Fra og med 2025 markedsfører vi YaraAmplix OPTIVI på det danske marked, så der nu er tre biostimulantprodukter fra Yara at vælge i mellem. De to øvrige er YaraAmplix OPTITRAC og YaraAmplix SEEDLIFT, som er beskrevet i tidligere nyhedsbreve.
YaraAmplix OPTIVI er et flydende produkt bestående af aminosyrer og peptider, som er udvundet ved enzymatisk hydrolyse af plantematerialer. Produktet er blandbart med langt de fleste gængse plantebeskyttelsesmidler, og der ligger blandetest med en bred vifte af produkter på tankmix.com. Desuden er produktet godkendt til økologisk brug, og bliver dermed den første biostimulant til de danske økologer fra Yaras side.
De bioaktive peptider og aminosyrer i YaraAmplix OPTIVI har en række specifikke og veldokumenterede effekter i planten. Disse er vist i figur 1, hvor det ses, at effekterne opnås ved at regulere forskellige plantehormoner, regulerings- og signalstoffer som gibberlinsyre og abscisinsyre. Det medfører både en større stresstolerance og en bedre vækst og bedre kvælstofudnyttelse.
Forsøgsarbejdet med YaraAmplix OPTIVI under danske forhold er opstartet i 2024, og vi må derfor vente lidt endnu med at præsentere danske forsøg. I udlandet har produktet imidlertid været afprøvet i flere år, og alene i England er der gennemført 19 forsøg i korn i 2022 og 2023. Disse er vist i nedenstående figur. Der er en gennemsnitlig udbytteforøgelse på 5,5 %, og det er især ved strategier med flere tildelinger, at de store merudbytter nås. Denne erfaring har vi gjort brug af ved udarbejdelse af de danske anbefalinger.
I vinterraps er der også udført omfattende forsøgsarbejde i udlandet. Et eksempel herpå er de franske timingforsøg, der ses i figur 3. Her ses det, at der er store merudbytter ved behandling i st. 39, og også pæne merudbytter ved behandling i st. 60, dog med større dosis. Disse erfaringer sammenholdt med andre forsøg og vort kendskab til dansk rapsdyrkning giver grundlag for de danske anbefalinger, som ses i nedenstående afsnit.
Da YaraAmplix OPTIVI både har effekt på kvælstofudnyttelse og kan forebygge abiotisk stress, skal den bruges i perioder med stort kvælstofoptag og forud for stressende forhold som tørke. Disse egenskaber har vi sammenholdt med erfaringerne fra udlandet, hvilket leder os frem til anbefalinger under danske forhold. I kornafgrøderne betyder det, at YaraAmplix OPTIVI bør anvendes i en delt strategi med 1-2 liter/ha ved begyndende strækning (st. 30-31) og 1-2 liter/ha igen når fanebladet begynder at komme frem (st. 37-39). I raps skal YaraAmplix OPTIVI bruges med 1-2 liter/ha ved begyndende strækning (st. 30-31) og igen ved begyndende blomstring (st. 51-55) Behandlingerne kan med fordel afstemmes med øvrige behandlinger, da produktet som nævnt er bredt blandbart. Ligeledes kan de rykkes frem eller tilbage, hvis der er udsigt til perioder med abiotisk stress.
Vi glæder os til at følge forsøg og demoer gennem året og vil i løbet af vinteren 2024/2025 vende tilbage med danske forsøgsresultater.