Vi har nu modtaget de sidste målinger i kvælstofbarometeret og været forbi nulparcellerne en sidste gang. Derfor kan vi gøre forsøgene op og komme med konklusioner. Der er flere overskrifter at trække frem, men de væsentligste er:
I nedenstående figur ses mineraliseringen 2022 holdt op mod gennemsnit af de seneste syv år. I lang tid forventede vi, at der skulle komme en effekt af temperatur og nedbør, som ville få kvælstofoptaget til at ”eksplodere”. Ud fra N-min målinger og kvælstofprognosen lignede 2022 nemlig et gennemsnitsår – blot med lidt forsinkelse på mineraliseringen. Langt ind maj havde vi imidlertid målinger, der lå under 20 kg N/ha i kvælstofoptag i nulparcel. I alt ender vi med ca. 35 kg N/ha optaget i nulparceller mod 42 kg N/ha i gennemsnit over år og 50 kg N/ha sidste år.
Med lavere mineralisering bliver det forventede kvælstofoptimum alt andet lige højere. Hvis man bruger nulparcelalgoritmen, vil en forskel på 15 kg N i optag, som der var mellem 2022 og 2021, medføre et merbehov på 31,5 kg N/ha i tildeling.
Imidlertid betyder prisrelationerne også noget for optimum. Ved at kigge på forskellen i bytteforholdet mellem korn og kvælstof over årene, kan man indregne prisrelationens betydning for ændring i optimum mellem årene. Da forsøgene med stigende kvælstof blev gjort op i 2021, var bytteforholdet mellem kvælstof og korn på 4,32 (kornpris på 1,50 kr/kg og en kvælstofpris på 6,49 kr/kg N) Ud fra prisrelationer på kvælstof for juni 2022 samt vinterhvedeprisl høst 2022, kan man beregne et bytteforhold på 7,5 (kvælstofpris på 18 kr/kg N og kornpris på 2,4 kr/kg). Forskellen i bytteforhold mellem 2022 og 2021 er altså på 7,5-4,32 = 3,18.
I ”Landsforsøgene 2021” side 208 er bytteforholdets indvirkning på kvælstofoptimum beregnet til 5,7 kg N pr. enhed bytteforholdet ændres. Det vil sige, at ændringen i bytteforholdet mellem 2021 og 2022 reducerer kvælstofbehovet med 3,18*5,7 = 18,1 kg N/ha.
Når de to effekter – svagere mineralisering og ændret bytteforhold – stilles sammen, fås et merbehov på 31,5- 18,1 = 13,4 kg N/ha i 2022 i forhold til 2021. Trods de ændrede priser er det derfor vores bud, at kvælstofbehovet i 2022 ligger ca 10-15 kg N/ha over behovet i 2021. Den svagere mineralisering æder effekten af de ændrede priser op – og mere til.
Både i 2021 og 2022 har vi haft så mange nulparceller, at det kan lade sig gøre at dele dem op geografisk og efter jordtype og forfrugt. Det er gjort for begge år i figur 2, hvor målingerne i 2022 er de blå søjler og målingerne for 2021 er de orange. Som det ses, er mineraliseringen mindre i 2022 end i 2021 på alle jordtyper, i alle landsdele og med alle forfrugter. Men afstanden mellem den blå og den orange søjle er størst i region syd og ved de gode forfrugter. Samlet betyder det, at alle skal forvente højre kvælstofbehov i hveden i 2022 end i 2021, og at det især gælder, hvor man har god forfrugt på lerjord på en mild lokalitet.
I kvælstofbarometeret for hvede er der flere led med 200 kg N/ha i total tildeling. Der er afprøvet fire forskellige gødningstyper og to forskellige delingsstrategier med YaraBela AXAN. Kvælstofoptaget ved den afsluttende måling er vist i figur 3. Der er størst optag ved stratergierne med YaraBela AXAN, og i forhold til flydende gødning er der optaget ca 5 % mere kvælstof.
Målingerne i kvælstofbarometeret og nulparcellerne er hermed afsluttet for i år. Efter høst vender vi tilbage med udbytteopgørelserne. Så får vi at se, hvilke strategier der udnytter kvælstof mest effektivt, samt hvor godt nulparcellerne har ramt optimum i år – og ikke mindst om vores gæt på 10-15 kg N/ha i merbehov i forhold til sidste år holder stik.