Overvejelser før gødningssæsonen 2024

Det er alt for tidligt at gødske nu – uanset afgrøde og gødningstype. Risikoen for tab ved udvaskning og/eller denitrifikation er simpelthen for høj, og planterne har ingen glæde af gødning før vækststart. Det vil sige, at vi skal have stabile jordtemperatuer på over 5 grader, før vi gødsker.

Den tidlige virketrang, bør derfor bruges på noget andet. Det er eksempelvis oplagt at gå sin gødningsspreder efter i sømmene, så den er klar til sæsonen. Sammen med Michael Lond fra Bogballe har vi lavet en podcast om dette emne. Den kan du høre her.

Gradueret gødskning

Gradueret gødskning har for alvor vundet indpas i Danmark, og måske er 2024 året, hvor du også skal i gang med det? I så fald bør du overveje at bruge Atfarm til formålet.

Vi oplever enorm interesse for Atfarm, og programmet får meget positiv respons for sin brugervenlighed og intuitive opsætning. I 2024 tilbyder vi igen Atfarm ganske gratis.

Vi har afholdt en række kurser allerede og kommer også gerne ud på den enkelte bedrift eller til erfagrupper og sætter Atfarm i gang i det omfang, vi har ressourcer til det. Kontakt Jens eller Jesper, hvis du vil høre mere.

Det næste og sidste planlagte kursus er hos Bogballe tirsdag d. 20. februar. Du kan tilmelde dig her.

Undgå spredefejl

Hvert år ser vi desværre nogle meget tydelige spredefejl i markerne. Der kan være flere årsager til spredefejl i marken: Dårlig gødningskvalitet, arbejdsbredden er ikke tilpasset gødningens kvalitet, forkert indstilling af spreder, spredning i blæsevejr mm. Mange fejl kunne være undgået ved lidt forberedelse før gødningsspredning, men fælles for fejlene er, at de koster på bundlinjen.

Nedenfor er en billedkavalkade af spredefejl, hvoraf nogle virkelig vækker undren – hvad er der sket?

Hvad koster spredefejl?

Ud fra forsøg med kvælstofrespons, kan det udregnes hvad spredefejl koster.

Spredefejl måles som variationskoefficient, som beskriver variationen i den gennemsnitlige ønskede gødningstildeling. Af nedenstående figur 1 ses, at en ændring på +5 % i spredefejl (variationskoefficient) giver et udbyttetab på omkring 0,7 %. Når variationskoefficienten kommer op over 20 %, vil risikoen for lejesæd også betyde et væsentlig udbyttetab, som ikke er medregnet i figuren. Udgangspunktet er 10 %, som i bedste fald kan opnås i marken. I praksis vil det være almindeligt at måle en variationskoefficient i marken på omkring 15 %.

Ved et udbytte på 90 hkg/ha og en kornpris på 150 kr./hkg i vinterhvede, vil en 5 % forøgelse af variationskoefficienten betyde et tab på ca. 100 kr./ha.

Det kan således godt betale sig at investere i en kvalitetsgødning samt at være omhyggelig, når gødningen skal spredes.

Det skal bemærkes, at en variationskoefficient på op til 20-25 % sjældent er synlig i marken. På nogle af de viste billeder er variationskoefficienten formodentlig et godt stykke over 50 % med alvorlige tab og stort høstbesvær grundet lejesæd til følge.

Spredefejl kan let forebygges og undgås

For at imødegå spredefejl er der en række ting, man kan gøre. Først og fremmest kan man kigge lidt nøjere på gødningssprederen og følge disse retningslinjer før hver spredning:

• Tjek sprederen for slid, udskift dele hvis der er behov for det og følg i øvrigt spredefabrikantens vedligeholdelsesråd i henhold til manualen.
• Benyt de foreslåede spredeindstillinger for hver gødningstype og test dem ved hjælp af spredebakker inden spredning. Justér sprederen efter resultaterne for at give en lav variationskoefficient.
• Hold jævnligt øje med indstillingerne for at sikre en jævn spredning.
• Sprederen kan med fordel være udstyret med sektionsafluk med GPS.
• Gødning bør ikke spredes i kraftig blæst. I sidevind rykkes hele spredemønsteret sidelæns. I modvind kan der opstå turbulens bag ved traktoren.
• Vær opmærksom på høj luftfugtighed. Visse gødningstyper optager mere fugt end andre.
• Hold et jævnt tempo. Et ujævnt tempo kan give 10-20 % forskel i spredningen.
• Kør ikke for hurtigt. Jo hurtigere du kører, jo større virkning får ujævnhederne i marken. Høj fart medfører også, at belastningen på spredetallerknerne øges, da mere gødning føres ud pr. tidsenhed. Det kan give et ujævnt spredebillede.

Test af spredning i marken

Selv om spredetabeller er tilgængelige for den valgte gødning, anbefales det altid at teste spredningen i marken. Måske skal sprederen kippes lidt mere eller mindre, måske doserer udløbene forskelligt, eller måske giver slidte vinger en dårlig spredning trods korrekt indstilling i forhold til spredetabel. En spredetest kan fx udføres ved hjælp af Yara PRECISE spredebakker.

I nedenstående figur 2 er der udført tre spredetest med Yara PRECISE. Der er anvendt 13 spredebakker og gødningen i bakkerne er samlet og aflæst i måleglassene. Variationskoefficienten er i de to første test beregnet til henholdsvis 19 og 16 % (grå og gule søjler), og det var tydeligt, at gødningssprederen spredte for bredt (eller for lidt gødning bag ved sprederen). Testen er udført på 36 meters arbejdsbredde. Efter en justering (orange søjler) blev variationskoefficienten målt til 9 %. Denne optimering fra 19 % til 9 % ville i hvedemarken, med et udbytte på 90 hkg/ha og en kornpris på 150 kr/hkg, betyde et større udbytte på 200 kr/ha.

Gødningskvaliteten og håndteringen er afgørende for resultatet

Yaras gødninger er omfattet af vores 4-punktsgaranti. Det betyder, at vi står inde for den tekniske kvalitet af varen, og helt konkret medfører garantien, at vi garanterer, at vores gødninger kan spredes på minimum 36 meters arbejdsbredde. Teknisk kvalitet af en gødning indebærer en række faktorer, som brudstyrke, kornstørrelsesfordeling, minimering af støvindhold mm.

Målrettet arbejde med stort fokus på disse faktorer er en forudsætning for, at vi kan gå ud og love spredbarhed på 36 meter. Hvis du vil læse mere om, hvordan man opnår gødning af høj teknisk kvalitet, kan du dykke ned i artiklerne nederst på denne side. 

Gødningens kvalitet afhænger imidlertid ikke kun af selve produktionen, men lige så meget af håndtering og opbevaring af gødningen efterfølgende. Med over 100 års erfaring ved vi i Yara, hvor vigtig den rette håndtering af gødning er. Derfor har vi også investeret i et specialiseret terminal-setup i Randers og Vordingborg, som sikrer optimal og nænsom håndtering af gødningen fra skib til sæk.

Transportbånd flytter gødningen direkte fra skib og til en Yara big bag sæk, hvorefter den opsækkede gødning opbevares sikkert og tørt indendørs under de rette forhold. Veluddannet personale har fokus på kvalitetsoptimering og sikrer nænsom håndtering hele vejen fra fabrik, gennem terminalen og ud til din mark, klar til den forestående gødningssæson.

En afgørende kvalitetsegenskab ved Yaras gødninger er samgranuleringen. Modsætningen til samgranulerede gødninger er mekanisk blandede gødninger, hvor forskellige produkter, der hver især indeholder næringsstofferne i ren form, blandes sammen. Fordelene ved samgranulering er mange:

1. Ingen afblanding.

Når man blander forskellige gødningsprodukter med forskellige fysiske egenskaber, er der risiko for afblanding. Denne risiko eksisterer ikke med samgranuleret gødning

2. Jævn spredning af alle næringsstoffer.

Med en samgranuleret gødning garanteres du, at den beskedne variation i spredning, du har på din gødning, gælder for alle næringsstofferne. Med mekanisk blandet gødning kan en lille variation i den totale spredning dække over store variationer i hvert enkelt næringsstof, da kornene har forskellige egenskaber og ikke flyver lige langt.

3. Bedre fordeling af næringsstofferne på dyrkningsfalden.

Med samgranuleret gødning er alle næringsstoffer til stede i alle gødningskorn. Spredes der for eksempel 200 gødningskorn på en kvadratmeter, vil der være 200 steder indenfor den kvadratmeter, hvor planten kan finde et givent næringsstof. Spredes der 200 mekanisk blandede gødningskorn på en kvadratmeter, vil der være langt færre muligheder for at finde et givent næringsstof for planten. Dette er vist i en principskitse gældende for fosfor nedenfor.

4. Bedre næringsstofoptagelse.

Når næringsstofferne tildeles sammen, kan de forskellige synergier mellem dem udnyttes. Fx vil den forsurende effekt af ammoniumkvælstof hjælpe på optagelsen af fosfor.

5. Højere udbytte.

De mange positive egenskaber ved samgranulering udløser som regel en udbyttefordel. Eksempelvis har landsforsøg udført i 2014 vist, at samgranulerede gødninger i vårbyg gav merudbytter på 3-4 hkg/ha, når der sammenlignes med tildeling af næringsstofferne hver for sig.