1. Måling

Siden 2014 har Yara fulgt kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede hen over vækstsæsonen. Disse målinger har dannet baggrund for Yara N-Barometer, som er ugentlige målinger af kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildelinger.

Siden 2014 har Yara fulgt kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede hen over vækstsæsonen. Disse målinger har dannet baggrund for Yara N-Barometer, som er ugentlige målinger af kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildelinger. Målingerne kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson. Se sidste års N-barometer her: Yara N-Barometer | Yara Danmark. Desuden har vi gennem årene haft et antal nulparceller, hvor vi har fulgt mineraliseringen af kvælstof i ugødede parceller og på baggrund heraf givet en anbefaling til den optimale kvælstofmængde i vinterhvedemarken. Konceptet med nulparceller er blevet bredt ud til en række landmænd og landboforeninger, og der et stort antal nulparceller rundt om i landet i skrivende stund – se mere om nulparceller her: Anlæg nulparceller og bliv meget klogere! | Yara Danmark.

 

Figur 1: Nulparcel i mark, hvor der lige er kørt gylle på det omgivende areal.

 

Kvælstofoptag - noget under gennemsnit i år

De mange nulparceller betyder, at vi til den første måling til kvælstofbarometeret har langt flere målinger og lokaliteter i spil i år sammenlignet med tidligere år. Vi har været rundt og måle optaget i nulparcellerne og kan derfor give et fingerpeg om, hvordan udgangspunktet er i 2023 sammenlignet med tidligere år.

Målingerne er sammenfattet i figur 2, der viser et optag på 14 kg N/ha medio marts 2023, mod et gennemsnit på 18 kg N/ha over årene. Kvælstofoptaget ligger altså under gennemsnit, hvilket nok især skyldes de mange kolde nætter vi har haft det meste af marts. De har sat afgrøderne lidt i stå efter et godt efterår med fine betingelser for etablering og vækst og en meget mild vinter. Desuden kan der i januar være udvasket en del næring især på de sandede jorde, hvilket betyder, at de ikke har haft meget ”madpakke” at starte op på og må vente på effekt af den tilførte gødning. 

 

Forklaringer på variationer i dette forår

Vinterhveden er generelt i vækststadie 22-25. Målingen af kvælstofoptag er baseret på biomasse, så hvis vinteren medfører tab af biomasse, kan det påvirke den første måling. Det betyder også, at sorternes vækstmønster og vinterfasthed har stor betydning ved første måling. Det skal man have i tankerne, før man tolker for meget på tallene. Det er yderpunkterne i årets målinger et godt eksempel på. Målingerne svinger fra 7 til 21 kg N optaget pr. ha. Det laveste optag er målt i KWS Extase ved Ringsted, og højeste er målt i Heerup ved Ålborg. Det er to kolde lokaliteter inde i landet, så det er nok mere sort end klima, der får marken ved Ålborg til at stå med det højeste optag.  

 

Variationer i kvælstofoptag ved vækststart mellem år

Ser man mere nøje på årene, springer 2019 og 2018 ud som årene med hhv. højeste og laveste kvælstofoptag. 2019 var kendetegnet ved en høj kvælstofpulje i jorden efter den tørre sommer og de lave udbytter i 2018, der blev fulgt af en mild vinter, hvilket tilsammen gav usædvanligt høj biomasse ved vækststart. 2018 var modsat kendetegnet ved en kold marts og sen vækststart, med lav biomasse ved vækststart til følge.          

 

imagep0i8s.png

Figur 2: Målingerne i 2023 ligger noget under det gennemsnitlige niveau.

 

Mål selv kvælstofoptaget

Hvis du vil følge kvælstofoptaget i din egen vinterhvede  gennem sæsonen, kan oprette  en konto på www.at.farm/da og lave billedanalyser gennem den tilhørende app. Så kan du bruge telefonens kamera som biomassemåler og ud fra fotos få et estimat på kvælstofoptaget.

Atfarm og funktionerne i programmet – herunder billedanalyse – er gratis i hele 2023.

Du kan læse meget mere om Atfarm her: Atfarm | Yara Danmark

 

Ny strategi, hvis marken stadig er ugødet

Den første måling i kvælstofbarometeret giver ikke umiddelbart anledning til at ændre i den anbefaling for kvælstoftilførsel, vi udsendte primo februar, jf. tabel 1. Dog skal timingen af de enkelte gødskninger justeres ind efter de aktuelle forhold, og mange hvedemarker står stadig ugødede grundet det ustadige vejr. Hvis din mark stadig står ugødet, bør du overveje at rykke noget af 2. tildeling frem, så der tildeles ca. lige meget N i 1. og 2. tildeling, afhængig af afgrødens tilstand. Du kan genlæse hele vores nyhedsbrev om opstart af vintersæd her. 

 

imagee4un9.png

Tabel 1: Kvælstofstrategi i vinterhvede afhængig af afgrødens tilstand ved vækststart. Tidspunkterne skal opfattes som omtrentlige og tilpasses efter vækstforholdene. Hvis marken stadig er ugødet, anbefaler vi at bruge de røde tal, som udgangspunkt for sin plan.

 

* Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester