Artikler
januar 07, 2025

Kvælstof på et nødvendigt minimum

Af: Jesper Ulnitz

Regenerativt landbrug indebærer et mål om, at man kan regenerere jorden til, hvad den har været eller noget, der er sundere, end den er nu. Så jorden bliver mere frugtbar. Den sunde jord skabes med sunde planter, som med en velfungerende fotosyntese har et stort energioverskud og dermed også producerer mange rodeksudater samtidigt med, at de giver godt udbytte af god kvalitet.


Kvælstofoptimum i regenerativt landbrug

Sunde planter kræver en korrekt forsyning af kvælstof. I mange år er der, for at bestemme kvælstofoptimum samt det økonomiske kvælstofoptimum, lavet kvælstofrespons forsøg med stigende input af kvælstof. Forsøg der viser, hvor meget kvælstof planten har behov for, for at kunne yde optimalt – dette ud fra plantens biologiske optimum samt ud fra et økonomisk optimum. Det økonomiske optimum er et lidt lavere optimum, idet der skal betales for den tilførte kvælstof.

n-optimum

Således kendes disse optimum for de fleste afgrøder dyrket i Danmark under et konventionelt dyrkningssystem – spørgsmålet er om dette optimum er anderledes i  regenerativt landbrug eller om planten kan nøjes med mindre?

 

Plantens kvælstofforsyning 

Kvælstof er det næringsstof, som har størst betydning for udbyttet, men også fosfor og kalium samt en lang række andre næringsstoffer har også betydning.

Kvælstofforsyningen til afgrøden kan komme fra tilført gødning, men også via omsætning og mineralisering fra efterafgrøder og planterester. Gødningen kan være husdyrgødning eller mineralsk gødning. I et regenerativt dyrkningssystem er princippet, at via mindre jordbearbejdning i højere grad vil opbygge en større kulstofpulje samt en større pulje af jordbakterier. Dette vil medføre en mineralisering fra jorden på et højere niveau end hidtil antaget i et konventionelt dyrkningssystem.Jorden bliver mere frugtbar og planterne vil i højere grad kunne forsynes via næringsstoffer fra jorden og systemet af mikoorganismer. Denne forsyning vil ikke være uendelig og det vil fortsat være nødvendigt at tilføre næringsstoffer til jorden og planterne for at høste et optimalt udbytte.

Gødningsprodukterne fra Yara passer godt ind i denne tankegang, da de indeholder kvælstof på ammonium- og nitrat-form, som ikke fordamper og gødningerne virker således uden indarbejdelse i jorden.

 

En dynamisk gødningsplan

Kvælstofbehovet vil afhænge af udbytteforventning, vejrlig og vækstbetingelser i den aktuelle vækstsæson og ikke blot på forhånd være defineret af den almindelige kvælstofkvote. Det er nødvendigt at lave en gødningsplan, hvor afgrøden startes op med en vis mængde kvælstof og der senere i vækstsæsonen foretages en vurdering af det resterende behov. For eksempel vil der være nogle vækstbetingelser, som et år giver behov for mindre kvælstof – det kan være tilpas fugtigt og mildt så mineralisering fra jorden mm. fungerer optimalt. Et andet år kan vejrbetingelserne gøre at eftervirkningen og frigivelsen fra efterafgrøden ikke fungerer, hvorfor det bør være muligt at sikre udbyttet og tilføre det nødvendige kvælstof i en sådan situation.

 

Bestem den nødvendige mængde kvælstof

Til bestemmelse af kvælstofbehov i den enkelte år og aktuelle vejrsituation findes forskellige hjælpeværktøjer som landmanden kan benytte. Yara har i mange år udviklet og arbejdet med N-Tester til bestemmelse og beslutningsgrundlag om hvor meget kvælstof planten mangler. Man måler plantens kvælstofstatus og ud fra mange kalibreringsforsøg, foreslår metoden den optimale kvælstofmængde for at opnå et proteinindhold på 9,5-10,5 procent, som er hvor kornafgrøder yder optimalt.

Ved at foretage en måling før den sidste planlagte kvælstoftildeling kan kvælstofniveau tilpasses den aktuelle situation i marken. På denne måde optimeres kvælstoftildelingen og kvælstofudnyttelsen - der tilføres kvælstof svarende til et nødvendigt minimum - ikke mere end nødvendigt og ej heller mindre end nødvendigt.

Plantens kvælstofoptimum og næringsstofbehov vil med samme udbytteforventning og potentiale være ens i et konventionelt og i et regenerativt dyrkningssystem. Inputtet af næringsstoffer skal derimod tilpasses dyrkningssystemet således, at eventuelle overskud af næringsstoffer opfanges og videregives til næste afgrøde og at jordens pulje af næringsstoffer udnyttes på bedste vis.

N-tester
Yara N-Tester BT