Gradueret gødskning er for alvor slået igennem i Danmark. Men for at kunne graduere en gødningstildeling, skal man først have fastlagt, hvor stor denne tildeling skal være. Den økonomiske gevinst ved gradueret gødskning består nemlig af to elementer, der hver andrager ca. 150 kr./ha i gennemsnit. De første 150 kr./ha opnås ved at ramme den totale tildeling på marken korrekt, mens de sidste 150 kr./ha opnås ved at graduere den sidste tildeling.
De første 150 kr./ha kan alle landmænd få del i, uanset om de graduerer eller ej. Det kræver blot, at man anvender et værktøj, der kan fastlægge kvælstofbehovet i vækstsæsonen, så gødningsplanen kan korrigeres mark for mark før sidste tildeling. Nulparceller er et meget simpelt og nemt værktøj at bruge til dette formål, og de er tillige efterprøvet i mange vækstsæsoner, hvor de har vist deres værd. Når man har fastlagt kvælstofniveauet for marken, kan man hente de sidste 150 kr./ha ved at graduere sidste tildeling.
En af de centrale forudsætninger, der er for at kunne fastsætte et optimalt niveau for tildeling af kvælstof, er naturligvis at kende mineraliseringen. Hvad bidrager jorden med af sig selv? Det spørgsmål har vi traditionelt besvaret med N-min. målinger, der angiver mængden af mineraliserbart kvælstof før vækststart. Disse målinger har imidlertid to klare begrænsninger. For det første viser de ikke, om planterne rent faktisk optager det mineraliserbare kvælstof. De viser kun, at det er der. For det andet viser de ikke, om puljen af mineraliserbart kvælstof ændres efter målingen. Eksempelvis vil omsætning af en efterafgrøde øge puljen over tid, og den tid, det tager at omsætte efterafgrøden, vil afhænge af de klimatiske betingelser.
Hos Yara mener vi, at der findes et bedre mål for planternes kvælstofoptag fra jordpuljen end N-min. Vi kigger på planterne og undersøger, hvor meget kvælstof der rent faktisk er optaget. Dette gøres ved at anlægge nulparceller ved vækststart. Disse parceller følges gennem hele vækstsæsonen, hvor man med en håndholdt Yara N-Sensor måler optaget i parcellerne.
I 2022 blev kvælstofprognosen neutral, og i 2023 var den neutral eller på minus 5 kg N/ha, så det var ventet, at mineraliseringen begge år ville ligge på et middel niveau eller lidt over. Imidlertid kom mineraliseringen aldrig på niveau med et gennemsnit år, hvilket kunne ses i målingerne fra de mange nulparceller. Data herfra er samlet i figur1, hvor det ses, at kvælstofoptaget i nulparceller i 2022 og 2023 ligger et pænt stykke under gennemsnittet gennem hele foråret. Disse år står dermed som et godt eksempel på et år, hvor forventningerne til mineralisering ikke kom til at stemme med virkeligheden. Det betød, at nulparcellen i mange tilfælde førte til korrektion af gødningsplanen, så man kom tættere på optimum, end man ville være kommet med den oprindelige gødningsplan.
Når man måler optaget fra sin nulparcel gennem foråret, kan viden fra disse målinger bruges aktivt ved den videre gødningsplanlægning. Eksempelvis kan en høj mineralisering ved vækststart betyde, at man skruer lidt ned ved første tildeling. Herefter følges optaget i nulparcellen, og hvis det går i stå, kan man skrue tilsvarende op ved anden tildeling. Når man skal til sidste tildeling, anbefaler vi, at man supplerer sin viden fra nulparcellen ved at måle med Yara N-Tester i marken. Hermed fastlægges det gennemsnitlige N-niveau for sidste tildeling. Den sidste tildeling kan yderligere forfines ved at graduere kvælstofmængden indenfor marken med den traktormonterede N-sensor eller med det satellitbaserede værktøj Atfarm.
En nulparcel anlægges ganske simpelt ved at brede en presenning ud, når der gødes første gang og markere stedet med en stok – se billede. Samme felt dækkes til ved alle kommende gødskninger.
Hvis man har gylle med i gødningsplanlægningen, skal nulparcellen placeres præcis midt mellem to gyllespor. Ved udbringning af gylle slår man et sving udenom nulparcellen første gang, man passerer den. Anden gang man passerer, bliver man i sporet. Herved får man skabt flere forskellige kombinationer af gylle og handelsgødning – se principskitse.
Nulparcellen bør suppleres med en maxparcel ved siden af, hvor man giver et par deciliter gødning ekstra på 3 x 3 meter. Herved får man et mål for markens potentiale for kvælstofoptag og kan eventuelt justere sin tildeling, hvis man har fejlvurderet sin marks maksimale potentiale for kvælstofoptag ved gødningsplanlægningen. I figur 3 kan du se, hvordan en maxparcel etableres.
En Maxparcel indikerer hvisder er behov for ekstra kvælstof:
Fra Yara tilbyder vi at komme ud og følge så mange nulparceller, som vi kan overkomme i dette forår. Hvis du anlægger nulparcel, vil vi derfor meget gerne høre fra dig og aftale det videre forløb. Vi har desuden aftale med flere landboforeninger om anlæg og målinger i nulparceller. Du kan derfor også eventuelt kontakte din planteavlskonsulent, om nulparceller tilbydes fra rådgiverside.
Ring eller skriv til vores agronomer. Du kan finde deres kontaktinformationer nederst på siden.
Vi anbefaler alle landmænd at forsøge sig med nulparceller. Selvom vi ikke kommer ud og måler i din parcel, vil kuløren i nulparcellen alene være en øjenåbner for mange. Prøv eventuelt også at anlægge flere nulparceller i samme mark og se hvor forskelligt de kan falde ud indenfor marken. Vi ser frem til en sæson med nulparceller over det ganske land og vil følge så mange, som overhovedet muligt.
Vi anbefaler alle landmænd at forsøge sig med nulparceller. Selvom vi ikke kommer ud og måler i din parcel, vil kuløren i nulparcellen alene være en øjenåbner for mange, jf. billederne nedenfor. Prøv eventuelt også at anlægge flere nulparceller i samme mark og se hvor forskelligt de kan falde ud indenfor marken. Vi ser frem til en sæson med nulparceller over det ganske land og vil følge så mange, som overhovedet muligt.
I de nedenstående billeder er vist eksempler på nulparcellers udseende i vækststadie 33.
Her er det nemt at se, at nulparcellens visuelle udtryk giver et godt finderpeg om kvælstofoptaget.