3. Måling

Fortsat svag mineralisering.

Nulparcellerne har optaget alt fra 8 til 36 kg N på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet ligger omkring 18 kg N/ha, hvilket er ca. 7 kg N/ha under 7 års gennemsnit ultimo april, jf. figur 1. Omsat til kvælstofbehov betyder det et merbehov på ca. 15 kg N/ha i forhold til 7 års gennemsnittet, men det kan vi først afgøre endeligt, når den sidste måling er gennemført. Vi forventer, at mineraliseringen haler ind på gennemsnittet i de næste målinger, da vi har haft koldere vejr end normalt. Det samme gjorde sig gældende sidste år, hvor mineraliseringen tog fart og ”stak af” fra gennemsnittet omkring 1. maj. Sidste år skete det blot fra et noget højere udgangspunkt, da tabet hen over vinteren havde været mindre.

Vores forventning er fortsat, at det generelle kvælstofbehov i 2022 ender lidt over normalen, dvs. at mineraliseringen vinder ind på 7 års gennemsnit, men ikke når det helt. 

Figur 1: Udviklingen i kvælstofoptag i nulparcellerne gennem de sidste 7 år.

Store forskelle

Pa billederne nedenfor ses to nulparceller, der ligger hos samme landmand. Den ene har forfrugt hvede, den anden forfrugt raps. Som ventet giver rapsforfrugten langt mere mineralisering. Pt. er forskellen i mineralisering på 18 kg N/ha, hvilket giver en forskel i behov på 38 kg N/ha ved ens udbytte potentiale. Forskellen vil sandsynligvis øges frem mod st. 37, og sandsynligheden for at man i dette tilfælde har undervurderet forfrugtseffekt ved gødningsplanlægning er stor. Andre steder ser vi, at parceller med forskellig forfrugt opfører sig næsten ens, når det gælder kvælstofoptag. Det understreger værdien i at have en nulparcel, der fortæller om den ventede mineralisering rent faktisk indtræffer.

Figur 2: Nulparceller efter hhv. hvede (venstre) og raps (højre). Der er optaget 18 kg N/ha efter hvede og 36 kg N/ha efter raps. Parcellerne ligger hos samme landmand og begge på nogenlunde ensartet JB 6 jord. Begge marker har fået godt med husdyrgødning gennem årene.  

Kvælstofbarometeret

3. måling blev gennemført 25.-26. april, og markerne var i st. 30-31. Der blev kun målt på fem af de seks lokaliteter grundet tekniske problemer. På nuværende tidspunkt er leddene med 50, 100 og 150 kg N/ha gødet færdig, mens de øvrige afventer 3. tildeling i st. 37. Alle gødede led fik de første 50 kg N/ha medio marts, så effekten af 2. tildeling fås ved at holde 50 kg N/ha op mod 100 og 150 kg N/ha.

Der er enorm forskel på de seks lokaliteter. I Ringsted er væksten fortsat meget svag, og nulparcellen har kun optaget 8 kg N/ha, mens de gødede led ligger på 15-17 kg N/ha. I Aalborg ligger nulparcellen på 29 kg N/ha og de gødede led på 45-47 kg N. Ligeledes er der stor forskel på responsen for tilført gødning. Fem af de seks lokaliteter fik 2. tildeling lige før påske, og den har medført øget optag i forskellig grad. Størst er responsen i Haderslev, hvor 50 kg N/ha i 2. tildeling medført et meroptag på 12 kg N/ha mens 100 kg N/ha har givet et meroptag på 15 kg N/ha. På Lolland blev der først gødet fire dage før 3. måling, så her er effekten ikke så målbar.

Lokaliteterne gennemgås en for en nedenfor.

Haderslev

Forfrugt: Raps

Sort: Pondus

Sådato: 10-09-2021

JB: 6

Her er stadig fuld fart på såvel mark som nulparcel. Ligesom i Aalborg er der effekt af stigende mængder ved 2. tildeling, så det er en ”sulten” mark med stort behov, trods ganske fornuftig mineralisering. Leddet med 100 kg N/ha har optaget 10 kg N mere end leddet med 50 kg N/ha, så trods manglende nedbør har marken optaget pænt med kvælstof fra tildelingen 12. april.

Otterup

Forfrugt: Roer

Sort: Pondus

Sådato: 30-10-2021

JB: 6

Ikke målt denne gang grundet tekniske udfordringer

Aalborg

Forfrugt: Raps

Sort: Heerup

Sådato: 04-09-2021

JB: 4

N-min.: 69 kg

Her er rigtig god mineralisering og nulparcellen har optaget hele 29 kg N/ha. Effekten af 2. gødningstildeling er så småt ved at vise sig, og det ser også ud til at øgede mængder ved 2. tildeling giver et lidt øget optag. Marken har et godt potentiale for kvælstofoptag, men høj N-min og god vækst i nulparcel vil være med til at dække behovet ind, så tilførselsbehovet ikke bliver så stort.  

