Vejret driller – hvad betyder det for min gødningsplan?

Vårkorn

I det tidligere udsendte nyhedsbrev om etablering af vårkorn, anbefalede vi delt gødskning i vårbyg. Imidlertid vil såning efter 10.-15. april gøre vækstsæsonen så kort, at det er bedre at give den fulde mænge ved såning.

Gødningen skal placeres, men hvis man ikke kan placere, er samsåning et godt alternativ. Hvis der samsås, skal man være påpasselig med mængden, da der kan være svidningsrisiko. Forsøg med YaraMila 21-3-10 m. Mg, S og B har vist, at mængder under 60 kg N/ha og 30 kg K/ha ved samsåning ikke giver svidningssskader, mens man uden svidningsrisiko kan give hele den planlagte mængde ved placering.  

Selvom man giver den planlagte mængde ved såning, kan behovet jo godt vise sig at være større eller mindre end planalgt. Vi anbefaler derfor stadig, at man tjekker sin vårbyg med N-Tester i st. 30-32.

Vinterraps

I vinterraps er det tid til 2. gødskning nu, hvis det ikke allerede er sket.

Mange rapsmarker er startet op med en relativt ”koncentreret” NPK som YaraMila RAPS i foråret. Afhængig af startmængde og jordbundtal, kan der være dækket ind med P og K allerede i første gødskning, hvilket også er det fagligt optimale. Men hvis man har sparet på startmængden og planlægger en lav total N-mængde pga. høj biomasse, bør man vælge en YaraMila NPK-gødning igen til 2. gødskning. Hvis fosfor og kalium dækkes ind via gylle, er det vigtigt med en analyse på gyllen, så man er sikker på at ramme behovet og eventuelt kan supplere. Eventuel gylle til raps skal ud nu, hvis det ikke allerede er sket. Hvis vejret i denne uge umuliggør gylle i raps, skal der køres NPK ud i stedet, hvorefter gyllen må flyttes til andre afgrøder.    

En tommelfingerregel siger, at svovltilførslen til raps skal være 20 % af kvælstoftilførslen. Her skal ekstra kvælstof forventet tilført fra efterårsbiomasse medregnes, så hvis man sparer på N i foråret, skal man passe på, at man ikke også sparer på S. Det betyder, at den mineralske gødning, man vælger, skal ligge med et S/N forhold på over 0,20. Her udmærker YaraMila RAPS sig med et forhold på 0,24 og YaraBela SULFAN med 0,25. Det er således oplagte produkter til 2. gødskning.  

Ved 2. tildeling i raps er det oplagt at graduere kvælstoftildelingen med Atfarm. Herved udjævnes forskelle i marken, og der gødskes efter optimum på delmarkniveau. Ved gradueret gødskning i raps er det meget vigtigt at få valgt det rigtige satellitfoto. I vintre med stort biomassetab i rapsen, vil et kort ved vækststart måske være misvisende, da afgrøden ikke nødvendigvis er dårligst, der hvor der er tabt mest biomasse og dermed vil være mindst plantedække. Dette kan imødekommes ved at vælge et efterårsbillede i stedet. 

Vinterkorn generelt

Det ustadige vejr har haft den konsekvens, at den første gødningstildeling i vinterkornet er sket over meget lang tid. Nogle marker fik tildelt gødning i begyndelsen af marts, mens andre – især hvedemarker – endnu ikke var gødet den 1. april. Uanset tidspunktet for første tildeling gælder det, at anden tildeling skal være udført ved begyndende strækning i alle afgrøder. Man skal derfor være indstillet på, at der kan være ret kort interval mellem første og anden tildeling, og man skal ikke gå og vente på at første tildeling ”virker ordentligt”, hvis vækstforholdene ændres, så afgrøderne pludselig eksploderer i vækst. Har man udbragt en relativt lav N mængde i første tildeling, er det naturligvis endnu vigtigere at have timing af anden tildeling på plads, så afgrøden ikke når at løbe tør.    

