2. måling i kvælstofbarometeret

Status

I nedenstående figur ses udviklingen fra 1. til 2. måling på de syv lokaliteter i hhv. nulparceller og de gødede parceller. Ved målingen var der ikke gødet 2. gang endnu, så alle gødede parceller havde fået samme mængde (50 kg N/ha).

Kigger man på nulparcellerne ses det, at der kun har været beskeden mineralisering af jordpulje mellem de to målinger. Meroptaget mellem 1. og 2. måling ligger på 0-7 kg N/ha, og er højest i Aalborg og Holeby, hvor nulparcellen nu har optaget over 20 kg N/ha.

Ser man på de gødede led er der stor spredning. I de to forsøg på Lolland har de 50 kg N/ha, der blev givet medio marts, udløst et optag på 40 kg N/ha, siden første måling, og de ligger nu over 50 kg N/ha i totalt optag.

De øvrige steder i landet er der optaget 10-25 kg N/ha siden første måling, og alle ligger under 30 kg N/ha i totalt optag.

Her er det især interessant at sammenligne Aalborg og Rødby, da de har samme sort, samme forfrugt og næsten samme sådato. Det er altså alene det mildere klima, som udløser et optag på 53 kg N/ha i Rødby mod 27 kg N/ha i Aalborg.

Med andre ord skal man virkelig være vågen for at gøde til tiden mod syd.     

Sammenligning fra år til år

Kvælstofbarometeret har kørt siden 2014, og det giver os mulighed for at sammenligne dette år med de forrige. I figur 2 er vist 1. og 2. måling i hhv. nulparceller og gødede led de sidste seks år.

Her ses det, at 2024 er kommet lidt bedre fra start end 2023 og 2022, hvilket nok skyldes lidt højere temperaturer. I 2021 var der optaget ca. samme mængde kvælstof medio april som i år, men dengang gik det i stå igen pga. et kuldefrembrud sidst i april. I 2019 var der rekordhøj mineralisering pga. de lave udbytter og det store kvælstofoverskud i 2018.     

Nulparcellerne

Som i øvrige år har vi en række nulparceller liggende landet over. Ved at følge kvælstofoptaget i disse, kan vi se om mineraliseringen er over eller under et gennemsnitsår. Målingerne er vist i figur 3. I 2024 optager nulparcellerne lidt mere kvælstof end i 2023, hvilket nok især skyldes, at temperaturen i perioden 1. februar-16.april har været 1 grad højere. Der mineraliseres altså lidt mere kvælstof end sidste år, men vi er stadig et stykke under et gennemsnitsår.

Ind til videre er konklusionen derfor, at der må forventes et relativt højt kvæsltofbehov i år.

Gødningstype ved opstart

Ligesom sidste år rummer kvælstofbarometeret i år forskellige gødningstyper ved opstart på nogle af lokaliteterne.

Der er givet 50 kg N/ha ved vækststart i to forskellige faste gødninger, samt 80 kg N/ha i flydende gødning. De faste gødninger er tilsat nitrifikationsinhibitor og bliver holdt op mod YaraBela AXAN uden inhibitor. Kvælstofoptaget ved 2. måling i disse parceller ses i figur 4.

I gennemsnit er der ikke den store forskel at spore, så der er altså næsten ikke optaget mere N i leddet med flydende gødning, selvom det blev tildelt 30 kg N/ha mere. Derimod ser det ud til at nitrifikationsinhibitor i kombination med ammoniumsulfat fører til et lidt langsommere kvælstofoptag. Det så vi også sidste år, hvor det i sidste ende også medførte lavere udbytte at bruge ammoniumsulfat med inhibitor ved opstart, mens YaraBela AXAN med inhibitor ydede på niveau med øvrige gødninger. Det skyldes nitratdelen i YaraBela AXAN, der ikke påvirkes af inhibitoren og derfor er fuldt til rådighed for planten lige fra start.   

Mængde ved opstart

I Kvælstofbarometeret er alle gødede parceller startet op med 50 kg N/ha. Det er til den lave side i forhold til de generelle anbefalinger på 60-80 kg N ved opstart. I samarbejde med Velas og Agrinord har vi derfor lavet demoer med 0, 50, 75 og 100 kg N i opstart.

Disse demoer har vi målt kvælstofoptag i medio april, og selvom afgrøden har optaget langt mindre end 50 kg N, er der alligevel effekt af at give høje mængder ved start. Det skyldes, at kvælstof hovedsageligt optages med vandstrømmen.

Vil man have et højt kvælstofoptag, skal man derfor have en høj koncentration af kvælstof i jordvæsken. Og jo større vandforbrug planten har – jo mindre kvælstofkoncentration skal der til for at opnå et givent optag. Derfor skal man passe på med alt for høje koncentrationer i marker, der er veludviklede ved vækststart. De vil kunne optage for meget for tidligt og komme i stor risiko for lejesæd senere på sæsonen.

Omvendt skal svage afgrøder have en højere koncentration i jordvæsken for at kompensere for det lavere vandforbrug pr. ha. I demoerne har den høje kvælstofkoncentration i jordvæsken i parcellen med 100 kg N tildelt givet et højere optag ved samme vandforbrug i udgangspunktet, og derfor fremstår den frodigere medio april.

I figur 5 er vist foto fra en af demoerne. Der er tydelig farveforskel mellem parcellerne, og dermed pæn effekt af stigende mængder N ved opstart. Det ses også i målinger af kvælstofoptag, hvor parcellen med 100 kg N tildelt har optaget ca 10 kg N/ha mere end den med 50 kg N tildelt.

Din egen marks optag

I Atfarm kan man se kvælstofoptaget i sin egen mark. Nedenfor er vist et screendump af marken i Aalborg og en mark på Lolland, Som det ses, havde marken i Aalborg optaget 25 kg N/ha i gennemsnit d 16. april, mens den på Lolland havde optaget 49 kg N/ha. Ved at følge sin marks optag i Atfarm kan man pejle sig ind på den bedste timing af gødskningerne, og undgå at de løber tør for kvælstof ved at være på forkant med optaget og behovet.   

Anbefaling

Der er enorm forskel på målingerne. Vi måler optag på over til 50 kg N/ha i de mest udviklede marker, og disse bør være gødet 2. gang nu. Med den beskedne mineralisering fra nulparcellerne in mente, er det vores generelle anbefaling at få udført 2. gødningstildeling resten af hvedemarkerne snarest, hvis det ikke er sket.

Den 1. maj bør alle hvede marker have fået tilført mindst 75 % af den planlagte mængde, eller omkring 150 – 160 kg N/ha.

Herefter kan man godt tillade sig en vis tålmodighed, før niveauet af 3. tildeling fastlægges, så markens totale behov rammes så godt som muligt.