Yara PRECISE™

Yara PRECISE giver mulighed for, enkelt og nemt, at kontrollere om gødningen bliver spredt jævnt. Har du brug for at udregne om dit sprederesultat er tilfredsstillende, kan du anvende vores kalkulator her på siden.

Undgå spredefejl med Yara PRECISE

En dårlig spredning i marken kan hurtigt koste mange penge på bundlinjen, og kan resultere i lejesæd og høstbesvær. Ved at anvende Yara PRECISE spredebakker får du en mulighed for at fejlsikre og opdage potentielle problemer ved din spredning før det er for sent. 

Se en video af hvordan du bruger dit Yara Precise spredesæt herunder, eller se denne og andre relevante videoer på vores YouTube kanal.

 

Opsætning af spredetest

Se vores video eller læs vores guidelines for opsætning af spredetest herunder:

Opsamlingsbakkerne anbringes jævnt fordelt på arbejdsbredden og på tværs af kørselsretningen. Illustrationen i videoen viser, hvordan bakkerne optimalt anbringes i forhold til køresporene - med en fast indbyrdes afstand og i lige linie af kørselsretningen. Vær altid opmærksom på at bakkerne skal stå vandret på jorden. Dette sikres ved hjælp af vaterpas. Afstanden mellem bakkerne afgøres af spredebredden.Du finder din afstand ved at kigge i vedhæftede brochure.

Plastindsatserne lægges i bakkerne, således gødningskornene ikke springer op igen.

Spredetesten gennemføres ved at sprede gødning på normalvis i sporet både til højre, henover og til venstre for bakkerne. Derved passeres bakkerne tre gange og der tages højde for dobbeltoverlap. Begynd spredningen i god tid før bakkerne passeres. Kør med normal hastighed og med normalt omdrejningstal på PTO-aksen.

Vær altid opmærksom på vejret og især vindstyrken når du laver din spredetest. Vindstyrken må ikke overskride 7 m/s hvis du vil sikre et retvisende billede i din spredetest. NB: Det samme gælder selvfølgelig når du efter endt spredetest kører i marken. Med for meget vind, vil du ikke opnå et optimalt resultat.

Hvad koster spredefejl?

Ud fra forsøg med kvælstofrespons kan det udregnes, hvad spredefejl koster. Spredefejl måles som variationskoefficient, som beskriver variationen i den gennemsnitlige ønskede gødningstildeling. Af nedenstående figur 1 ses, at en ændring på +5 % i spredefejl (variationskoefficient) giver et udbyttetab på omkring 0,7 %. Når variationskoefficienten kommer op over 20 %, vil risikoen for lejesæd også betyde et væsentlig udbyttetab, som ikke er medregnet i figuren. Udgangspunktet er 10 %, som i bedste fald kan opnås i marken. I praksis vil det være almindeligt at måle en variationskoefficient i marken på omkring 15 %.

Ved et udbytte på 85 hkg/ha og en kornpris på 140 kr./hkg i vinterhvede, vil en 5 % forøgelse af variationskoefficienten betyde et tab på 83 kr./ha.

Det kan således godt betale sig at investere i en kvalitetsgødning samt at være omhyggelig, når gødningen skal spredes.

Det skal bemærkes, at en variationskoefficient på op til 20-25 % sjældent er synlig i marken. På nogle af de viste billeder er variationskoefficienten formodentlig et godt stykke over 50 % med alvorlige tab og stort høstbesvær grundet lejesæd til følge.

imagegnrfp.png

Figur 1: Udbyttetab ved stigende variationskoefficient. Kilde: Forskningscenter Bygholm

Vil du udregne din variationskoefficient?

Variationskoefficienten giver en indikation af dit sprederesultat. Når vi tester vores gødninger skal de altid ligge under 10% i variationskoefficient i en spredehal på 36 meter. Dette er dog langt fra det samme som at sprede gødning i en rigtig mark, hvor mange andre parametre som vind og vejr spiller ind. Vores anbefaling er at godt resultat bør ligge under eller omkring 15% alt efter forudsætningerne. Kommer du over 25% vil der være begyndende mulighed for at se gødningsstriber i marken. Herunder har vi samlet nogle forklaringer på mulige grunde til et skævt spredebillede.

Indtast værdierne fra dine syv bakker og udregn din variationskoefficient.

Gennemsnitlig værdi
--
CV%
--

 

 

Bliv klogere på dit spredebillede

 

Det kan være svært at vurdere om gødning bliver spredt som ønsket. Ved at anvende Yara PRECISE spredebakker får du en mulighed for at fejlsikre og opdage potentielle problemer ved din spredning før det er for sent. Herunder har vi listet tre spredebilleder som du især skal være opmærksom på:

1. Forkert sidefordeling

Mulige årsager:

  • Forkert sideindstilling
  • Uensartet dosering ved spredere med 2 udløb 
  • Sprederen hænger skævt


2. For lidt gødning i overlapningen 

Mulige årsager:

  • For stor kørehastighed
  • For lav hastighed på PTO-akslen
  • Overskredet maksimumkapacitet
  • For lav kipvinkel

3. For meget gødning i overlap

Mulige årsager:

  • For lille køreafstand
  • For høj hastighed på PTO-akslen
  • For høj kipvinkel

Traktorførerens 10 bud til ensartet spredning

  1. Udskift nedslidt eller beskadiget sprede-apparatur
  2. Vær' omhyggelig med montering og grundindstillinger
  3. Undgå kørsel i kraftig blæst max 7-8 m/s
  4. Overskrid ikke minutkapaciteten (se spredetabellen for pågældende gødning)
  5. Indstil traktorens omdrejningstal
  6. Kørsel med korrekt kørselsafstand
  7. Brug maskesold og presenning
  8. Kontroller mængden
  9. Kontroller fordelingen
  10. Anvend gødning som er støvfri, tør og let-løbende. Kontrollen bør udføres jævnligt under spredearbejdet og hver gang, der skiftes gødningstype.

 

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om Yara Precise, hvadenten det er vejledning i brugen af sættet, prisen eller hvor du kan købe sættet. 

Køb af Yara PRECISE

Du kan købe Yara PRECISE sættet direkte på vores webshop.