Yara N-Barometer 2019

4. måling i Vinterhvedemarkerne og sidste måling i 2019. Vinterhvedemarkerne var mange steder i stadie 37. Der var geografiske forskelle og således var vinterhveden i forsøget på Lolland i begyndende skridning, mens fanebladet er under udvikling i forsøgene i Nordjylland. Der var omtrentlig en 8-10 dages forskel i udvikling. Målingerne var alle foretaget i stadie 37. Kvælstof blev tildelt medio marts (50 kg) og medio april (restmængden). Undtagelsesvis parcellen (100 + 200) som blev tildelt 100 kg medio marts.

4. Måling - Stadie 37

Denne kvælstofstrategi har resulteret i et tydeligt større kvælstofoptag – især på lokaliteter hvor mineraliseringen ikke er særlig stor. Det tørre forår har på flere lokaliteter betydet at en beskeden opstart af vinterhveden ikke har tilført tilstrækkelig kvælstof. Vinterhveden har ”spist op” inden medio april, hvor anden tildeling blev udført eller effekten af anden tildeling er sket lidt sent. Det målte N-min er i år således ikke blevet omsat til et kvælstofoptag, idet de tørre forhold har forhindret frigivelsen af kvælstof.

Fra stadie 39 begynder vinterhvede at danne aks og der vil ofte være et netto meroptag af kvælstof. Senere i vækstsæsonen omlejres kvælstof i planten og kvælstof transporteres fra blade til kerne.

På nogle af lokaliteterne ser det ud til at total tilførsel af 150 kg kvælstof er nogenlunde tilstrækkeligt til at dække behovet, mens der på andre lokaliteter er behov for at tilføre mere kvælstof. Dette ses ved et større kvælstofoptag for parceller tilført henholdsvis 200 og 250 kg total N tilført. Tilførsel af kvælstof vil på nuværende tidspunkt ofte medføre et merudbytte samt et højere proteinindhold i kernen.

Kvælstofoptaget i nulparcellerne har i 2019 været højere end for de sidste 5 års gennemsnit. Det er på nuværende tidspunkt 8-10 kg højere.

Kvælstofoptaget i nulparcellerne har i 2019 været højere end gennemsnit for de siste 5 år. Dette er fortsat tilfældet, men forskellen er ikke længere så stor. I gennemsnit er kvælstostoptaget ca. 8-10 kg større i nulparcellerne i 2019.

 

Målinger

Du kan herunder se resultater fra de forskellige målesteder rundt om i landet og få vores kommentarer til hver måling. Kurverne er tildeling pr medio april. Led 1,2,3,4,7,8 og 12.

001. VKST - Mineraliseringen fra jorden er stoppet

150 kg N er ikke tilstrækkeligt til at dække behov i denne lokalitet og det er tydeligt at 200 og 250 kg N leddet har optaget mere kvælstof. Dette tyder på at N-optimum bliver højt. 100 kg N tildelt i marts (frem for 50) har fået sat skub i hvedens udvikling og dette led har fortsat det højeste kvælstofoptag. Der har været mere kvælstof til rådighed tidligt.


002. LandboNord - Kun 2. målinger

Kurverne viser kvælstofoptaget for de to måletidspunkter. Det tyder på at optimum for denne lokalitet er højt. Så hvis marken er gødet op til 150-160 kg N/ ha pr 1. maj, er det nu der skal tildeles mere kvælstof. Behovet ser ud til at være større. Mineraliseringen fra jorden er stoppet.


003. SLF - Kvælstofoptaget er meget stort i de gødede parceller

Det tyder på at der på denne lokalitet er et relativt højt kvælstofoptimum og det ses at "der er spist op" i  henholdsvis den 150 og 200 kg N gødede parcel. Således er kvælstofoptaget større i den 250 kg gødede parcel. Forspringet i kvælstofoptag for den tidligt kraftig-gødede parcel er næsten indhentet af 250 kg parcellen. Kvælstofoptaget i den ugødede parcel er stort (65 kg N/ha). Der er en stor mineralisering på denne lokalitet, som har været stigende ind til nu.