Inden anden tildeling udføres, skaI man tage hele gødningsplanen op til overvejelse og afgøre om man skal have to, tre eller måske fire tildelinger i alt. Vi mener, at mindst tre tildelinger er standard i hvede og bør overvejes kraftig i både vinterbyg og rug. I det nedenstående giver vi vores bud på afsluttende gødningsstrategier i vinterbyg, vinterhvede og vinterrug.  

Ved alle tre afgrøder kommer vi ind på muligheden for graduering af gødskningen. Helt overordnet gælder, at jo senere du kan graduere, jo bedre kan du tage højde for de forskelle i vækst, der opstår gennem foråret. Der skal være respons for mineralisering fra jorden og tildelt husdyrgødning, før man kan tage højde for forskelle i disse faktorer. 

Vinterbyg

Vinterbyg nærmer sig strækningsvæksten, og er den af vinterkornsafgrøderne, der skal have anden tildeling først. Eventuel gylle til vinterbyg skal ud nu, hvis det ikke allerede er sket. Ved begyndende strækning kan vinterbyg færdiggødes med den resterende planlagte kvælstofmængde, men gemmer man en mindre mængde til begyndende skridning, opnår man større fleksibilitet, og giver sig selv flere redskaber til at ramme optimum både på mark og på delmarkniveau. En tredelt gødningsstrategi giver desuden en mere harmonisk vækst og reducerer risikoen for lejesæd.  

Hvis du planlægger gradueret gødskning, vil det være for tidligt at afslutte vinterbyg ved begyndende strækning. Da variationen i marken bedst beskrives ved begyndende skridning, anbefales det at gemme 30-40 kg N til denne tildeling. I vinterbygmarker, der tilføres gylle, som kan have en uens virkning, og i marker, hvor det generelt ønskes at graduere kvælstoftildelingen, anbefaler vi at vurdere restbehovet for kvælstof ved begyndende skridning – stadie 37. Behovet kan vurderes med brug af Yara N-Tester, hvorefter gradueret tildeling kan foretages med Atfarm. Såfremt der er et kvælstofbehov, vil det fortsat være muligt at øge udbyttet og endvidere vil kvælstoftilførsel på dette tidspunkt også øge proteinindholdet i vinterbyggen. 

Det anbefales at anvende en YaraMila NPK-gødning, som udover kvælstof også tilfører fosfor og kalium. Dette kan f.eks. være YaraMila 21-3-10 m. Mg, S og B. Ved et stort behov for fosfor kan der anvendes en kraftigere YaraMila gødning. Vinterbyg er den mest følsomme vintersæd, vi dyrker i Danmark, og den vil hurtigt reagere på eventuel mangel på fosfor og kalium. Det er således ikke i vinterbyg, at tilførslen af disse næringsstoffer skal undværes. Kalium styrker blad og stængel og regulerer transport af næringsstoffer i planten. Fosfor er vigtig for de udbytteproducerende processer i planten. 

Vinterhvede 

Væksten i vinterhvede er i år relativ langsom og kan tilskrives det noget kolde forårsvejr, som har præget marts måned. De fleste marker står fortsat i buskningsstadiet, og medmindre man har brugt en lav N-mængde ved første tildeling, kan de vente til begyndende strækning med anden tildeling. Det vil for de fleste markers vedkommende sige, at vi skal hen omkring 15-20. april, før 2. tildeling er aktuel.

Er der valgt en NPK-gødning, som kun tilfører 30-50 kg N ved vækststart, er det dog for sent at vente til medio april med anden tildeling. I sådanne tilfælde bør straks gives yderligere 30-40 kg N eller udkørsel af hovedtildelingen/gylle fremrykkes, for at få kvælstofstrategien til at hænge sammen. 

