5. Måling

Yara N-barometeret viser dog store forskelle mellem lokaliteterne. Hvor hveden er længst fremme, har den nået st. 37 og har optaget næsten 100 kg N i de parceller med størst gødningstildeling. Andre steder er vinterhveden kun i st. 31 og har optaget 50-60 kg N/ha.

I 5. måling indgår desuden tre målinger fra vårbygforsøg. Der er gang i kvælstofoptaget alle tre steder, men forskelle i fremspiringsdato og sorternes evne til buskning gør, at der ikke drages så mange konklusioner i.

Temeperatur og nedbør sammenlignet med tidligere år

Generelt har de tørre forhold ikke haft den helt store indflydelse på hvedens evne til kvælstofoptag endnu. Det ses ved at sammenligne med de tre foregående år, der hver på sin måde bød på unikke klimatiske betingelser, der er klart forskellige fra dem, vi oplever i år.

De tre år har dog det til fælles, at april var tør. Faktisk var april 2022 den vådeste af de fire, trods beskedne 35 mm. Til gengæld var der langt mere nedbør i marts i de tre foregående år, da marts 2022 som bekendt blev rekordtør. I figur 1 er vist vejrdata for marts og april de sidste fire år. Her kan man se, at årene groft kan inddeles i to kolde (2021 og 2022) og to varme (2019 og 2020), samt at nedbøren har varieret rigtig meget mellem årene.

Figur 1: Temperatur og nedbør for marts og april de foregående 4 år.

Kvælstofoptag: Tørken har endnu ikke sat kvælstofoptaget i stå

Når man sammenligner kvælstofoptag mellem år, må man beslutte, om der skal sammenlignes på stadie eller på dato. Biologisk set må det være mest korrekt at sammenligne på stadie, da stadiet jo er et udtryk for det enkelte års vækstbetingelser – ikke mindst temperatur.

I figur 2 ses kvælstofoptaget i st. 32. ved forskellige kvælstofniveauer de sidste fire år. Her ses, at st. 32 indtraf allerede 25. april i 2020, men først 5. maj i 2021 og 2022.

Sammenligner man de to kolde år 2021 og 2022, ses det, at vi er 5-10 kg N/ha bagud i kvælstofoptag ved st. 32 i år. Forskellen på 5-10 kg N/ha i optag er konstant uanset niveau for kvælstoftildeling, så måske skyldes den først og fremmest mineraliseringen og i mindre grad vækstbetingelserne, herunder de meget tørre forhold vi har lige nu. '

Det underbygges ved at sammenligne de to lune år 2019 og 2020, hvor der er en forskel på 20 kg N/ha, uanset kvælstoftildeling. Her skyldes forskellen især den tårnhøje mineralisering i 2019, der kom efter de lave udbytter i 2018. Kigger man på kurveforløbet er der lidt mere respons for stigende N i 2021 og 2022 end i 2019 og 2020.

Hveden har altså tilsyneladende mere brug for en høj startmængde, når foråret er koldt, end når det er varmt. Dog spiller det helt sikkert også ind, at der har været kortere tid til at optage kvælstoffet i de to varme år, da afstanden fra 2. gødningstildeling til st. 32 har været 5-10 dage mindre.

Figur 2: Kvælstofoptag i st. 32. ved forskellige kvælstofniveauer de sidste fire år.

Man kan også vælge at sammenligne på dato. Det er gjort i figur 3, hvor kvælstofoptaget 10. maj de sidste fire år ved forskellige kvælstofniveauer er vist. Her bliver den høje mineralisering i 2019 meget tydeligt, da dette år ligger langt foran de tre øvrige. Ligeledes er det påfaldende, at der i 2020 ikke var højere kvælstofoptag på denne dato end i 2021 og 2022 trods langt lunere vejr og langt mere fremskreden strækning i afgrøden. Desuden ses, at 2022 er ved at have indhentet 2021 i kvælstofoptag, selvom den var bagud d. 1. maj.

Det betyder, at hveden faktisk har optaget mere N de første 10 dage i maj i år end den gjorde sidste år. De 10 dage var 3 grader koldere sidste år end i år, så kulden satte en dæmper på tempoet i  kvælstofoptaget.

Figur 3: Kvælstofoptag den 10. maj ved forskellige kvælstofniveauer de sidste fire år.

Skal man drage en konklusion på ovenstående, må det blive at de tørre forhold ikke endnu har sat kvælstofoptaget i stå. Det der især betyder noget for tempoet på kvælstofoptaget er temperatur og mineralisering det enkelte år.  

Nulparcellerne

Der er fuld gang i målingerne i nulparcellerne, og vi kan begynde at give gødningsanbefalinger ud fra målingerne i de marker, der er længst fremme.

Vi genfinder mønsteret fra sammenligningen af de første 10 dage i maj, når vi ser på nulparceller. 2022 haler godt ind på 2021 og på 7 års gennemsnittet. Det ses i figur 4, hvor nulparcellerne sammenlignes mellem årene.

