Vinterhveden omkring Århus, Himmerland og i Nordjylland er fortsat noget bagefter med kvælstofoptaget. Vinterhveden er svær at skubbe i gang på trods af to gødningstildelinger.
Årsagen til dette kan være en relativ sen tilførsel af kvælstof i slutningen af marts, hvor hveden pga. vandmangel efterfølgende, har haft svære betingelser for kvælstofoptagelse. Der er nu en stor pulje af gødning, som er klar til at understøtte væksten i maj. Såfremt der er anvendt ammoniumnitratbaserede løsninger har der, på trods af det tørre vejr, kun været en meget lille fordampning af kvælstof.
I Sønderjylland og på Lolland er vinterhveden kommet i gang med optagelse af kvælstof – og har optaget optil 30 kg N siden forrige måling. En tilførsel på omkring 150 kg N har indtil nu været tilstrækkeligt til at understøtte væksten. I stadie 37-45 vil der formentlig skulle tilføres yderligere kvælstof på disse lokaliteter.
Mineraliseringen fra jorden, som måles i parceller uden kvælstoftildeling, er indtil nu meget beskeden. Der er på ca. en måned mineraliseret 2-3 kg N som er optaget af vinterhveden.
Mineraliseringen i år er ca. 10 kg N/ha mindre sammenlignet med 6 års gennemsnit målt i N-barometeret.
Den manglende mineralisering skyldes de tørre forhold samt at der generelt forventes en lille kvælstofleverance fra jorden i denne vækstsæson. Dette skyldes efterår og vinterens megen nedbør, som har udtømt jorden for kvælstof.
Når hveden begynder at danne småaks, hvilket sker fra stadie 37, kan en tredje kvælstoftildeling udføres. På dette tidspunkt kan der fortsat gødes til udbytte, men også opnås et højere proteinniveau i kornet. Det er således stadig for tidligt at udføre den afsluttende kvælstoftildeling i vinterhvede.
Det målte kvælstofoptag i N-barometeret, hvor der kun er optaget en relativ lille andel af den samlede tilførte mængde, viser at der fortsat er meget kvælstof som endnu ikke er optaget. I forsøget på Lolland, hvor det største kvælstofoptag er målt, har vinterhveden optaget 55 kg N/ha i parcellen som er tilført 150 kg N/ha. Den samme tendens ses i de anlagte 0N- og Maks-N parceller, som er anlagt i forskellige marker i år.
Der er således i øjeblikket ikke behov for at tilføre mere kvælstof og dermed afslutte vinterhveden.
Mange steder vil der formentlig være behov for at supplere den allerede udførte gødskning. Udbytteforventningen er i mange hvedemarker fortsat intakt på trods af en tør marts og april. Mineraliseringen i vækstsæonen 2020 er meget lav og man skal derfor ikke forvente et stort input fra jordens pulje af kvælstof.
I stadie 37-41 kan hvedens kvælstofstatus vurderes og niveauet for tildelingen fastlægges ved brug af Yara N-tester.
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03- 28. april). Hveden er i stadie 32. Som det ses af figuren er kvælstofoptaget på denne lokalitet beskedent – der er kun optaget 7 kg kvælstof siden forrige måling – 14 dage. Første gødskning er udført 23. marts og anden gødskning er udført 15. april. Det ser ud til at hveden endnu ikke rigtig er kommet i gang med optagelse af kvælstof.
Sort: Informer
Jordtype: Lerjord
Forfrugt: Vinterhvede
Kvælstofnorm: 209 kg N/ha.
N-min målt i marts: 15 kg N/ha
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03- 24. april). Hveden er i stadie 32. Som det ses af figuren er kvælstofoptaget på denne lokalitet ikke begyndt. Første gødskning er udført 25. marts og anden gødskning er udført 15. april.
Tilsyneladende har en relativ sen opstart af hveden sammen med en manglende mineralisering og manglende nedbør, betydet et manglende virkning af det tilførte kvælstof.
Sort: Informer
Jordtype: Lerjord
Forfrugt: Vinterhvede
Kvælstofnorm: 209 kg N/ha.
