Knoldkvaliteten, hvad end det handler om tørstofindholdet, stivelsesindholdet, sygdomme eller kogekvalitet meget vigtige for forbrugeren.
Kvælstof fremmer blad og knoldvækst og maksimerer stivelsesindholdet. Fosfor hjælper til at bibeholde blad- og knoldvæksten og påvirker samtidig stivelses-kvalitet og indhold. Kalium maksimerer vandoptaget og produktionen af tørstof og kan hjælpe med at reducere niveauet af stødpletter. Calcium minimerer svampeangreb og sorte pletter, mens magnesium sikrer en stærk fotosyntesekapacitet og god vækst. Bor hjælper med at reducere svampeangreb i selve knolden.
Skindkvaliteten bliver vigtigere og vigtigere da forbrugere i højere grad end tidligere forventer kartofler med ren og attraktiv skind, især når der købes pakkede eller løse kartofler. Kartofler med skindsygdomme er ikke kun mindre attraktive, men kan også forventes at have en kortere lagerstabilitet.
En afbalanceret næringsstoftilførsel vil reducere antallet af skindsygdomme og forbedre skindkvaliteten. Calcium styrker knoldenes skind og giver bedre modstandskraft mod sygdomme, bor forbedrer effekten af kalcium ved at forbedre optagelsesevnen og kan derfor være med til at reducere niveauet af almindelig skurv og andre sygdomme. Zink kan minimere pulverskurv og svovl kan have en effekt på både pulverskurv og almindelig skurv.
For at kunne forsyne markedet hele sæsonen, er det nødvendigt at lagre kartofler. Knolde, som er mindre tilbøjelige til stødpletter og misfarvninger, vil klare sig bedre på lager og også beholde en bedre tilberedringskvalitet. Sortsvalget har endvidere betydning for lagerfastheden, idet nogle sorter egner sig bedre til at kunne opbevares på lager i længere tid.
Den korrekte næringsstofbalance inden høst vil have en indflydelse på knoldenes lagerfasthed, samt kogekvalitet. Kalium, calcium, magnesium og bor har alle en positiv effekt på lagerfastheden ved at nedsætte antallet af knolde med stødpletter og misfarvninger.