Nødhjælp til majs – og afslutning på kvælstofbarometer i vårbyg

Vi vil derfor anbefale 3 l YaraVita KOMBIPHOS/ha til majsmarkerne. Så kommer de bedre gennem sommerkulden og har mulighed for at holde gang i væksten til varmen forhåbentlig vender tilbage. På billederne nedenfor ses majs med blege blade og rødfarvning på stængel. Det er typisk dårlig vækst i kuldeperioder med dårlig fosforforsyning. Vi skrev mere detaljeret om YaraVita KOMBIPHOS for 14 dage siden i dette nyhedsbrev.

Kvælstofbarometer i vårbyg 

Dette års kvælstofbarometer i vårbyg har været præget af de vanskelige forhold omkring etablering. Derfor er der stor forskel på de syv lokaliteter i udviklingstrin og kvælstofoptag. I dette nyhedsbrev gennemgår vi de syv lokaliteter og drager nogle konklusioner på årets barometer.

De væsentligste konklusioner er: 

• Der er enorm forskel på konsekvensen af såning i maj. På Lolland ser afgrøderne ud til fuldt at kunne indhente det tabte, mens de i Åbenrå og Århus halter langt bagefter. Såbeddets tilstand og skader ved ukrudtssprøjtning ser ud at have haft betydning.   

• Urea ser ud til at virke dårligere og give svagere kvælstofoptag end ammoniumsulfat og YaraBela AXAN.  

• Kvælstoffikserende bakterier og andre biostimulanter ser ikke ud til at have indflydelse på kvælstofoptaget.  

Gødningstype ved opstart 

I tre af forsøgende har man afprøvet forskellige gødningstyper med og uden nitrifikationinhibitor ved 120 kg N/ha. Resultaterne er vist i figuren nedenfor, og det ses, at nitrifikaionsinhibitor har medført et lidt lavere optag af kvælstof – især når den bruges på ammoniumsulfat.

Dette er i tråd med forventningerne, da nitrifikationsinhibitoren forsinker frigivelsen af ammoniumkvælstof, men der er dog ikke de store forskelle mellem disse behandlinger, hvorimod der er klart lavere kvælstofoptag ved brug af urea.    

Kvælstoffikserende bakterier 

I fire af forsøgene bag dette års kvælstofbarometer er forsøgsbehandlingen med 80 kg N/ha suppleret med behandling af seks forskellige biostimulanter. Nogle af disse indeholder kvælstoffikserende bakterier, der skulle stille kvælstof ud over det tilførte til rådighed for planten, mens andre indeholder bioaktive komponenter, der skulle gøre planten mere robust og effektiv. I figur 3 er vist kvælstofoptaget for hver af de seks biostimulanter, samt for den ubehandlede parcel, der jo har fået tilført de 80 kg N/ha uden supplerende biostimulant behandling. Produkterne er angivet anonymt undtagen YaraAmplix OPTIVI.  

YaraAmplix OPTIVI indeholder ikke kvælstoffikserende bakterier, men bioaktive aminosyrer og peptider, der regulerer forskellige plantehormoner, regulerings- og signalstoffer. Det medfører både et større stresstolerance og en bedre vækst og bedre kvælstofudnyttelse, hvilket er dokumenteret i udenlandske forsøg.  

Der er ingen af de afprøvede produkter, som har medført større kvælstofoptag i gennemsnit over lokaliteterne. I enkeltforsøg kan man se variationer på op til 10 kg N/ha. Men det ligger indenfor den statistiske usikkerhed, og der er således ikke nogen af de afprøvede produkter, der har haft indflydelse på plantens evne til at optage kvælstof. De samme produkter blev afprøvet ved 150 kg N/ha leddet i hvede, hvor der heller ikke kunne vises forskelle. Det skrev vi om i et tidligere nyhedsbrev som du kan genlæse her. Vi følger op med udbyttedata ved høst og ser frem til resultaterne.   

Lokaliteterne i kvælstofbarometeret 

Herunder kan du læse nærmere om de syv lokaliteter. Målingerne skal tages med lidt forbehold, da sensoren som bruges til måling, ikke er kalibreret til vækststadier efter skridning, hvilket især har indflydelse på målinger ved lave N-niveauer. 

Spiras – Åbenrå 

Sået: 01-05 

Sort: Prospect 

JB: 5 

N-min: 48 kg 

Forfrugt: Hvede/olieræddikke 

Her er tale om en afgrøde, der er sent etableret og siden er blevet lidt hæmmet af en ukrudtssprøjtning. Det har medført, at den mellem 3. og 4. måling står stille og generelt står med meget lavt kvælstofoptag. Trods høj N-min og efterafgrøde er der svagt optag i nulparcellen. Marken er kun i st. 32 ved 4. måling, mens de to marker på Lolland, der er sået samme dag, nu er i st. 45 og har optaget dobbelt så meget kvælstof.   

VKST – Rødby 

Sået: 01-05 

Sort: Skyway 

JB: 6 

N-min: 62 kg 

Forfrugt: Roer 

Denne mark er nu i st. 45 og dermed er det sidste måling. Det er bemærkelsesværdigt, at den er sået præcis samme dag som forsøg nr. 1 i Åbenrå, men har nået det dobbelte kvælstofoptag. Der er effekt af stigende N op til 120 kg N/ha, og der er rigtig flot mineralisering og høj N-min i jorden, så der er potentiale til et godt udbytte og en høj effekt af det tilførte N.    

VKST – Ringsted 

Sået: 17-04 

Sort: LG Flamenco 

JB: 6 

N-min: 33 kg 

Forfrugt: Hvede 

Dette forsøg blev sået d 17. april, og derfor blev målingerne allerede afsluttet d 3. juni. 

Trods et ret lavt N-min indhold i jorden, er der fint kvælstofoptag i nulparcel. Der er også god effekt af stigende N-tildeling, så der må ventes et ret højt behov og godt potentiale i denne mark.

Velas - Harlev 

Sået: 15-04 

Sort: NOS Gambit 

JB: 6 

Forfrugt: Vårbyg

Her er god mineralisering og fin effekt af stigende N op til 150 kg N/ha. Der har gennem hele foråret været en tendens til lavere kvælstofoptag ved 200 kg N/ha, hvilket muligvis skyldes, at den store gødningsmængde har hæmmet fremspiringen.    

VKST – Slimminge 

Sået: 18-04 

Sort: RGT Planet 

JB: 6 

N-min: 43 kg 

Forfrugt: Rug 

Her er lidt bedre mineralisering end i Ringsted, men ellers er de to marker meget ens. Ligesom i Ringsted er der sået medio april og målingerne er derfor afsluttet allerede 3. juni.  

VKST – Holeby 

Sået: 01-05 

Sort: Skyway 

JB: 7 

N-min: 63 kg 

Forfrugt: Roer 

Denne mark har samme forfrugt, sort og sådato som forsøg nr. 2 i Rødby. Der er dog lidt bedre mineralisering i nulparcellen og lidt mindre respons for at gå fra 80 til 120 kg N/ha. Det samlede behov vurderes derfor at ligge omkring 120 kg N/ha.

Teknologisk Institut - Århus  

Sået: 01-05 

Sort: Laureate 

JB: 6  

Forfrugt: Vårbyg 

Ligesom i Åbenrå er denne mark kun nået til st 32. Der er dog lidt mere gang i kvælstofoptaget og en langt bedre mineralisering i nulparcellen.