Skal vinterkorn have handelsgødning i efteråret?

Den overordnede konklusion er, at gødskning af vinterkorn ved såning kun er relevant i nogle specifikke situationer, og de fleste vil få en bedre økonomi ved at gemme næringsstofferne til foråret.

Tidligere forsøgsarbejde

Der er lavet et væld af forsøg med efterårsgødskning af vinterkorn, og resultaterne varierer meget. Et eksempel herpå er vist i figur 1. Her ses 14 forsøg med tre strategier for placering af gødning ved såning af hvede fra 2019. Der er tildelt 64 kg svovlsur ammoniak (= 13 kg N); 38 kg DAP (= 6,8 N og 8 P) eller 75 kg DAP (= 13 kg N og 15 kg P) ved såning. Disse led er holdt op mod et led uden efterårstilførsel af gødning, og kvælstoftildelingen i alle led er udjævnet ved forårstildelingen, så de har fået ens kvælstoftildeling totalt.

I gennemsnit af disse 14 forsøg var der ingen effekt af efterårstilførsel. Kigger man på enkeltforsøgene, gav efterårsgødskning signifikant tab i to af dem og signifikant gevinst i et af dem. Alle led blev behandlet med mangan, og for at finde ud af om manganmangel havde indflydelse på effekten af gødskningen, blev der tilføjet et led uden efterårsgødskning, som heller ikke fik tilført mangan. Dette er vist med orange søjler i figuren. I to tilfælde (forsøg 2 og 13) var der signifikant udbyttetab som følge af manganmangel. I forsøg 2 afhjalp efterårsgødskning denne mangel fint, i forsøg 13 havde efterårsgødskningen ingen effekt på manganmanglen. Fosfortallet i de enkelte forsøg er også vist i figuren. Der er ingen sammenhæng mellem fosfortal og afgrødens respons på efterårsgødning. F.eks.er forsøg 1 og 12 begge udført på JB 4 med fosfortal 1,8. De giver vidt forskellige og helt modsatrettede resultater.     

Forsøget i tabel 1 blev gentaget i 2020 og viste også her, ganske som alle øvrige forsøg med efterårsgødskning af vinterkorn, at man ikke kan give nogen generel anbefaling.

Resultaterne stikker i øst og vest, og man risikerer udbyttetab ved efterårsgødskning, men man kan også få gevinst. For at komme frem til en mere nuanceret anbefaling gennemgår vi først næringsstofferne og deres betydning for overvintring.

Kvælstof

... er der normalt ikke brug for om efteråret i rettidigt sået hvede, men i hvede, der sås sent, kan en tilførsel på 15 kg N/ha ved såning sikre tilstrækkelig vækst inden vinter. I rug og i vinterbyg er der et vist kvælstofforbrug i efteråret, især i hybriderne. Her kan det være gavnligt med en tildeling ved såning. Desuden skal man altid overveje tildeling, hvor der er nedmuldet halm, eller hvor der er fraført meget store udbytter, da begge dele mindsker puljen af tilgængeligt N. Det gælder især i sædskifter uden husdyrgødning. Omvendt vil en høj jordpulje af kvælstof mindske tilførselsbehovet. Det gælder blandt andet, hvor der i forfrugten er høstet lavere udbytter, end der blev gødet efter.    

Planter gror bedst på en blanding af ammonium og nitrat N. Man bør derfor vælge en samgranuleret ammoniumnitratgødning, der også dækker behovet for øvrige næringsstoffer. Ved at vælge ammoniumnitrat får man de gode effekter fra begge kvælstofkilder. Ammonium har en forsurende effekt, der kan holde manganmangel lidt i skak, og nitrat virker hurtigt og effektivt som starter. Derfor kan en tildeling af kvælstof også være relevant på manganfølsomme jorde, selvom kvælstofbehovet i sig selv ikke er stort.

Fosfor

...er det næringsstof, der har været mest i fokus ved gødskning af vinterkorn de senere år. I nogle få forsøg er der høstet signifikante merudbytter ved tilførsel af store mængder fosfor, og rapporten fra SEGES har analyseret forsøgene for at finde de faktorer, der udløser merudbytte for tilførsel af fosfor i store mængder i efteråret.

Analysen er hæmmet af, at fosfor ofte er tildelt som diammoniumfosfat (DAP), hvilket betyder, at der også kan være en effekt af kvælstof og en forsurende effekt, der afhjælper manganmangel ved gødskningen. Dermed bliver det sværere at konkludere på fosfor alene. Den eneste klare konklusion rapporten giver, er at det kun er på marineaflejringer i Nordjylland, man med sikkerhed har fundet en effekt af fosfor alene, se tabel 1. På alle andre lokaliteter og jordtyper har der ikke været merudbytter. I nogle tilfælde har der derimod været signifikant sikkert udbyttetab på op til 7,4 hkg/ha ved brug af DAP i efteråret, jf. figur 1.

Tabel 1: Nordjyske forsøg med NP eller P gødskning fordelt på marine og ikke-marine aflejringer.

