Stor forskel på kvælstofoptag i vinterhveden
Den 5. måling i kvælstofbarometeret er gennemført 17. Maj. Vinterhveden står mange steder rigtig flot og er nu kommet i stadie 37, hvorfor fanebladet snart vil være at se. Generelt er udviklingen 10-12 dage senere end sidste år.
Kvælstofoptaget er rigtig kommet i gang på flere lokaliteter – især i på Lolland går det stærkt og kvælstofoptaget har været 4 kg N/dag.
Der er imidlertid meget stor forskel på det totale kvælstofoptaget mellem lokaliteterne og dermed også på den foreløbige kvælstofeffektivitet. Generelt ser det ud som om, at kvælstofeffektiviteten er størst i Sønderjylland, på Sjælland og Lolland hvor der totalt er optaget op til 130 kg N/ha. Tilsvarende er der på lokaliteterne omkring Århus optaget 80 kg N/ha.
Der er generelt stigende responsen for kvælstoftilførsel op til 200 – 250 kg N/ha i vinterhveden på næsten alle forsøgslokaliteter. Det tyder på et relativt højt kvælstofoptimum.
Vinterhveden kan nu færdiggødskes og kvælstofbehovet kan med fordel tilpasses vækstsæsonen og justeres ved hjælp af en N-tester måling. Gødskning i stadie 37-45 vil normalt både øge udbyttet, men også medføre et højere proteinindhold, end hvis vinterhveden færdiggødskes i stadie 32.
I det nedenstående gennemgås de 9 lokaliteter enkeltvis.
Forfrugt: Hvede
Sort: Kvium
Sådato: 12. september
Forventet udbytte: 100 hkg
JB: 5
N-min: 69
Der har været et stort kvælstofoptag siden sidste måling. Det lidt lunere vejr der trods alt har været i perioden har betydet at mineraliseringen af kvælstof fra jorden er kommet lidt i gang igen og har bidraget med yderligere cirka 10 kg N/ha. Der er optaget 42 kg N mere der hvor der er tildelt 200 kg N/ha – det svarer til næsten 3 kg N/ha pr dag.
Kvælstofoptaget er højt totalt set og det tyder på en høj kvælstofeffektivitet. Der er fin respons på optaget for tilførsel op til 250 kg N/ha. Kvælstofresponsen mellem 200 og 250 kg N/ha er dog cirka halvt så stor responsen optil 200 kg N/ha. Det tyder på et kvælstofoptimum på godt 200 kg N/ha.
Forfrugt: Vinterraps
Sort: Pondus
Sådato: 4. september
Forventet udbytte: 100 hkg
JB: 6
N-min: 81
På denne lokalitet er der igen kommet lidt gang i mineraliseringen af kvælstof fra jorden, som ellers har stået stille. Mineraliseringen af kvælstof siden sidste måling har været på 8 kg N/ha. Det er spørgsmålet hvor meget det høje N-min indhold når at bidrage med til hvedens videre udvikling.
Kvælstofoptaget er højt totalt set og det tyder på en høj kvælstofeffektivitet. I øjeblikket ser det ud til at der er kvælstofrespons til omkring 150-200 kg tilført N/ha.
Forfrugt: Vinterhvede
Sort: Torp
Sådato: ?
Forventet udbytte: 100 hkg
JB: 6
N-min: 23
Kvælstofoptaget siden sidste måling har været beskedent. I forsøgsled 100 kg N/ha og 150 kg N/ha svarer kvælstofoptaget siden sidste måling til mineraliseringen fra jorden (cirka 8 kg N/ha).
I forsøgsled tilført 150 kg N/ha eller mere ser det ud som om der har været et større kvælstofoptag og der er respons op til 200-250 kg N/ha (lidt usikkerhed omkring målingen 17. maj for 200 kg N/ha).
Kvælstofoptaget er højt totalt set og det tyder på en høj kvælstofeffektivitet.
Forfrugt: Vinterhvede
Sort: KWS Extase
Sådato: ?
Forventet udbytte: 95 hkg
JB: 6
N-min: 21
Så kom der også gang i vinterhveden på denne lokalitet, som ellers ikke tidligere har vist respons for stigende N-tildeling. Der er ved målingen den 17. maj, stadie 37 en respons i kvælstofoptag op til 225-250 kg N/ha. I forsøgsbehandlingen tildelt 200 kg N/ha er der på 14 dage optaget 56 kg N/ha, svarende til 4 kg N pr dag....
Kvælstofoptaget er højt totalt set og det tyder på en høj kvælstofeffektivitet.
Forfrugt: Rajgræs
Sort: Informer
Sådato: ?
Forventet udbytte: 74
JB: 3
N-min: 14
Det lidt lunere vejr har gavnet hveden på denne lokalitet. Mineraliseringen af kvælstof siden sidste måling, har således været på 15 kg N/ha og det tyder på at rajgræs-forfrugten er begyndt at blive omsat.
Forsøget er placeret på JB 3 og udbytte forventningen er 7,4 ton/ha. Det tyder på at der ikke er respons for at tilføre mere kvælstof end omkring 150 kg N/ha.
Kvælstofoptaget er lavt totalt set og det tyder på en lav kvælstofeffektivitet i dette forsøg. Det bliver spændende at følge om vinterhveden senere optager kvælstof udover de 150 kg tilførte pr. hektar.
Forfrugt: Hvede
Sort: Informer
Sådato: ?
Forventet udbytte: 90
JB: 6
N-min: 13
Kvælstofoptaget i nulparcellen står stille og det tyder på at der ikke leveres mere kvælstof fra jorden på denne lokalitet.
Der ser ud til at 150 kg N/ha ikke længere er tilstrækkeligt, men at der er respons for at tilføre op til 200 kg N/ha.
Kvælstofoptaget er lavt totalt set og det tyder på en lav kvælstofeffektivitet i dette forsøg.
Forfrugt: Raps
Sort: Informer
Sådato: ?
Forventet udbytte: 94
JB: 4
N-min: 25
Kvælstofoptaget i nulparcellen er steget og mineraliseringen er kommet i gang igen. Der er god respons for stigende N op til 200 kg/ha.
Kvælstofoptaget er moderat totalt set og noget større end for lokaliteterne Skanderborg og Tilst, på trods af at den geografiske afstand ikke er så stor.
Forfrugt: ?
Sort: Sortsblanding
Sådato: ?
Forventet udbytte: 85 hkg
JB: 4
Målingerne på denne lokalitet er fra 12. maj.
Mineraliseringen har indtil videre været beskeden. Det tyder på kvælstofrespons op til omkring 200 kg N/ha.
Kvælstofoptaget er lavt totalt set og det tyder på en lav kvælstofeffektivitet i dette forsøg. Udbytteforventningen er 85 hkg/ha, som formentlig kræver at der tilføres omkring 200 kg N/ha.
Forfrugt: ?
Sort: Drachmann
Sådato: ?
Forventet udbytte: 90 hkg
JB: 7
Målingerne på denne lokalitet er fra 12. maj.
Kvælstofoptaget i nulparcellen er steget og mineraliseringen er kommet i gang igen. Der er respons for stigende N op til 250 kg/ha.
Kvælstofoptaget er lavt totalt set og kvælstofeffektiviteten er indtil videre lav.