Eftergødskning i kartofler
Flere steder har man fået langt over 100 mm i maj, jf. nedbørsfordelingen i figur 1. Samtidig har vandforbruget i kartoffelmarkerne været lavt, da mange marker er lagt relativt sent og dårligt nok har været fremspiret, da regnen kom. Det betyder, at der især på de grovsandede jorde har været en betydelig risiko for udvaskning af kvælstof. Man bør vurdere risikoen for udvaskning mark for mark, og hvis kvælstofkvoten tillader det eftergøde og dermed erstatte det tabte snarest. I det nedenstående gennemgår vi de faktorer, der bør indgå i vurderingen af eftergødsknings behov.
Figur 1. Nedbør i maj 2021, kilde: DMI
Nedbør
Den lokale nedbør er selvfølgelig en afgørende faktor. Her er det vigtigt at huske, at det er nedbør siden gødskning og ikke nedbør siden lægning, der afgør risikoen for udvaskning. Det er især relevant, hvor der indgår husdyrgødning som måske er udbragt i god tid før lægning. Som tommelfingerregel skal der være faldet mindst 100 mm fra gødskning til 1. juni, før det er relevant at tale om eftergødskningsbehov på nuværende tidspunkt.
Jordtype
De grovsandede jorde har markant ringere evne til at holde på vand. Derfor knytter eftergødskningsbehovet sig primært til jb 1 og 3. Dog kan nedbørsmængder på over 150 mm siden gødskning også medføre udvaskning på finsand (jb 2 og 4).
Gødningsstrategi
Gødning, der placeres ved lægning, ligger beskyttet mod udvaskning, da kammen fungerer som paraply. Den placerede gødning indgår derfor ikke i vurderingen af et eventuelt tab. Risikoen for udvaskning er derfor størst, hvor der er bredspredt en stor mængde kvælstof, hvadenten det er i form af mineralsk eller organisk gødning. Har man i forvejen planlagt en eftergødskning, vil der alt andet lige være tildelt mindre kvælstof fra start og dermed mindre at tabe af. Men der kan stadig være et tab at erstatte, og dette tab skal lægges oveni den i forvejen planlagte eftergødskning.
Timing
Erstatningen af det tabte kvælstof bør ske snarest, hvis marken er mere end 20-30 kg N bagud i forhold til plan. Det er især relevant, hvis man i forvejen havde planlagt eftergødskning, da man jo så var 20-30 kg N eller mere bagud, allerede før nedbøren kom. Hvis marken ”kun” er 20-30 kg N bagud i forhold til norm kan man godt vente og beslutte eftergødskning ud fra bladanalyser som beskrevet fx i Sagros nyhedsbrev.
Valg af produkt
Som gødningskilde til eftergødskning er YaraBela AXAN og YaraLiva KALKSALPETER blevet testet i landsforsøg flere gange. Konklusionen er, at når betingelserne og behovet for eftergødskning er til stede, giver begge produkter gode merudbytter. Eksempelvis var der i det våde år 2017 et økonomisk merudbytte på 2.688 kr./ha ved at gemme 100 ud af 250 kg N og tildele dem af fire omgange i form af YaraLiva KALKSALPETER.
Andre næringsstoffer
Svovl udvaskes på lige fod med kvælstof. Derfor bør man også være opmærksom på svovlforsyningen ved eftergødskning. Det betyder, at YaraBela SULFAN (NS 24-6) bør overvejes i marker, hvor svovl udelukkende er tilført bredspredt. Ligeledes kan der i nogle marker være behov for eftergødskning med kalium, der dog ikke udvaskes lige så nemt som svovl og kvælstof.