Lolland

Forfrugt: Vårbyg

Sort: Blanding

Sådato: 24-09-2021

JB: 6

N-min.: 40 kg

Grundet sen 2. tildeling er her ikke effekt af denne endnu. Men alle gødede parceller har optaget yderligere 6-7 kg N/ha af de 50 kg N/ha de fik ved 1. tildeling. Nulparcellen står helt stille omkring 20 kg N/ha, så mineraliseringen er gået stå, og man skal være vågen med gødningssprederen for at dække behovet ind.   

Ringsted

Forfrugt: Hvede

Sort: LG Scyscraber

Sådato:

JB nr: 6

N-min.: 30

Her er meget svag vækst og næsten ingen mineralisering. Alle gødede led har stadig kvælstof at ”spise af”, men hvis ikke nulparcellen kommer i gang må der ventes et stort totalbehov, og der må komme en eksplosion i effekten af tilført gødning snart. 

Aarhus

Forfrugt: Hvede

Sort: Pondus

Sådato: 24-09-2021

JB: 6

N-min.: 49

Her er så småt ved at være effekt af 2. tildeling (led med 100 kg N/ha har optaget mere end led med 50 kg/ha N). Nulparcellen står helt stille omkring 15 kg N/ha, så mineraliseringen er gået stå, og man skal – som på Lolland - være vågen med gødningssprederen for at dække behovet ind.  

Gødningstype og tørt vejr

Siden 2. tildeling har det stort set ikke regnet. Det kan få mange til at frygte for gødningens virkning, men som det fremgik af ovenstående, var der respons for 2. tildeling på de fire af lokaliteterne. De to sidste kan forklares med generelt svag respons i Ringsted og sen tildeling på Lolland. Tørt vejr er altså ingen total hindring for kvælstofoptag. Der skal blot lidt nattedug (eller rim) til at gøre gødningskornene porøse og sætte effekten i gang, selvom en god regnbyge selvfølgelig er at foretrække.

Man behøver heller ikke frygte for fordampning fra gødningskornene. De er betydeligt bedre beskyttet end forskellige flydende alternativer, når solen skinner og temperaturen går opad. Disse betragtninger underbygges ved målingerne i kvælstofbarometeret, hvor der også er et led med flydende gødning. I nedenstående figur er 160 kg N/ha i flydende gødning holdt op mod 150 kg N/ha i tre forskellige faste gødninger. Som det ses, er der optaget nøjagtig lige meget kvælstof i gennemsnit over fem lokaliteter, uanset gødningstype. Flydende gødning har altså ikke medført højere optag, trods tørvejr, større startmængde og 10 kg N/ha ekstra totalt.   

Figur 3: Kvælstofoptag målt 25. april efter gødskning med fire forskellige gødningstyper. Første tildeling er udført medio marts på alle lokaliteter. 2. tildeling er udført 11.-13. april, på nær i Maribo, hvor den er udført 21. april. Der er faldet under 1 mm mellem 2. gødskning og måling på alle lokaliteter.

Langtidsholdbar effekt

Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at der i Maribo er større respons for flydende gødning end for fast. Det skyldes, at der kun er gået fire dage mellem tildeling og måling. Man kan altså godt få en hurtig respons for flydende gødning, men den aftager hurtigt igen, uanset vejr og afstand til næste regnvejr. Dette blev eftervist i et forsøg hos Velas i 2020, hvor kvælstofoptaget efter gødskning med flydende UAN og YaraBela SULFAN (NS 24-6) i en tørkeperiode blev målt. Her var der også umiddelbart hurtigere optag efter tildeling af flydende gødning, men det udlignede sig med tiden, og ved høst var der størst udbytte og kvælstofeffektivitet med fast gødning. Man fik altså mest kvælstof ind i planten og dermed mindst tab til omgivelserne med fast gødning ved gødskning i tørkeperiode. Resultaterne er vist nedenfor.

Figur 4: Kvælstofoptag efter tildeling af 103 kg N i hhv. flydende og fast gødning d 17. april 2020. Marken var grundgødet med 100 kg N i YaraMila 21-3-10 medio marts. Velas forsøg.

Figur 5: Udbytter og kg N i kerne efter tildeling af 103 kg N i hhv. flydende og fast gødning 17. april 2020. Marken var grundgødet med 100 kg N i YaraMila 21-3-10 medio marts. Der høstes flest kilo og mest kvælstof og opnås højre proteinprocent med fast gødning. Velas forsøg.