Historien om Yara

Yara grundlægges i 1905 under navnet Norsk Hydroelektrisk Kvælstofaktieselskab, bedre kendt som Norsk Hydro.

Historien starter den 2. december 1905 i byen Notodden i Norge.
Her opfører de to nordmænd, ingeniøren Sam Eyde og professoren Kristian Birkeland, verdens første fabrik til syntetisk fremstilling af kalksalpeter. Dette bliver starten på et forretningseventyr, som nu har omkring 17.000 ansatte og salg til over 160 lande verden over.

For at forstå baggrunden for Yaras historie skal vi tilbage til 1840. Her dokumenterer Justus von Liebig jordens behov for tilførsel af næringsstoffer og forklarer mineralsk gødnings betydning for kvalitet og udbytte i plantedyrkningen.

Hungersnød og befolkningstilvækst

Liebigs arbejde kom som et direkte resultat af flere perioder med hungersnød i Europa samt det faktum, at befolkningstilvæksten fortsat var stærkt opadgående. For at sikre fremtidens fødevareproduktion gik jagten nu ind på at sikre afgrødernes behov, heriblandt kvælstof.

Kvælstof findes naturligt i store nitratforekomster i Atacama ørkenen
i Chile og Bolivia. Herfra blev store mængder mineralsk gødning eksporteret til europæiske landmænd, men man frygtede, at de naturlige forekomster på sigt ville slippe op. Derfor blev den videnskabelige jagt på udviklingen af kvælstof sat ind og Eyde og Birkeland fandt, som de første, en økonomisk og teknisk ansvarlig metode til at binde kvælstof direkte fra luften.

Danmark - Et vigtigt marked

Lige fra begyndelsen har dansk landbrug spillet en vigtig rolle for Yara. Som stort landbrugsland og nabo til Norge gik der ikke længe, før Yaras produkter nåede danske landmænd og danske marker.

I starten blev en fast gødningsmængde aftalt og solgt direkte fra Norge, men i 1919 åbnede Yara kontor i København, som det første land udenfor Norge. Dette viste med al tydelighed Danmarks betydning for Yara.

"Danskerbåde" sejlede gødning til Danmark

Eksport spillede, dengang såvel som nu, en afgørende rolle for Yara. Nabomarkederne Danmark, Sverige og Finland tog en stor del af produktionen helt op gennem 1950’erne. Dette var tydeligt i 1950, hvor over 40 procent af Yaras samlede eksport gik til det danske marked og betød samtidig, at 70 procent af danske landmænds forbrug af kvælstof kom fra Yara.

Gødningen blev igennem en lang årrække sejlet til Danmark i ”Danskerbådene”. Udtrykket kom af den store mængde både, som fra februar til Skt. Hans og igen i sensommeren sejlede mellem fabrikkerne i Norge og de danske havne.

Danskerbådene var træbåde med sejl og motor og var som regel ejet af mindre rederier eller private skippere.

Senere tog større coastere og stålskibe over, men i mange år var danskerbådene et kendt fænomen på de norske gødningsfabrikker.

Udviklingen tager fart

I 1927 køber Yara adgang til Haber-Bosch processen, som stadig er den foretrukne metode til kvælstofproduktionen den dag i dag. Indtil 1927 har Yara anvendt Eyde-Birkeland processen, men det bliver hurtigt klart, at denne proces ikke er energieffektiv nok sammenlignet med Haber-Bosch metoden.

Den nye metode bliver startskuddet på opførelsen af Porsgrunnfabrikken på Herøya, nær Larvik i Sydnorge, som i dag er en af verdens største gødningsfabrikker. Her produceres årligt over 3.000.000 ton gødning.

Udover de norske fabrikker har Yara nu produktionsanlæg rundt om i Europa samt resten af verden. Især det sydamerikanske marked har været i fokus for Yara de senere år grundet en relativ høj vækst i den del af verden.

Behovet ændres

Indtil 1960’erne har danske landmænd hovedsageligt anvendt kalksalpeter til forsyning af afgrødernes behov for mineralsk kvælstof.

I begyndelsen af 1960’erne ændres dette dog markant. NPK gødning introduceres og bliver hurtigt en stor succes. Allerede i 1965 anvendes over 100.000 ton NPK gødning af danske landmænd. Denne udvikling fortsætter stødt, da det nye produkt dækker afgrødernes behov i væsentlig højere grad end tidligere.

I starten af 1990’erne sker endnu en væsentlig ændring i landbrugets gødningsbehov, hvor der i højere grad begynder at komme fokus på svovl.

Behov for svovl til alle afgrøder

Som en konsekvens af mindre luftforurening fra kraftværker stiger nødvendigheden for svovl gennem handelsgødning. I begyndelsen ligger fokus meget på tildeling til vinterraps, men efter et par år bliver svovl nødvendigt i alle afgrøder. Fra 1993 bliver der tilsat svovl til alle NPK-typerne og NS-gødningerne bliver introduceret med stor succes.

Bæredygtig udvikling

I de senere år er behovet og fokus igen ændret. Op gennem 90’erne og 00’erne har Yara investeret i og fokuseret på bæredygtig udvikling. Produktion af gødning er en energikrævende proces og derfor har der altid været stort fokus på at nedbringe energibehovet. Men også minimering af CO2-udledningen i Yaras produktion er et vigtigt fokusområde.

Yara anvender i dag de mest effektive metoder, men arbejder hele tiden på at optimere endnu mere. Med samfundets efterspørgsel på mere miljøvenlige produkter tager Yara ansvar og deltager aktivt i udviklingen af fremtidens grønne løsninger.

Vil du vide mere om vores historie? Se vores tidslinje over de 100 år.