Sidste måling

Den sidste måling i dette års kvælstofbarometer i hvede er nu gennemført, og vi kan samle op på data og vise nogle sammenhænge og sammenligninger med tidligere år. Som noget nyt er der behandlet med kvælstoffikserende bakterier og andre biostimulanter i nogle af forsøgene. Det bringer vi nogle foreløbige data på kvælstofoptaget fra. Sidst i nyhedsbrevet kommer vi med anbefaling til eventuel brødhvede gødskning og gennemgår lokaliteterne i barometeret.

Kvælstoffikserende bakterier og andre biostimulanter

I fire af forsøgene bag dette års kvælstofbarometer har man suppleret leddet med 150 kg N/ha med behandling med seks forskellige biostimulanter. Nogle af disse indeholder kvælstoffikserende bakterier, der skulle stille kvælstof ud over det tilførte til rådighed for planten, mens andre indeholder bioaktive komponenter, der skulle gøre planten mere robust og effektiv. I figur 1 er vist kvælstofoptaget for hver af de seks biostimulanter, samt for den ubehandlede parcel, der jo har fået tilført de 150 kg N/ha uden supplerende biostimulant behandling. Produkterne er angivet anonymt, på nær YaraAmplix OPTIVI.

YaraAmplix OPTIVI indeholder ikke kvælstoffikserende bakterier, men bioaktive aminosyrer og peptider, der regulerer forskellige plantehormoner, regulerings- og signalstoffer. Det medfører både en større stresstolerance og en bedre vækst og bedre kvælstofudnyttelse, hvilket er dokumenteret i udenlandske forsøg.

Der er ingen af de afprøvede produkter, som har medført større kvælstofoptag i gennemsnit over lokaliteterne. I enkeltforsøg kan man se variationer på op til 10 kg N/ha. Men det ligger indenfor den statistiske usikkerhed, og der er således ikke nogen af de afprøvede produkter, der har haft indflydelse på plantens evne til at optage kvælstof. Vi følger op med udbyttedata ved høst og ser frem til resultaterne.     

 

Figur 1: Afprøvning af seks biostimulanter ved 150 kg N/ha viser ingen effekt på kvælstofoptaget. Biostimulanter er alle tildelt i st. 30 og for nogle gentaget i st. 37, alt efter produkt og fabrikanternes anvisning. Foreløbige data fra landsforsøgene.

 

Lav mineralisering og stort kvælstofforbrug

Der er to markante tendenser i dette års kvælstofbarometer.

Den ene er, at nulparcellerne aldrig rigtig kom i gang med at levere kvælstof, og den anden er et stort kvælstofforbrug i de gødede parceller. 

Begge dele indikerer, at der er god respons for gødning og relativt høje gødningsbehov i hveden år. 

Nulparcellerne er vist i figur 2. nedenfor, hvor det ses, at vi også ved den sidste måling ligger ca. 10 kg N/ha under et gennemsnitsår. Den manglende leverance fra jordpuljen vil alt andet lige øge behovet for tilført gødning.   

Figur 2: Kvælstofoptaget i nulparcellerne har været under gennemsnit hele året, hvilket øger behovet for tilført kvælstof.

 

Ser man på de gødede led, har kvælstofoptaget været markant højere end de foregående år. I figur 3 og 4 er vist kvælstofoptag ved hhv. 300 kg N/ha og 200 kg N/ha de sidste 4 år. 2024 skiller sig tydeligt ud.

Afgrøderne har altså virkelig spist af det tilførte kvælstof. Det er imidlertid ikke til at forudsige, om det store kvælstofoptag også resulterer i store udbytter og store behov. Kigger man på de tre år, der sammenlignes med, ser de jo stort set ens ud i dynamikken i kvælstofoptaget, men de endte med lave udbytter og lave N-behov i 2021 og 2023, mens der var høje udbytter og høje behov i 2022.

Samlet set giver nulparcellerne og dynamikken i optaget dog indikationer på et høj N-behov i 2024.    

Figur 3: Kvælstofoptag ved 300 kg N/ha tildelt de sidste fire år. Der er optaget markant mere kvælstof i 2024.

Figur 4: Kvælstofoptag ved 200 kg N/ha tildelt de sidste fire år. Der er optaget noget mere kvælstof i 2024.

 

Proteingødskning af hvede? Brug Atfarm!

For at sikre et tilpas højt indhold af protein i brødhvede kræves ofte en sengødskning, som udføres efter skridning og frem til blomstring. På dette tidspunkt vil det være muligt at påvirke proteinprocenten med 0,5-1,5%. Tilførsel af svovl har ligeledes en positiv effekt på proteinindholdet. Til denne kvalitetsgødskning anbefales det derfor at bruge en kvælstofgødning som også indeholder svovl. YaraBela SULFAN (NS 24-6) lever op til svovlbehovet, og kvælstofindholdet består af nitrat og ammonium-kvælstof (50/50%). Det betyder, at der er en hurtig kvælstofvirkning.

