Vi har haft fine betingelser for etablering af majs i år og afgrøden er kommet godt fra land langt de fleste steder. Nu nærmer tiden for radrensning sig, og dermed også tiden for eftergødskning i de tilfælde, hvor det sker sammen med radrensning. Desuden gav det tørre vejr under fremspiring stor sandsynlighed for mangel på mikronæring, så det er vigtigt, at alle de nødvendige næringsstoffer er tilgængelige i rigelig mængde på optagelig form. I dette nyhedsbrev gennemgår vi de mest sandsynlige næringsstofmangler og giver et bud på afhjælpning af dem.
Mange gødningsplaner til majs rummer så meget husdyrgødning, at kvælstofbehovet teoretisk er dækket ind, når startgødningen er givet. Hvis husdyrgødningen er forsuret med svovlsyre, er der samtidig givet en stor portion svovl ved etablering. Imidlertid optager majs ikke ret meget kvælstof og svovl ved vækststart, og der er især under våde forhold på sandjord en betydelig risiko for udvaskning, hvis der gives store mængder fra start. Det gælder især, hvor husdyrgødning er givet et stykke tid før såning, da april jo var rekordvåd. Ved mangelsituation kan der eftergødes med 20-30 kg N, hvis kvoten tillader det.
På de grovsandede jorde har mange tilpasset gødningsplanen på forhånd og gemt ca. 30 kg N til 8-10 bladsstadiet, og her skal eftergødskningen naturligvis fastholdes. Gødningen tilføres i form af YaraBela SULFAN, hvorved der samtidig gives 7 kg svovl pr. ha. Hvis man ikke er nervøs for svovlforsyningen, kan man i stedet vælge YaraBela EXTRAN, der har et højere indhold af magnesium og derved supplerer en strategi med YaraVita KOMBIPHOS godt – læs mere herom længere nede. Gødningen kan placeres i forbindelse med radrensning, og frem til ca. 8-bladsstadiet kan den også bredspredes på traditionel vis uden nævneværdig svidningsrisiko.
Den endelige beslutning om eftergødning skal selvfølgelig tilpasses på ejendomsniveau. Det er det især tiden og nedbøren siden gødskning samt jordtypen, der betyder noget for det endelige behov.
Fosformangel efter fremspring er et tilbagevendende problem, der præger majsen i større eller mindre grad hvert år. Problemet skyldes, at fosfor næsten er immobilt i jorden. Derfor optræder mangel typisk i kolde og våde forår, hvor rodvæksten er langsom, og rødderne ikke i tilstrækkelig grad afsøger jorden for fosfor. Symptomerne er rød/lilla farvning ved stængelbasis og på de ældre blade, samt svag vækst generelt – se billede nedenfor. Afhjælpning af fosformangel efter fremspring kan ske ved bladgødskning med YaraVita KOMBIPHOS der indeholder 192 g P/l. Vi anbefaler, at man anvender 3-5 L/ha på 4-6 bladstadie og eventuelt gentager behandlingen efter 14 dage.
Fosfor stimulerer rodvækst, så når varmen hjælper med at gøre fosfor i jorden tilgængeligt, kan et tilskud til bladene hjælpe rødderne med at finde det. En Kombiphos behandling får således majsen til at udnytte varmen bedre. Nedenfor ses billeder fra Yaras laboratorium i England, hvor bladgødskning med fosfor til majs tydeligt har medført forøget rodvækst.
Magnesium er et sekundært næringsstof, der ofte opstår mangel på. Risikoen er størst på sandede jorde med stort kaliumindhold, da kalium står i vejen for optagelse af magnesium. Ligesom med fosfor og zink forstærkes problemerne af kolde og våde forhold. YaraVita KOMBIPHOS indeholder 40 g. magnesium pr. liter, og vi anbefaler behandling i majsmarker hvor der er tilført en stor mængde kalium via husdyrgødning.
En god startgødning som YaraMila MAJS indeholder teoretisk set bor og zink nok til at dække majsens behov. I tørre forår udvikler majs sommetider bormangel efter fremspiring, fordi de ikke kan optage det tildelte bor fra jorden. Det gælder især på sandede jordtyper med højt reaktionstal, og hvor der er valgt startgødning uden bor. Hvor disse forhold er gældende, anbefaler vi at skifte fra YaraVita KOMBIPHOS til YaraVita BRASSITREL der har et højt borindhold. Herved dækker man sig også ind på mangan, som der også nemt kan komme mangel på under tørre forhold.