004. SLF - Kvælstofoptaget er meget stort i de gødede parceller

Det tyder på at der på denne lokalitet er et relativt højt kvælstofoptimum og det ses at "der er spist op" i  henholdsvis den 150 og 200 kg N gødede parcel. Således er kvælstofoptaget større i den 250 kg gødede parcel. Forspringet i kvælstofoptag for den tidligt kraftig-gødede parcel er indhentet af 250 kg parcellen. Kvælstofoptaget i den ugødede parcel er stort (60 kg N/ha). Der er en stor mineralisering på denne lokalitet, som nu er gået i stå.


005. AgriNord - Mineraliseringen fra jorden har indtil 1. maj bidraget med kvælstofoptagelse i nulparcellen, men ser nu udtil at være aftagende

Tildeling af en relativ stor mængde kvælstof tidligt (100 kg N) har ikke givet et væsentligt større kvælstofoptag i forhold til parcellerne med 50 kg N tildeling medio marts. Behovet tyder på at være større end 150 kg N og det ses at kvælstofoptaget er større i "200 og 250 kg parcellen".


006. LMO - Mineraliseringen fra jorden bidrager fortsat til en væsentlig optagelse af kvælstof i nulparcellen og kan tyde på at der er god omsætning i jorden

Tildeling af en relativ stor mængde kvælstof tidligt (100 kg N) har tydelig medført et større kvælstofoptag i forhold til parcellerne med 50 kg N tildeling medio marts. Det tyder ikke på at der er behov for væsentligt mere kvælstof end cirka 150 kg N. Kvælstofoptaget er i hvert fald ikke tydelig større  i "200 og 250 kg parcellen".

 

007. LMO - Mineraliseringen er gået i stå

Kvælstofoptagelsen har været begrænset indtil tredje måling, mens kvælstofoptaget ved den sidste måling (15. maj) igen er kommet i gang.
Der er ikke væsentlig forskel på kvælstofoptaget i parceller tildelt henholdsvis 150 / 200 og 250 kg N pr medio april. Der er et tydeligt større kvælstofoptag i den parcel, som er tildelt en relativ stor N-mængde tidligt.


008. LMO - Mineraliseringen er gået i stå

Kvælstofoptaget har i hele vækstsæsonen være konstant stigende. Især fra hvedens strækning (måling 25. april) har der været et stort dagligt kvælstofoptag. Der er ikke væsentlig forskel på kvælstofoptaget i parceller tildelt henholdsvis 150 / 200 og 250 kg N pr medio april. Der er et tydeligt større kvælstofoptag i den parcel, som er tildelt en relativ stor N-mængde tidligt.


009. LMO - Mineraliseringen i er fortsat i gang og bidrager stadig til kvælstofoptag i nulparcellen

Kvælstofoptaget har i hele vækstsæsonen være konstant stigende. Især fra hvedens strækning (måling 25. april) har der været et stort dagligt kvælstofoptag. Der er ikke væsentlig forskel på kvælstofoptaget i parceller tildelt henholdsvis 150 / 200 og 250 kg N pr medio april.Der er et tydeligt større kvælstofoptag i den parcel, som er tildelt en relativ stor N-mængde tidligt.

Sådan er der gødet i parcellerne

 

Bagggrund for N-Baromeret

Formålet med Yara N-Barometeret er at vise, hvor meget kvælstof der optages af afgrøden, hvornår det optages og hvor meget der leveres fra jordens pulje via mineralisering.

Dette kan være med til danne beslutningsstøtte til at finde det rette kvælstofniveau i afgrøden i vækstsæsonen og til at tilrettelægge det rigtige tidspunkt for en suppleringsgødskning.