At planter gennem fotosyntesen omdanner kuldioxid (CO2) og vand til sukker og ilt (O2) er velkendt, men at planter døgnet rundt også ånder, er der oftest for lidt fokus på.
Når det er mørkt ånder planter som mennesker og dyr. Rødder ånder døgnet rundt for aktivt at kunne optage vand og næring. Det er ofte en overset kendsgerning, at planter også ånder samtidig med, at de laver fotosyntese. Denne form for ånding kaldes fotorespiration eller blot dagånding.
Planter ånder om natten og forbruger således en del af de sukkerstoffer planterne har produceret gennem fotosyntesen om dagen (se figur 1). Som gartner skal vi forsøge at begrænse natåndingen således, at mindst mulig af sukkerstofferne går til ånding/forbrænding og udskillelse af CO2.
Dette gælder specielt i perioder, hvor fotosyntesen er begrænset af ringe indstråling som følge af vintervejr, dårligt vejr eller begrænset brug af kunstigt lys som følge af høje elpriser. Er indstrålingen ringe, producerer planterne gennem fotosyntesen om dagen kun en begrænset mængde assimilater/sukkerstoffer. Hvis indstrålingen er ekstrem lav, kan det betyde, at planterne gennem ånding forbruger flere sukkerstoffer gennem den mørke periode, end der er produceret om dagen. Konsekvensen af dette bliver, at planterne svækkes, degenererer eller i daglig tale ”vokser nedad”.
Som gartner er det vores opgave at begrænse svækkelse af planterne mindst muligt i de lysfattige perioder. Dette gøres bedst ved at justere på nattemperaturen. Jo højere nattemperatur desto højere planteaktivitet og ånding er der om natten. Har indstrålingen i de lyse timer været høj, kan det være en fordel med høj planteaktivitet om natten, hvorfor nattemperaturen skal være relativ høj. Omvendt skal vi efter dage med ringe indstråling sætte nattemperaturen så lavt, som det er fysiologisk muligt. Planterne må ikke skades af kulde, men natåndingen skal begrænses til et minimum.
Ved ånding udskiller planter, som vi mennesker gør, CO2 når det er mørkt. Måler man f.eks. CO2-koncentrationen om morgenen i væksthus, kan denne let være nået et niveau på 700-800 ppm. (2 gange det naturlige niveau ude). Dette er ikke noget problem, tværtimod kan dette være en fordel, idet fotosyntesen kan starte på fuld styrke, når lyset tændes, eller når solen står op. Se figur 2.
Som gartner skal vi dog være opmærksomme på, at vi ikke starter CO2 dosering, før planterne er startet med at forbruge af den CO2, der naturligt er produceret om natten. Endnu vigtigere er det dog, at vi husker at stoppe evt. CO2-tilførsel i god tid, inden lyset slukkes eller solen går ned. Er CO2-koncentrationen for høj ved indgangen til natten, kan planterne stresses af for høj CO2-koncentration.
Vores anbefaling er typisk at stoppe CO2-dosering 1-2 timer inden natperioden starter.
Planternes rødder har ingen fotosyntese, men skal forsynes med sukkerstoffer fra planternes overjordiske dele. Rødderne skal døgnet rundt forbrænde disse sukkerstoffer for at skaffe energi til rodvækst, danne nye rodhår samt optage en lang række af de livsvigtige næringsstoffer. For at kunne forbrænde sukkerstofferne skal planterne kunne ånde, altså optage ilt (O2). Tilføres rødderne for lidt ilt, kvæles de, og rødder degenereres. Dette vil som bekendt være fatalt for alt plantevækst. (Se også nyhedsbreve om næringsstofmangel og Vandingsstrategier)
Planter ånder samtidig med, at de laver fotosyntese. Dette betegnes som fotorespiration eller i daglig tale ”dagånding”. Hvordan denne dagånding helt præcist sker fysiologisk i planter, vil være for detaljeret at komme ind på i dette nyhedsbrev, men den interesserede læser kan på internettet og i diverse plantefysiologi bøger selv læse mere om dette emne. Af figur 3 fremgår hvordan fotorespirationen forløber.
Det der er praktisk vigtigt at vide som gartner er, at gennem denne fotorespiration kan planter miste op til 30 % af den energi, som planterne danner ved fotosyntesen. Fotorespiration er som natåndingen temperaturafhængig. Jo højere temperatur desto højere fotorespiration. Kort og godt lyder anbefalingen; undgå både unødige høje dag- og nattemperaturer.
Kontakt gerne Yara for yderligere information.
Niels Holmenlund, Yara