N-min målt i marts: 16 kg N/ha
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03- 24. april). Hveden er i stadie 33. Som det ses af figuren er kvælstofoptaget på denne lokalitet beskedent – der er kun optaget 6-7 kg kvælstof siden forrige måling – 14 dage. Første gødskning er udført 23. marts og anden gødskning er udført 15. april. Det ser ud til at hveden endnu ikke rigtig er kommet i gang med optagelse af kvælstof.
Sort: Informer
Jordtype: Lerjord
Forfrugt: Vinterraps
Kvælstofnorm: 186 kg N/ha.
N-min målt i marts: 9 kg N/ha
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03- 24. april). Hveden er i stadie 32. Som det ses af figuren er kvælstofoptaget på denne lokalitet ikke begyndt.
Første gødskning er udført 25. marts og anden gødskning er udført 15. april.
Tilsyneladende har en relativ sen opstart af hveden sammen med en manglende mineralisering og manglende nedbør, betydet et manglende virkning af det tilførte kvælstof.
Sort: Informer
Jordtype: Lerjord
Forfrugt: Alm. rajgræs
Kvælstofnorm: 186 kg N/ha.
N-min målt i marts: 13 kg N/ha
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03- 24. april). Hveden er i stadie 32.
Kvælstofoptaget i vinterhveden på Lolland er i fuld gang. Selv om det har været tørt har der været en kvælstofoptagelse på cirka 10 kg N i den ugødede parcel. Det svarer til at N-min, som blev målt til 9 kg N/ha er blevet optaget. I de gødede led har kvælstofoptaget været på 25-30 kg N/ha siden sidste måling. Således er kvælstof optaget på 45 kg N/ha i parcellen tilført 50 kg N, mens det i parcellen tilført 100 kg N/ha er på ca. 55 kg N/ha.
Første gødskning er udført 16. marts og anden gødskning er udført 8. april.
Udfra kvælstofoptaget ser det ud til at anden kvælstoftildeling er begyndt at virke. Indtil nu har 100- 150 kg N/ha været tilstrækkeligt til at understøtte væksten.
Sort: Torp
Jordtype: Lerjord - JB 6
Forfrugt: Konserversært
Kvælstofnorm: 208 kg N/ha.
N-min målt i marts: 9 kg N/ha
Tredje måling er udført den 4. maj. Vinterhveden er i stadie 33 og er langt fremme i udvikling. Vinterhveden på denne lokalitet er kommet rigtig godt i gang med kvælstofoptaget. Der er optaget 15-20 kg N i løbet af de sidste 3 uger, og kvælstofoptaget er i de gødede parceller på cirka 80 kg N/ha. Således er 100 kg N tildelt ikke længere tilstrækkeligt til at understøtte den kommende vækst, men omkring 150 kg N/ha er fortsat tilstrækkeligt.
Mineraliseringen er stoppet og der forventes ikke at jorden kan levere yderligere kvælstof til vinterhveden.
Sort: Kws Schimitar
Jordtype:
Forfrugt:
Kvælstofnorm:
N-min målt i marts:
Tredje måling er udført den 4. maj. Vinterhveden er i stadie 33 og er langt fremme i udvikling. Vinterhveden på denne lokalitet er kommet godt i gang med kvælstofoptaget. Der er optaget 15 kg N i løbet af de sidste 3 uger, og kvælstofoptaget er i de gødede parceller på cirka 50 kg N/ha.
Indtil nu har en kvælstoftilførsel på 50-100 kg N været tilstrækkeligt til at understøtte væksten.
Mineraliseringen har bidraget med 10 kg N siden forrige måling.
Sort:
Jordtype:
Forfrugt:
Kvælstofnorm:
N-min målt i marts:
Tredje måling af kvælstofoptaget er foretaget (P03 – 1.maj). Hveden er i stadie 32.
Kvælstofoptaget fra det tilførte kvælstof i vinterhveden i Himmerland er knapt begyndt. Hveden har haft det tørt og de kolde nætter har lagt en dæmper på væksten. Mineraliseringen fra jorden er heller ikke begyndt og der er ikke optaget kvælstof i parcellen som ikke er tilført kvælstof.
Vinterhveden er svært at sætte i gang. Gødningen er tilført 24. marts og 16. april.
Sort: Ohio
Jordtype: Lerjord – JB 4
Forfrugt: Vinterhvede
Kvælstofnorm: 190 kg N/ha
N-min målt i marts: 8 kg/ha