1. måling i kvælstofbarometeret 2025
Siden 2014 har Yara fulgt kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede hen over vækstsæsonen. Disse målinger har dannet baggrund for Yara N-Barometer, som er ugentlige målinger af kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildelinger. Målingerne kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson, samt til at time de enkelte tildelinger bedre ud fra optaget ved de forskellige N-niveauer.
Du kan se de tidligere års målinger her.
Nulparceller
Desuden har vi gennem årene haft et antal nulparceller, hvor vi har fulgt mineraliseringen af kvælstof i ugødede parceller og på baggrund heraf givet en anbefaling til den optimale kvælstofmængde i vinterhvedemarken.
Konceptet med nulparceller er blevet bredt ud til en række landmænd og landboforeninger, og der et stort antal nulparceller rundt om i landet i skrivende stund.
Figur 1: Nulparcel anlægges ved afdækning med presenning.
Kvælstofoptag - omkring gennemsnit i år
De mange nulparceller betyder, at vi til den første måling til kvælstofbarometeret har ganske mange data. Vi har været rundt og måle optaget i nulparcellerne og kan derfor give et fingerpeg om, hvordan udgangspunktet er i 2025 sammenlignet med tidligere år.
Desuden har vi suppleret målingerne med satellitmålinger fra forskellige landsforsøg i hvede. Disse er udført med Atfarms N-optag funktion, der gør det muligt at se det aktuelle kvælstofoptag i enhver mark, baseret på seneste satellitfoto.
Målingerne er sammenfattet i figur 2, der viser et optag på 16 kg N/ha medio marts 2025, mod et gennemsnit på 18 kg N/ha over årene. Kvælstofoptaget ligger altså omtrent på gennemsnit, hvilket passer fint med vækstvilkårene hen over vinteren.
Forklaringer på variationer i dette forår
Vinterhveden er generelt i vækststadie 21-25 og der er målt fra 11,3 kg N/ha i en mark på Lolland til 22,4 kg N/ha i en mark i Vendsyssel.
Målingen af kvælstofoptag er baseret på biomasse, så hvis vinteren medfører tab af biomasse, kan det påvirke den første måling.
Det betyder også, at sorternes vækstmønster og vinterfasthed har stor betydning ved første måling.
Det skal man have i tankerne, før man tolker for meget på tallene. Sort og såtidspunkt betyder nok mere for planternes aktuelle tilstand end jordens N-pulje.
Variationer i kvælstofoptag ved vækststart mellem år
Ser man mere nøje på årene, springer 2019 og 2018 ud som årene med hhv. højt og lavt kvælstofoptag.
2019 var kendetegnet ved en høj kvælstofpulje i jorden efter den tørre sommer og de lave udbytter i 2018, der blev fulgt af en mild vinter, hvilket tilsammen gav usædvanligt høj biomasse ved vækststart.
2018 var modsat kendetegnet ved en kold marts og sen vækststart, med lav biomasse ved vækststart til følge.
Figur 2: Målingerne i 2025 ligger på et gennemsnitlige niveau.
Mål selv kvælstofoptaget
Hvis du vil følge kvælstofoptaget i din egen vinterhvede gennem sæsonen, kan oprette en konto på dk.at.farm og følge kvælstofoptaget via funktionen ”N-optag”. I de tidlige vækststadier kan du også lave billedanalyser gennem den tilhørende app. Så kan du bruge telefonens kamera som biomassemåler og ud fra fotos få et estimat på kvælstofoptaget.
Atfarm og funktionerne i programmet – herunder billedanalyse – er gratis i hele 2025.
Sammenhæng med kvælstofprognosen
Den netop offentliggjorte kvælstofprognose var neutral. Kvælstofprognosen er baseret på N-min målinger og afspejler dermed puljen af mineraliserbart kvælstof i jorden.
Prognosen stemmer meget godt overens med målingerne i nulparcellerne, der jo viste et niveau tæt på gennemsnittet for de 11 år. Udgangspunktet for 2025 er derfor, at vi kan forvente et kvælstofbehov tæt på det normale.
Dog er bytteforholdet mellem kvælstof og korn blevet mere gunstigt, og værdien af protein er steget, siden man sidst fastsatte kvælstofnormerne. Det betyder, at det økonomiske optimum for kvælstoftilførsel ligger højere end det gjorde med forrige års prisrelationer.
Desuden vil vækstvilkårene naturligvis spille ind. Det bliver vi klogere på i løbet af foråret ved at følge målingerne i kvælstofbarometeret.
