Opstart af vinterraps og vintersæd 2025

Der er faldet 330 millimeter nedbør i perioden september-februar mod 485 mm sidste år, og denne forskel er tydelig i landskabet. Nedenfor er vist billeder af samme mark i februar 2024 og februar 2025, og de viser, at selvom der kan være udfordringer visse steder, er det ingenting mod det vi oplevede for et år siden. 

Vi står altså med et relativt godt udgangspunkt for at igangsætte gødskning, og nu skal det besluttes, hvornår, hvordan og i hvilken rækkefølge afgrøderne skal gødes. Det dykker vi ned i i dette nyhedsbrev.  

Ingen merudbytter ved for tidlig opstart

Mange er måske fristede af de aktuelle forhold, og påtænker en tidlig opstartsgødskning eller gyllekørsel. I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps.

Ideelt set startes raps op i starten af marts efterfulgt af vinterbyg og til sidst hvede fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen, og får vi en lang tør periode med morgenfrost, der bærer traktoren, kan opstart sidst i februar også forsvares. Især hvis vejrudsigten tyder på reelt forårsvejr lige om hjørnet.  

Hvornår starter væksten? 

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang eller kan ventes indenfor de næste dage.

Væksten starter først, når jorden dræner af, og jordtemperaturen er over 5 grader. Du kan følge den aktuelle jordtemperatur på landbrugsinfo.dk, eller selv gå ud og måle i 10 cm dybde med et jordtermometer. Nedenfor er vist data for Arden og Bogø, der begge ligger under 5 grader pt. og har en prognose der går mod 0 grader.

Der er altså på ingen måde plantevækst i udsigt. Ud over at følge jordtemperaturen bør man naturligvis også foretage vurderinger i marken. Grav nogle planter op og rens rødderne for jord. Så længe du ikke kan finde nye hvide rodspidser i større antal, er væksten ikke for alvor startet.  

Figur 1: Jordtemperaturen er under 5 grader både mod nord (Arden) og syd (Bogø). Der er altså ikke basis for vækst endnu. Kilde: Landbrugsinfo.dk 

Vurder risikoen for vandmættet jord 

Før eventuel gødskning skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation ved vandmættet jord. Risikoen for udvaskning og denitrifikation er langt mindre i 2025 end i 2024, men den vil øges markant, hvis resten af februar og marts bliver våde, da der endnu ikke er noget forbrug af vand i afgrøderne. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud. 

Gå ikke på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord.

Er marken kraftig?

Det er også vigtigt at tage hensyn til forskelle i afgrødernes udvikling, når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud, når væksten kommer i gang, og de svage marker skal have en relativt høj opstartsmængde, så deres beskedne rodnet nemt kan finde kvælstof. 

Ram det optimale kvælstofniveau

Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Det kan du læse mere om her.

Derfor er det nødvendigt med kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov. En af metoderne til at fastlægge den endelige kvælstofmængde er at etablere en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller i nyhedsbrevet om nulparceller, der udsendes samtidig med dette nyhedsbrev. 

Vinterraps 

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.  

Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-7), da raps har et relativt stort behov for svovl, ofte over 40 kg/ha. 

Giv rapsen præcis, hvad den har brug for

Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. Du kan nemt se din rapsmarks kvælstofoptag i efteråret med Atfarm.

Det kan du læse meget mere om i dette nyhedsbrev fra efteråret 2024.

Hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark, kan man graduere ud fra biomassekort fra satellitfotos taget i november/december. Dette gøres i programmet Atfarm, der er gratis i hele 2025. Du kan læse mere om Atfarm på linket nederst på siden, hvor du også kan oprette en konto.   

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov herfor.

Læs mere om gødskning af vinterraps her.

Vinterbyg 

Strategien i vinterbyg skal tilrettelægges efter afgrødens tilstand ved vækststart. Svage marker skal have mere end kraftige marker ved opstart. Første tildeling gives primo marts med 50-100 kg N/ha. Resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje, at kvælstof til vinterbyg kan og bør tredeles, især hvis markene er kraftige. 

*Kvælstofmængden i sidste tildeling til passes vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester BT. 
Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her.

Vinterhvede 

I vinterhvede skal tildelingen udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater.  

• Der er et stort tidsligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede. 

• Risikoen for lejesæd stiger, og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt, og jo tidligere den gives. 

• Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang.  

• I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april.  

• Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække. 

• På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen. 

• Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden st. 30, så den kraftige strækningsvækst er sikret nok kvælstof. 

Optimalt set vil en delingsstrategi være som følgende: 

*Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester BT. 
Du kan læser mere om gødskning af vinterhvede her.

Gødningstyper til opstart 

YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere, som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.  

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN– dit våben mod manganmangel

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udviklet YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt at bruge som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde. Du kan læse her, hvilke erfaringer landmand Lars Schandorff har gjort sig med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN.

Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva TROPICOTE ved de senere tildelinger.