2. Måling
Den 2. måling i kvælstofbarometeret blev gennemført medio april. Overordnet set bærer målingerne præg af, at vejret har været koldt, og væksten og mineraliseringen af kvælstof fra jorden dermed beskeden i perioden mellem første og anden måling. Ligeledes har forbruget af den udbragte gødning været til den lave side, sammenlignet med de øvrige år.
Status
I nedenstående figur ses udviklingen fra 1. til 2. måling på de seks lokaliteter i hhv. nulparceller og de gødede parceller. Ved målingen var der ikke gødet 2. gang endnu, så alle gødede parceller havde fået samme mængde (50 kg N/ha).
Kigger man på nulparcellerne ses det, at der kun har været beskeden mineralisering af jordpulje mellem de to målinger. Meroptaget mellem 1. og 2. måling ligger på 0-4 kg N/ha, og er højest i Skejby, hvor nulparcellen nu har optaget over 20 kg N/ha.
Ser man på de gødede led er der lidt mere spredning. I Velas’ forsøgsmark ved Århus har de 50 kg N/ha, der blev givet ultimo marts, udløst et optag på 10-15 kg N/ha, mens de f.eks. i Ålborg ikke har ført til nævneværdigt optag af kvælstof.
Figur 1: Kvælstofoptag på de seks lokaliteter i kvælstofbarometer ved 1. og 2. måling. Mellem de to målinger er der mineraliseret 0-4 kg N/ha i nulparceller, og der er optaget op til 15 kg N/ha i gødede parceller.
Sammenligning fra år til år
Kvælstofbarometeret har kørt siden 2014, og det giver os mulighed for at sammenligne dette år med de forrige. I figur 2 er vist 1. og 2. måling i hhv. nulparceller og gødede led de sidste fem år.
Her ses det at 2023 ligesom 2022 er kommet langsomt fra start. I 2021 var der optaget lidt mere kvælstof medio april, men dengang gik det i stå igen pga. et kuldefrembrud sidst i april. I 2020 og 2019 var foråret ca. 1,5 grader lunere end i år frem til medio april, og i 2019 var der desuden rekordhøj mineralisering pga. de lave udbytter og det store kvælstofoverskud i 2018.
Figur 2: 1. og 2. måling i kvælstofbarometer de sidste fem år. 2023 ligger til den lave side sammenlignet med øvrige år.
Gødningstype ved opstart
Ligesom sidste år rummer kvælstofbarometeret i år forskellige gødningstyper ved opstart.
I år er det dog kun på tre af de seks lokaliteter. Der er givet 50 kg N/ha ved vækststart i to forskellige faste gødninger, samt 80 kg N/ha i flydende gødning. De faste gødninger er tilsat nitrifikationsinhibitor og bliver holdt op mod YaraBela AXAN uden inhibitor. Kvælstofoptaget ved 2. måling i disse parceller ses i figur 3.
I gennemsnit er der ikke den store forskel at spore, så der er altså ikke optaget mere N i leddet med flydende gødning, selvom det blev tildelt 30 kg N/ha mere, og der er ikke nogen effekt af nitrifikationsinhibitor på kvælstofoptaget.
Figur 3: Kvælstofoptag i gødede parceller ved 2. måling. Der er ikke forskel på gødningstypernes optagelse i planten, og der har ikke været effekt af 30 N/ha mere ved flydende gødning.
Mængde ved opstart
I Kvælstofbarometeret er alle gødede parceller startet op med 50 kg N/ha. Det er til den lave side i forhold til de generelle anbefalinger på 60-80 kg N ved opstart. I samarbejde med Velas har vi lavet to demoer med 0, 50, 75 og 100 kg N i opstart.
Disse demoer har vi målt kvælstofoptag i medio april, og selvom afgrøden har optaget langt mindre end 50 kg N, er der alligevel effekt af at give høje mængder ved start. Det skyldes, at kvælstof hovedsageligt optages med vandstrømmen.
Vil man have et højt kvælstofoptag, skal man derfor have en høj koncentration af kvælstof i jordvæsken. Og jo større vandforbrug planten har – jo mindre kvælstofkoncentration skal der til for at opnå et givent optag. Derfor skal man passe på med alt for høje koncentrationer i marker, der er veludviklede ved vækststart. De vil kunne optage for meget for tidligt og komme i stor risiko for lejesæd senere på sæsonen.
Omvendt skal svage afgrøder have en højere koncentration i jordvæsken for at kompensere for det lavere vandforbrug pr. ha. I demoerne har den høje kvælstofkoncentration i jordvæsken i parcellen med 100 kg N tildelt givet et højere optag ved samme vandforbrug i udgangspunktet, og derfor fremstår den frodigere medio april.
I figur 4 er vist foto fra en af demoerne. De to parceller med 100 og 75 kg N/ha i tildeling følges nogenlunde ad i optag, mens parcellen med 50 kg N/ha har optaget 5 kg N/ha mindre ved måling medio april. De 75 kg N/ha har altså været nok til at sikre fuld forsyning frem til medio april, mens der ved 50 kg N/ha er behov for supplering snarest. F
Figur 4: Forskellige kvælstofmængder ved opstart giver synlig effekt, selvom optaget i alle tilfælde er langt under den tilførte mængde. Tildeling er sket 20. marts, optag er målt 14. april.
Din egen marks optag
I Atfarm kan man se kvælstofoptaget i sin egen mark. Nedenfor er vist et screendump af marken i Skejby, Som det ses, havde den optaget 22 kg N/ha i gennemsnit d 17. april. Desuden er vist en anden hvedemark med meget mere gang i væksten og et optag på 52 kg N/ha d 17. april. Ved at følge sin marks optag i Atfarm kan man pejle sig ind på den bedste timing af gødskningerne, og undgå at de løber tør for kvælstof ved at være på forkant med optaget og behovet.
Figur 5: Screendump af Skejbymarken fra Atfarm. Der var optaget 22 kg N/ha i gennemsnit d 17 april.
Figur 6: Tilfældigt udvalgt hvedemark med et optag på 52 kg N/ha d 17. april.
Anbefaling
Vi har suppleret målingerne i kvælstofbarometret med målinger i nogle tilfældigt udvalgte hvedemarker i dagene 17.-19. april.
Det er meget tydeligt, at det gode vejr har sat gang i tingene, og vi måler nu optag på op til 50 kg N/ha i de mest udviklede marker. Med fortsat fint forårsvejr i vejrudsigten og den beskedne mineralisering in mente, er det vores generelle anbefaling at få udført 2. gødningstildeling hvede omgående, hvis det ikke er sket.
Den 1. maj bør alle hvede marker have fået tilført mindst 75 % af den planlagte mængde, eller omkring 150 kg N/ha. Herefter kan man godt tillade sig en vis tålmodighed, før niveauet af 3. tildeling fastlægges, så markens totale behov rammes så godt som muligt.
