Størstedelen af planternes næringsbehov dækkes ved optagelse gennem rødderne. En mindre del ca. 5-10 % kan optages gennem bladene. Er planternes ”rodkondition” helt i top, er behov for bladgødskning minimal, men er roden hæmmet af den ene eller anden årsag, kan det være en rigtig god ide, at supplere med bladgødning. Anvendes bladgødskning er det vigtigt at anvende en gødning, der er anbefalet til dette fomål. Bladgødning kan være en god forsikring mod næringsmangel.
Situationer hvor bladgødning kan være nyttig
I alle situationer, hvor gødningsoptagelsen er hæmmet grundet begrænset rodaktivitet, kan det være en rigtig god ide at anvende bladgødskning. Roden kan begrænses i næringsstofoptagelsen på grund af følgende:
Lav rodtemperatur
Høj rodtemperatur
Lavt ph under 5
Højt pH over 6,5
Iltmangel (overvanding)
Tørke (for lidt vand)
Rodsygdomme
Efter perioder med for ringe eller kraftig plantevækst
Forkert anvendelse af planteværn i rodzonen, f.eks. overdosering af hydrogenperoxid
mfl.
Bladgødning kan også være aktuelt i perioder, hvor planterne har et specielt stort behov for et eller flere næringsstoffer - så stort at roden ikke har fysisk mulighed for at kunne optage disse stoffer i takt med plantens vækst.
Anvend kun gødning, som er velegnet som bladgødning
Når der er behov, skal der anvendes bladgødning, men husk kun at anvende velegnede bladgødninger. Anvendes traditionelle gødninger, er der stor risiko for, at der opstår svidninger på blad, blomster og frugter. I tillæg vil traditionelle gødninger i langt mindre grad end bladgødninger kunne optages gennem bladet.
Hvilke krav stilles til en bladgødning
Gødningen skal være en suspension og formuleret således, at partiklerne frastøder hinanden. Dette sikrer, at der ikke afsættes udfældninger af produktet i emballagen og sprøjteudstyr. Se figur 1.
Produktet skal have den rette fordeling af små og større partikler. Således virker bladgødningen over en længere periode. Mindre partikler optages øjeblikkeligt, mens større partikler virker over en længere periode. Se figur 2.
Bladgødning bør være tilsat spredemidler, som sikrer, at gødningen fordeles jævnt over hele bladet. Dette reducerer risiko for bladskader markant og sikrer optimal optagelse. Er der ikke tilsat spredemiddel, ligger gødning som store dråber på bladene. Dråber øger risiko for bladskader og lille kontaktareal giver mindre gødningsoptagelse. Se figur 3.
Klæbemiddel bør ligeledes være en obligatorisk ingrediens i bladgødning. Midlet hindrer, at bladgødningen render af ved senere overbrusning eller regn. Samtidig øger klæbemidler også gødningsoptagelsen. Se figur 4 .
Yderlige kan bladgødskning også tilsættes penetreringsmidler. Mange forsøg viser, at penetreringsmidler signifikant øger næringsoptagelsen.
YaraVita bladgødninger
Yara har en lang række bladgødninger tilpasset alle afgrøder og alle vækstfaser. Bladgødninger sælges under navnet YaraVita. Alle produkter kan findes på vores hjemmeside, yara.dk/yaravita Fælles for vores bladgødninger er:
Det er formulerede suspensioner
De har varieret og rette partikelstørrelse
De er tilsat spredemiddel
De er tilsat klæbemiddel
De er tilsat penetreringsmiddel
De er skånsomme og giver ingen svidninger
Husk at bladgødninger er et godt supplement til de traditionelle gødninger og en god forsikring mod mangelsymptomer. Kontakt Yara for vejledning til netop din kultur.