Man skal imidlertid ikke afskrive fosfors effekt i efteråret fuldstændig. Fosfor har betydning for rodvæksten, og en lille mængde, der placeres ved såning, kan hjælpe fremspiring og etablering på vej, hvis man har sået til den sene side, eller hvis der efterfølgende bliver vådt og koldt. Det er de samme forhold, der kan udløse et behov for kvælstof i efteråret, og derfor vil en samgranuleret NPK gødning, med både nitrat og ammoniumkvælstof som nævnt ovenfor, være det ideelle valg. 

Kalium

...øger planternes frosttolerance og har dermed direkte betydning for evnen til at modstå egentligt vintervejr. En lav kaliumstatus kan derfor medføre udvintring af en i øvrigt veletableret afgrøde, også selvom forsyningen af øvrige næringsstoffer er i orden og dækket ind fra efteråret.

Lav kaliumstatus ses især i sædskifter uden husdyrgødning, ved høje fraførsler i form af høje udbytter og fjernet halm samt på generelt sandede jorde. Kaliums centrale betydning for overvintringen gør dog, at man til enhver tid bør tænke kalium ind i sin løsning, når man først har besluttet sig for at gødske ved såning. Kaliumbehovet i efteråret kan ikke altid eftervises i forsøg, men ind imellem ses der store merudbytter. Der er ikke lavet danske forsøg i nyere tid, men i Sverige har der kørt en forsøgsserie med stigende mængder kalium til vinterhevede i efteråret de sidste 3 år. Her er målt op til 10,3 hkg/ha for 60 kg K/ha, placeret ved såning.      

Vælg en ammoniumnitratbaseret NPK gødning

Ud fra ovenstående gennemgang er det klart, at hvis man har besluttet sig for at gødske ved etablering af vinterkorn, kan det med fordel ske i form af en ammoniumnitratbaseret NPK gødning.

Til brug ved såning af vinterkorn har vi udviklet YaraMila STARTER, der tilfører N, P og K i god balance og dermed giver dig de bedst mulige forudsætninger for at sikre en god og sikker afgrødeetablering og senere overvintring.

Befinder man sig på en manganfølsom lokalitet, er YaraMila 21-3-10 PROMANGAN et oplagt valg. Med YaraMila PROMANGAN tilføres mangan i et surt miljø og er derfor umiddelbart tilgængeligt for planten. Det forebygger manganmangel og giver en optimal start.

Teknik ved såning

Alle de refererede forsøg og erfaringer ovenfor baserer sig på gødning, der er placeret ved såning. Det er placeringen der giver effekten – både når det gælder forsuring og manganfrigivelse fra ammonium, og når det gælder tidlig tilgængelighed af fosfor. Samblanding af udsæd og gødning er et rimeligt alternativ til placering, og ved de beskedne gødningsmængder, der anvendes i efteråret, giver samblanding normalt ikke problemer med spirehæmning af udsæd. Derimod er nedharvning før såning eller bredspredning efter såning ikke relevant. Så må man hellere gemme gødningen til foråret.    

Regler

Ved gødskning med kvælstof skal man - som altid - huske at tage reglerne i agt. Ud over de generelle kvælstofkvoter er det forbudt at tilføre mere end 15 kg N/ha til vinterkorn i efteråret, og en eventuel gødskning skal være udført inden 1. oktober. Reglen gælder ikke for raps og ikke for andre næringsstoffer end kvælstof. Hvor vintersæden bliver tildelt kvælstof i efteråret, skal det kunne dokumenteres, at kravet om max. 15 kg N/ha er overholdt. Gyldig dokumentation er en dateret og underskrevet erklæring af driftsleder/ejer om, at de max. 15 kg N/ha er overholdt. Alternativt til erklæringen kan registrering i markstyringsprogrammet også udgøre den nødvendige dokumentation. Registreringen skal indeholde tildelt mængde og udbringningsdato og være markeret som udført.

Desuden skal man huske at kvoterne på både kvælstof og fosfor betyder, at forbrug i efteråret reducerer den mængde, man har til rådighed i foråret.

Anbefaling i skemaform

Som hjælp til beslutningen har vi opsummeret vores anbefalinger i skemaform nedenfor. Det giver dig et hurtigt overblik, og gør det nemt at beslutte, om der skal tildeles YaraMila NPK gødning ved såning, eller om der først skal gødes til foråret. I skemaet er der lavet en grov vurdering på lokaliteter, hvor nord og vest antages at være koldere end syd og øst. Her kan man selv vurdere, om man hører til kold eller varm lokalitet. Der er forudsat et almindeligt korn/raps sædskifte på JB 5-6 uden husdyrgødning, så kan man justere forslagene til tildeling ud fra sin egen bedrift, idet man bør nedjustere mængderne i sædskifter med meget husdyrgødning. Vær opmærksom på, at der uanset hvad, højest må udbringes 85 kg YaraMila STARTER/ha om efteråret efter de nye regler. Vælger man YaraMila 21-3-10 PROMANGAN, er den maksimale dosering 71 kg/ha, og doseringerne i skemaet nedenfor sænkes med 20 %.  

Tabel 2: Vejledende mængde YaraMila STARTER (kg/ha) afhængig af afgrøde, lokalitet og såtid.

* = Bør ikke sås så sent. Vælg en anden afgrøde.