Nyt fra Nulparceller og Kvælstofbarometer

Målinger i nulparceller

Rundt om i landet er der anlagt mere end 50 nulparceller, og i mange af dem har vi nu været ude og måle kvælstofoptag to gange. De mange parceller og målinger medfører, at vi begynder at få et fingerpeg om mineraliseringens omfang i 2021. I figur 1 ses kvælstofoptaget i nulparceller dels som gennemsnit af årene 2014-2020 (lyseblå linje) og dels for 2021 (grå linje). Desuden er vist årene med hhv. højest og lavest optag i nulparceller (2019 og 2016). Indtil nu (20. april) ligger 2021 en lille smule over gennemsnit. Ud fra vinternedbør og vækstbetingelser var det ventet, at der ville være en høj mineralisering i år, hvilket også blev afspejlet i kvælstofprognosen. Marts og april (til dato) har været noget koldere end de senere år, og derfor er mineraliseringen ikke kommet så hurtigt i gang, som fx i 2019. Den kommende tid vil vise, om vi kommer op på 2019-niveau. Kvælstofprognosen i 2021 har fradraget 5 kg N/ha i gennemsnit over landet mod 3,9 kg N i 2019, så nulparcellerne skulle meget gerne vise, at den målte N-min pulje kommer i spil hen over foråret. I modsat fald er der risiko for, at vi ender i en situation med markant undergødskning i forhold til fagligt behov.

Målinger i maksparceller fra kvælstofbarometeret  

På nogle lokaliteter bliver der anlagt en maksparcel ved siden af nulparcellen. Maksparcellen viser, om markens fulde potentiale for kvælstofoptag bliver udnyttet. Hvis maksparcellen begynder at optage meget mere end omgivende mark, tyder det på, at det er på tide med yderligere gødskning i marken. Ved at anlægge en maksparcel kan man altså blive klogere på timingen af sine gødningstildelinger. Landsforsøgsserien 07030 har de seneste 7 år dannet baggrund for Yaras kvælstofbarometer. Heri indgår parceller med hhv. 0 kg N, 50 kg N og 100 kg N i tildeling ved opstart. Målinger af kvælstofoptag i disse kan bruges som rettesnor for forskellen mellem mark og maksparcel frem mod 2. tildeling. I figur 2 er vist udviklingen i kvælstofoptag i disse parceller over de sidste 3 år. Det ses tydeligt, at der i 2019 var langt højere mineralisering og kvælstofoptag, samt at afgrøden generelt var længere fremme ved anden måling, end det var tilfældet i både 2020 og 2021.

I 2021 ligger maksparcellen 4 kg N over marken i gennemsnit. I forhold til timing af gødskning betyder det, at man næppe er kommet bagud, selvom anden tildeling ikke er udført endnu. Marken følger stadig nogenlunde fint med maksparcellen, men der er ingen tvivl om, at det lunere vejr vil sætte gang i optaget, og 2. tildeling på langt de fleste lokaliteter bør gennemføres i denne uge, hvis det ikke allerede er sket.  Det skal dog bemærkes, at målingerne dækker over meget store forskelle. Således var der i både Haderslev og Ringsted mere end 10 kg N i forskel mellem mark og maksparcel, mens der ved Tilst overhovedet ikke var forskel.

Anbefaling

Som nævnt ovenfor er kvælstofoptaget i nulparcellerne på trods af de kolde forhold, generelt højere end sidste år, og det er på de fleste lokaliteter tid at gødske vinterhveden anden gang. Der gødes efter et forventet udbytteniveau med 20-25 kg N pr ton forventet ton kerne afhængig af ønsket til proteinindhold. Vinterhveden færdiggødes ikke på nuværende tidspunkt men bør gødskes op til 150-160 kg N/ha. Den resterende mængde kvælstof bruges afhængig af behov i stadie 37-45, hvor det stadig er muligt at gøde til udbytte, men hvor gødskningen også påvirker proteinindholdet.

Følg Nulparceller og N-barometer

Hvis du vil se målingerne fra de enkelte lokaliteter i Nulparceller og Kvælstofbarometer, kan du følge med på nedenfor links.