Sengødskning i hvede er særligt relevant, når der er indgået kontrakt om brødhvede. Imidlertid har protein også høj værdi, når kornet opfodres i egen bedrift, så hvis man har kvote til det, kan en proteingødskning i hvede sagtens være godt betalt for hjemmeavlet foderkorn også.   

Gødskningen bør udføres gradueret med Atfarm efter det omvendte Robin Hood princip, hvor de dele af marken, der har det højeste udbyttepotentiale, får mest gødning. Herved sikrer man sig mod en fortyndingseffekt på proteinprocenten ved de høje udbytter.

 

De enkelte lokaliteter

Nedenfor vises de syv lokaliteter i kvælstofbarometeret, og dermed afsluttes kvælstofbarometeret i hvede for i år.

Efter høst vender vi tilbage med udbyttedata og evaluering på den kvælstofanbefaling vi gav for hver enkelt lokalitet i forrige nyhedsbrev.

Generelt skal den afsluttende 7. måling tages med et gran salt, da afgrøden mange steder var forbi st. 51-53, hvor N-sensoren ikke er kalibreret og har tendens til at måle for lavt ved lave kvælstoftildelinger. Desuden har den 3. tildeling af kvælstof ikke virket fuldt ud endnu, hvilket især ses ved at sammenholde 150 og 200 kg N/ha. Frem til 3. tildeling lå de begge på 150 kg N/ha, så forskelle vil først optræde efter 3. tildeling.      

 

Spiras - Haderslev

Første gødskning: 08-03

Anden gødskning: 17-04

Tredje gødskning: 17-05

Forfrugt: Ærter

Sort: KWS Dawsum

Sådato: 27-09

JB: 7

Her er begyndende effekt af 3. tildeling, der lå 10 dage før måling, og der er fortsat respons for stigende N, hvilket tyder på et godt potentiale. Udviklingen fra 21. til 27. maj skal tolkes med forbehold for vækststadie.

 

VKST - Rødby

Første gødskning: 14-03

Anden gødskning: 17-04

Trejde gødskning: 13-05

Forfrugt: Vårbyg

Sort: DLG Starmix

Sådato: 29-09

JB: 6

N-min: 27

Her er et meget højt kvælstofoptag i de gødede parceller, og der er respons for stigende mængder, så marken forbruger løs af den tildelte gødning. 3. tildeling 13. maj har virket fint og ført til et meroptag på 15 kg N/ha foreløbig.

 

VKST - Ringsted

Første gødskning: 18-03

Anden gødskning: 17-04

Tredje gødskning: 17-05

Forfrugt: Hvede

Sort: Brigth

JB: 6

Marken her er en anelse bagefter forsøg 1 og 2 i udvikling, og der ses derfor fortsat stort optag i gødede parceller, samt begyndende effekt af 3. tildeling.

 

Agrinord - Ålborg

Første gødskning: 12-03

Anden gødskning: 22-04

Tredje gødskning: 13-05

Forfrugt: Hvede

Sort: Blanding

Sådato: 25-09

JB: 4

Her er fin effekt af 3. tildeling, men det totale optag klinger af, ligesom i Rødby og Haderslev.

 

VKST - Holeby

Første gødskning: 18-03

Anden gødskning: 10-04

Tredje gødskning: 17-05

Forfrugt: Raps

Sort: Pondus

Sådato: 26-09

JB: 6

N-min: 16

Denne mark har hele vejen igennem haft et helt enormt kvælstofoptag og en meget flot mineralisering for året. Der er aldrig før målt over 200 kg N/ha i kvælstofbarometeret, så det bliver meget spændende at se udbytterne til høst.

 

VKST - Slimminge

Første gødskning: 19-03

Anden gødskning: 15-04

Tredje gødskning: 17-05

Forfrugt: Havre

Sort: KWS Extase

JB: 6

N-min: 17

Her er meget fin effekt af 3. tildeling, der ligesom i Rødby har medført et meroptag på 15 kg N/ha foreløbig. Der er god effekt af stigende N og højt optag i det hele taget.

 

Teknologisk Institut - Søften

Første gødskning: 22-03

Anden gødskning: 15-04

Tredje gødskning: 15-05

Forfrugt: Havre

JB: 6

Grundet sygdom blev den afsluttende måling 27. maj ikke gennemført her, men ved målingen 21. maj var der fortsat fin effekt af stigende mængder N og endda begyndende effekt af 3. tildeling der lå seks dage før.