Vi forventer, at 2022 ender omkring eller lidt under gennemsnittet for mineralisering, hvilket betyder, at gødningsplanerne overordnet set ikke behøver de store justeringer med baggrund i mineraliseringen.

Der kan dog være store individuelle forskelle, og man bør især vurdere om udbytteforventningen skal justeres før sidste tildeling.   

Figur 4: Udviklingen i kvælstofoptag i nulparcellerne i 2022 og som gennemsnit af de sidste syv år.

I det nedenstående gennemgås de ni forsøg i kvælstofbarometeret (seks i hvede og tre i vårbyg) enkeltvis. Der fokuseres især på nulparcellerne og udbytteforventningen, og der gives et bud på det totale kvælstofbehov i alle seks hvedeparceller.

Haderslev

Forfrugt: Raps

Sort: Pondus

Sådato: 10-09-2021

JB: 6

Forventet udbytte pr 10. maj: 11,5 ton/ha

Her er en mark med rigtig god mineralisering og flot respons for tilført kvælstof. Der er god forfrugt og kystnær JB 6 jord, og med den gode evne til kvælstofoptag in mente, sættes udbytteforventningen til 11,5 ton.

Det giver et total kvælstof behov på 242 kg N/ha. Marken har nået st. 37, så den afsluttende tildeling kan gives fra nu af, og der bør som minimum gødes op til 215 kg N nu.

Otterup

Forfrugt: Roer

Sort: Pondus

Sådato: 30-10-2021

JB: 6

Forventet udbytte 10. maj: 9 ton/ha

Denne mark er kun nået til stadie 31, grundet meget sen sådato. Mineraliseringen er beskeden, og der er ved at være godt gang i kvælstofoptaget i de gødede parceller. Den lave mineralisering udløser et total behov på 230 kg N/ha.

Da der er god tid til st. 37-39, anbefaler vi dog, at der kun gødes op til ca. 160 kg N/ha nu, og afventes med den endelige beslutning. 

Aalborg

Forfrugt: Raps

Sort: Heerup

Sådato: 04-09-2021

JB: 4

N-min.: 69 kg

Udbytteforventning 10 maj: 9 ton/ha

Her er rigtig flot respons for tilført kvælstof og rigtig godt gang i nulparcellen. Det giver grund til en høj udbytteforventning, så vi ender med et totalbehov på 194 kg N/ha, hvoraf de 170 bør være ude nu.

Lolland

Forfrugt: Vårbyg

Sort: Blanding

Sådato: 24-09-2021

JB: 6

N-min.: 40 kg

Forventet udbytte 10. maj: 10 ton/ha

Med et forventet udbytte på 10 ton/ha og svag mineralisering ender denne mark med et totalt behov tæt på 250 kg N/ha. De 200 bør være ude nu, men de sidste 50 kan vente 1-2 uger, hvis man ønsker endnu en vurdering før beslutningen tages.

Ringsted

Forfrugt: Hvede

Sort: LG Scyscraber

Sådato:

JB: 6

N-min.: 30

Udbytteforventning 10 maj: 9 ton/ha

Her er stort set ingen mineralisering, så den tilførte gødning skal danne næsten hele udbyttet.

Derfor ender totalbehov på 242 kg N/ha trods en forholdsvis lav udbytteforventning, lokaliteten taget i betragtning. Man kan godt afvente med de sidste 50 lidt endnu og tage en ny vurdering før udbringning.    

Aarhus

Forfrugt: Hvede

Sort: Pondus

Sådato: 24-09-2021

JB: 6

N-min.: 49

Forventet udbytte 10 maj: 9 ton/ha

Her er mineraliseringen kun en anelse bedre end i Ringsted, så med samme udbytteforventning ender denne mark på 227 kg N/ha, hvoraf de 200 bør være ude nu.

Vårbyg

Bredebro

Forfrugt:

Sort: Laurete

Sådato: 30-03-2022

JB: 1

N-min.:

Her er der kun beskeden respons for kvælstoftilførsel, og afgrøden skal buske sig lidt mere, før vi for alvor kan vurdere effekterne.  

Mou

Forfrugt:

Sort: Blanding

Sådato: 01-04-2022

JB: 1

N-min.: 47

Her er god respons for stigende mængder N, så selvom afgrøden ikke har optaget så meget endnu, er det tydeligt, at en høj mængde giver bedre vilkår for kvælstofoptagelse. Det skyldes, at koncentrationen i jordvæsken dermed bliver høj, så der kommer mere N med ind, når planten forbruger vand.

Lolland

Forfrugt:

Sort: Feedway

Sådato: 26-03-2022

JB: 11

N-min.: 42

Dette forsøg ligner foreløbig forsøget i Mou. Der er fin respons for stigende N og godt gang i kvælstofoptaget.