Næringsstoffernes indflydelse - kartofler

De to vigtigste punkter for udbyttet i kartofler er antallet af knolde pr. plante samt knoldstørrelse og vægt. Forbedret udbytte opnåes ved et optimalt antal knolde, at bibeholde en grøn bladmasse og forbedre størrelse og vægt. Et afbalanceret næringsprogram indeholdende alle de nødvendige mikro- og makronæringsstoffer er afgørende for at opnå det maksimale udbytte.

Antallet af knolde på hver kartoffelplante er både afhængigt af selve dyrkningen og behandlingen, men også af sorten. Et stort antal knolde pr. hektar vil hovedsageligt give små kartofler, som bruges til konserves, salater eller sættekartofler.

Knoldstørrelse og ensartethed er vigtigt på alle markeder, hvad enten kartoflerne skal bruges til friske kartofler, læggekartofler eller til viderefremstilling. Alt som landmanden kan gøre for at forlænge bladmassens levetid vil forbedre den gennemsnitlige knoldstørrelse.

Kartoffelkvaliteten er især afhængig af tre kriterier: knoldkvaliteten, skindkvaliteten, lagerfasthed samt kogekvaliteten. Et afbalanceret gødningsprogram er vigtigt for at kunne kontrollere disse parametre.

Stødpletter på kartoflerne er et stort problem i kartoffelindustrien og er en stor faktor til klager fra forbrugerne og økonomiske tab I industrien. Den korrekte gødskning inden høst kan minimere risikoen for stødpletter.

Misfarninger eller sort/brunt kød i knolden er skyld i store tab. Misfarvningen skyldes en oxidering af fenolsubstanser, hovedsageligt tyrosin og melanin. Kalium, magnesium og bor kan alle have en effekt på misfarvninger.

Indre sorte pletter er en fysiologisk defekt i knolden og skyldes celledød, som ses ved små sorte pletter.

Tørstof er vigtigt både for kartofler som sælges friske, men også for kartofler som indgår i viderefremstilling. Knolde med et tørstofindhold på omkring 18-20% er normalt mere modtagelige overfor stødpletter og falder mere fra hinanden ved kogning.

Kartofler er en af de vigtigste kilder til stivelse verden over. Valg af sort er meget vigtigt og kartofler med mere en 13% i stivelsesindhold er krævet i lande som Tyskland. Normalt gælder at højere stivelsesindhold giver et mindre spild.

Skindkvaliteten bliver vigtigere og vigtigere da forbrugerne forventer kartofler med ren og flot skind, især når der købes pakkede- eller løse kartofler. Kartofler med skindsygdomme som almindelig kartoffelskurv, pulverskurv, skorpeskurv og vadmelskurv er mindre attraktive og må forventes at have en kortere levetid ved opbevaring.

Tilførsel af plantenæringsstoffer giver forbedret udbytte og kvalitet, og sikrer at næringsstofmangler ikke hæmmer planternes vækst og udvikling. En god næringsstofforsyning bidrager også til at planterne kan forsvare sig mod sygdomme.

Skindkvaliteten bliver vigtigere og vigtigere da forbrugerne forventer kartofler med ren og flot overflade, især når der købes pakkede- eller løsekartofler. Kartofler med skindsygdomme som almindelig kartoffelskurv, pulverskurv, skorpeskurv og vadmelskurv er mindre attraktive og må forventes at have en kortere levetid ved opbevaring.

Katofler kan rammes af forskellige slags råd, som især ses ved varmt vejr. Nogle af de mest normale er sortbenssyge og kartoffelblødråd, som får knoldene til at rådne.

Tørstof er vigtigt både for friske markeder, men også i viderefremstilling. Knolde med et tørstofindhold på omkring 18-20% plejer at være mere modtagelig overfor stødpletter og falder mere fra hinanden ved kogning.

Målet for landmanden er at producere en udbytterig, kvalitetsafgrøde, der lever op til kravene fra det ønskede marked.

Næringsstoffer skal anvendes så tæt som muligt på kartoflernes optagelseszone, før eller når kartoflerne har brug for dem. Hvis ikke det er muligt at sikre hver plante den rette afbalancerede næring, kan afgrødekvaliteten og udbyttet reduceres kraftigt.

Dyrkes kartofler som har en lang vækstsæson, såsom stivelseskartofler, er der behov for at planterne har kvælstof tilgængeligt i en lang periode. Gives alt kvælstof ved sætning skal en stor del af det blive i jorden i 2-4 måneder før planten optager det.

YaraVita KOMBIPHOS™ er et produkt i Yaras produktserie YaraVita med et højt indhold af fosfor. Udover fosfor indgår også kalium, magnesium, mangan og zink. YaraVita KOMBIPHOS™ er udviklet specielt til kartofler hvor det kan bruges til at øge antallet af knolde og til at øge det samlede knoldudbytte.

Jordundersøgelser inden plantning kan bruges til at forudsige reaktionerne på anvendelse af fosfor, kalium, calcium, magnesium og svovlgødning.

I mange lande er det ikke længere muligt at dyrke kartofler målrettet mod det generelle marked. Landmænd skal opfylde strenge kvalitetskrav alt efter hvad kartoflerne skal bruges til og hvem der køber dem. Kartofler der ikke lever op til kravene kan føre til økonomiske bøder eller i værste fald afvisning.

Kvælstof og kalium for tidlig vækst og tørstofindhold. Fosfor for flere knolde, vækst og tørstof. Magnesium for planteudvikling. Zink og mangan for modstandskraft mod pulverskurv og almindelig skurv. Svovl for modstandskraft mod pulverskurv og almindelig skurv, samt for antallet af knolde.

Kartofler og sukkerroer er højværdiafgrøder, der betaler godt for en veltilrettelagt gødningsplan, og særligt det at lave en gødningsplan for kartofler kan være en kompliceret affære.

Den kolde og våde maj måned har udfordret lægning af de sidste kartofler, og fremspiringen har generelt været langsom og sen. Kold jord betyder desuden at flere næringsstoffer, især fosfor, bliver sværere at optage.

Flere steder har man fået langt over 100 mm i maj, jf. nedbørsfordelingen i figur 1. Samtidig har vandforbruget i kartoffelmarkerne været lavt, da mange marker er lagt relativt sent og dårligt nok har været fremspiret, da regnen kom.