Yara N-Barometer
I Yara N-Barometeret følger vi kvælstofoptaget i vinterhveden og de første målinger taler deres tydelige sprog: Væksten og kvælstofoptaget har være ualmindeligt stort indtil nu. De først målinger viser kvælstofoptag der er op til over 50 % højere end gennemsnittet for de forgående 5 år på denne tid af året. Sammenlignet med sidste års vinterhveden er forskellen endnu mere markant. Faktisk målte vi først et kvælstofoptag over 20 kg N/ha i 2018 i midten af april. I år har vi målt op til 32 kg N/ha d. 25. marts på Lolland og allerede 20 kg N/ha d. 20. marts tæt ved Hjørring.
Langt de fleste marker har fået første gang gødning i marts måned, men hvornår skal anden tildeling ligge, hvor stor skal den være og bør der være en tredje tildeling? Af de sidste fem års målinger i N-Barometeret har vi tydeligt set at den helt store vækst i afgrøderne sker fra omkring 1. maj. Her går strækningsvæksten for alvor i gang de fleste steder. Det sker selvfølgeligt før på Øerne og i Sdr. Jylland end det gør i Nordjylland. Der er ofte en-to uger i forskel i udviklingen mellem de tidligste og de seneste egne. Når denne kraftige vækst sker, må der ikke mangel næringsstoffer så den anden kvælstoftildeling skal ligge så denne vækst understøttes. Derfor bør anden tildeling ske fra midten af april og frem.
Vi kan også se fra forsøg og N-Barometeret at de forsøgsparceller, der i alt har modtaget 150-160 kg N inden 1. maj er dem, der klarer sig bedst. Med denne mængde tildelt på dette tidspunkt er der ofte plads til en tredje tildeling på 30-50 kg N, som bør gives i stadie 37-39. På dette tidspunkt er det nemmere at vurdere høstudbytte og hvor godt gødningen har virket og dermed er det nemmere at give et kvalificeret bud på det optimale kvælstofniveau. De allerede høje kvælstofoptag vi måler viser også at vi skal passe meget på med at give for meget kvælstof for tidligt da planterne jo allerede indeholder meget kvælstof som jo ikke behøves tildelt i gødningen. Normalt kan man regne med at ca. 50-60% af det kvælstof man tildeler en vinterhvedemark i handelsgødning kan genfindes i den overjordiske biomasse. Derfor svarer de 10-20 kg N meroptag vi allerede ser til, at man har tildelt 20-40 kg N mere i handelsgødning i forhold til gennemsnittet af de foregående fem år. Dog skal man huske, at de kraftige planter tyder på et højt udbyttepotentiale. som trækker det samlede behov op, så det er endnu svært at spå om hvor vi ender optimalt set.
Følg med i Yara N-Barometeret her på siden og se hvordan kvælstofoptaget forløber og bliv bedre til at ramme det økonomisk optimale kvælstofniveau.
Asien og Oceanien