totale kvælstofbehov kan udregnes.

Udfra et forventet udbytte på 11 ton brødhvede og et kvælstofoptag i nulparcellen på 55 kg N/ha, kan det totale kvælstofbehov beregnes til 202 kg N/ha.

Da der dyrkes brødhvede, kan det komme på tale at tilføre yderligere 30 kg N/ha, som en proteingødskning ude lukkende med fokus på protein. Denne kan udføres når akset er halvt til fuldt gennemskredet.

14. april:

Mineraliseringen fra jorden er kommet lidt i gang og der er i nulparcellen optaget cirka 10 kg N i løbet af en måned. Det går ikke så stærkt, hvilket skyldes de kolde forhold indtil nu.

Gødningen på denne lokalitet er optaget. Marken har optaget mere kvælstof end nulparcellen.

Når det bliver varmere, vil jorden formentlig kunne levere lidt mere kvælstof. Marken er ved første tildeling tilført i alt 100 kg N af to omgange, og der er derfor ikke hastværk med at få tilført yderligere kvælstof. Det understreges endvidere af at maksparcellen ikke er synlig og ikke har et større kvælstofoptag end marken.

Målinger

Torreby
Torreby 1 Nulparcel 2.JPG

Billede: Nulparcellen ses tydeligt, men ingen effekt af ekstra kvælstof – maksimumparcellen i forgrunden er ikke forskellig fra marken.