Fra målinger i N-Barometeret gennem de sidste ni år har vi tydeligt set, at den helt store vækst i vinterhveden sker fra omkring begyndende strækningsvækst. I figur 1 er vist data for år 2021, hvor kvælstofoptaget nærmest eksploderede, da strækningen begyndte. Markerne optog 5-6 kg N/ha om dagen. Dette optag skal der være gødning til! Over de ni år har datoen for begyndende strækning varieret fra 2. april til 5. maj, og der er ofte en til to uger i forskel i udviklingen mellem de tidligste og de seneste egne. I år er udviklingen langsom, men når denne kraftige vækst sker, må der ikke være mangel på næringsstoffer. Derfor bør anden tildeling i år ske fra midten af april og frem, så vi kommer på forkant af strækningsvæksten. 

Med 150-160 kg N/ha tildelt i alt medio april, er der ofte plads til en tredje tildeling på 30-50 kg N, som bør gives i stadie 37-39. Det er også ved denne 3. tildeling, at en eventuel graduering skal foregå. Først på dette tidspunkt kan man tage fuldt højde for alle variationer i marken, herunder eventuel uens virkning af gylle og forskel i mineralisering.     

I vinterhvede skal tilførsel af fosfor og kalium afstemmes med den forventede fraførsel, og hveden tilføres derfor NPK-gødning ved vækststart i foråret. På denne måde har afgrøden adgang til lettilgængelige næringsstoffer og vil i mindre grad være afhængig af mineraliseringen fra jorden. Ved anden gødningstildeling medio april vil der stadig være effekt ved tilførsel af fosfor og kalium.  

Er tilførsel og fraførsel af næringsstoffer ikke afstemt ved første gødningstildeling, vil det på nuværende tidspunkt være en fordel at anvende eksempelvis YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B. Det er især fosfor som fjernes med kernen, mens det er halmen, der bortfører kalium. 

Et udbytte på 8 ton hvede, frafører 20-25 kg fosfor og 65-75 kg kalium pr. hektar, når halmen bortføres. 

Vinterrug 

Gødningsstrategien for kvælstof i vinterrug er ofte todelt. Første tildeling med omkring 50 kg N/ha er udført ved begyndende vækst, og det er nu aktuelt at udføre anden gødningstildeling, som skal udføres inden begyndende strækning. Hvis man vælger en todelt strategi, skal vinterrug færdiggødskes med resten af kvælstoffet medio april (omkring stadie 30). Det vil i mange tilfælde betyde, at der nu tilføres 80-100 kg N/ha. 

Skal kvælstoftildelingen i vinterrug gradueres, anbefales en tredelt strategi. Her gemmes ca. 30-40 kg kvælstof pr. ha til udbringning lige inden fanebladets fremkomst (st. 34-37). Det er her vigtigt ikke at komme for sent, da forsøg med tildeling i vinterrug efter skridning viser dårlig effekt og resulterede i lavere udbytte. En tredeling vil reducere risikoen for lejesæd og øge proteinprocenten i kernen en lille smule i forhold til en todeling, men det vil kun have minimal betydning for høstudbyttet. 

Vinterrug kan med fordel tildeles NPK-gødning i både første og anden gødningstildeling. Er der anvendt husdyrgødning eller gylle, anvendes YaraBela SULFAN som kvælstofgødning. Denne sikrer en tilpas høj tilførsel af svovl. Det anbefales at bruge gødninger, hvor kvælstoffet er opdelt mellem ammonium og nitratkvælstof. Det kan f.eks. være YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B, der indeholder 40 % nitrat og 60 % ammoniumkvælstof. 

Vinterrug med et udbytteniveau på 65 hkg/ha har et fosforbehov på 20 kg P og et kaliumbehov på 50-60 kg K pr. hektar. Er udbytteforventningen på 75-80 hkg/ha, stiger behovet for fosfor til 25 kg P/ha og kaliumbehovet til 60-65 kg K/ha.